Paper Towns af John Green

Paper Towns af John Green, udgivet af Penguin Group USA i 2010. (Originalt udgivet i 2008)

Lige efter jeg var færdig Paper Towns var jeg mest forvirret. Men efter at have tænkt om historien i et stykke tid, jeg kom til at indse, at selvom jeg var oprindeligt forvirret, jeg kan virkelig godt lide denne bog. Den indeholder så megen dybde, at jeg ikke er sikker på, at jeg har forstået det hele, efter at have læst den en gang. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg kan finde de rigtige ord til at forklare, hvad jeg synes om denne bog.

Bortset fra det faktum, at det er godt skrevet, og alt dette, jeg bare virkelig godt lide karakterene. Især Q og hans venner. Jeg er vild med, at de er så forskellige, alle sammen, og alligevel er de på en eller anden måde helt rigtige venner, forstået på den måde at de passer godt sammen. Den nørdede Radar, som er besat af bogens udgave af hvad jeg forestiller mig om Wikipedia, den noget mere udadvendte Ben og så Q. Jeg ved, at Q og Ben havde nogle problemer, men jeg tror i sidste ende de regnet ud, at de er venner for flere grunde end bare fordi der ikke var andre.

What a treacherous thing to believe that a person is more than a person.

Det er det, de alle gør. Q og alle hans venner, alle tænker på Margo som “eventyr” eller “skøre planer”, men ingen af ​​dem tænker på hende som blot en pige. Og det er problemet. Jeg kunne virkelig godt lide denne idé, og hvordan Q langsomt begynder at se Margo som person, som en pige. Og hun er ikke, hvem han troede, hun var.
Jeg kunne godt lide tanken om paper towns, og hvordan Green har prøvet, og for mig også lykkedes med, at overføre denne idé til personer. Når Margo forsvinder, kan ingen finde hende, fordi pigen de kender hende som ikke er virkelig. Det rejser spørgsmålet, kan vi nogensinde virkelig kende hinanden?

Jeg tror ja. Og jeg tror også, at denne bog var en interessant tage på teenage liv og identitet, men det er ikke min favorit John Green bog. Alligevel giver jeg den fire stjerner, få jeg synes den er vidunderligt skrevet og den behandler nogle vigtige emner på en interessant måde. Og så var den sjov. Jeg morede mig ofte over Q og hans venners leg: “det og det er sådan og sådan”, hvor de forsøger at overgå hinanden. Jeg grinte oftere højt af denne bog, end jeg har gjort at de fleste andre bøger. Ikke alle bøger behøver røre en til tårer for at være god.

I‘m starting to realize that people lack good mirrors. It’s so hard for anyone to show us how we look, & so hard for us to show anyone how we feel.

Har I læst Paper Towns og hvad synes I i så fald om den? Er I enige med mig i mine tanker om bogens indhold, eller har I en helt anden opfattelse?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.