Looking for Alaska af John Green

by Regitze Xenia | Posted on
Looking for Alaska af John Green. Udgivet af Harper Collins Publishers i 2013, originalt udgivet i 2005.

Jeg tror, at den John Grenn bog, jeg havde mindst idé om, hvad jeg kunne forvente, var netop Looking for Alaska. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan den idé opstod, men allerede inden jeg gik i gang med den havde jeg en fornemmelse af at den ville minde mig meget om Paper Towns. Hvilket ikke nødvendigvis ville have være en dårlig ting, da det ikke bare er min favorit af hans bøger, men også en af mine yndlings bøger generelt. Men jeg havde samtidig det sådan, at jeg ikke havde lyst til at læse den samme historie en gang til. Og derfor var jeg en smule nervøs, da jeg var nået 100 sider ind i bogen og var netop overbevist om, at denne her historie ville følge samme mønster som Paper Towns: en nørdet, men rigtig sød fyr går på skole med en urealistiske dragende “mystisk”, og en dag forsvinder hun og han sætter ud for at finde hende. Men det viste sig ret hurtigt efter de 100 sider, at det her ikke var den samme historie – og så blev jeg for alvor interesseret.

“When adults say, “Teenagers think they are invincible” with that sly, stupid smile on their faces, they don’t know how right they are. We need never be hopeless, because we can never be irreparably broken. We think that we are invincible because we are. We cannot be born, and we cannot die. Like all energy, we can only change shapes and sizes and manifestations. They forget that when they get old. They get scared of losing and failing. But that part of us greater than the sum of our parts cannot begin and cannot end, and so it cannot fail.”

Looking for Alaska er ikke kun en teenagekærlighedshistorie. Den handler i langt højere grad om det at være ung, at forsøge at finde ud af ikke bare hvem man er, men hvad man gerne vil med sit liv – og hvordan. Den tager problemer op, som store drømme om fremtiden, som man inderst inde måske ikke aner hvordan man skal opfylde. Om at være på dybe hemmeligheder og friske ar, mens man prøver på at lade som ingenting. Men mest af alt handler den om identitet, det er det, der er Miles’ og Alaskas og mange af de andres helt store problem; hvem er de? Miles rejser væk for at gå på kostskole, fordi han ikke længere vil gå og vente på sit “Great Perhaps”, han vil ud og finde det. Og undervejs finder han måske også sig selv. I modsætning til Margo forsvinder Alaska ikke (okay, jo men ikke på den måde!) og Miles og de andre tager ikke ud for at lede efter hende tværs over USA. De prøver at finde hende på skolen, der hvor de kendte hende. For de prøver ikke rigtig at finde ud af hvor hun er, men hvem. 

“Imagining the future is a kind of nostalgia. (…) You spend your whole life stuck in the labyrinth, thinking about how you’ll escape it one day, and how awesome it will be, and imagining that future keeps you going, but you never do it. You just use the future to escape the present.”

Selve plottet i Looking for Alaska ville måske ikke tage lang tid at forklare, men selvom det er en ret enkel historie er den hverken forsimplet eller kedelig. Og den er smukt fortalt. Det ses foreksempel på mine billeder af bogen, men der sidder faktisk en del lyrerøde mærkater, der markerer smukke, rørende eller bare virkelig rigtige steder og formuleringer. Og jeg havde virkelig svært ved at vælge, hvilke citater jeg ville bruge i denne her anmeldelser, for der er virkelig mange, jeg holder af.

Som det ofte er med John Green, er det især karaktererne, jeg hæfter mig ved. Hvor jeg ikke er helt solgt på Paper Towns‘ Margo er jeg til gengæld ret vild med Alaska. Og sjovt nok er det endnu en gang især de mindre karakterer, der virkelig hiver den hjem for mig. Miles’ roommate, the Colonel – eller Chip og ikke mindst Takumi, som jeg seriøst kom til at holde rigtig meget af Og selvom det er Miles der er hovedpersonen, og Alaska der er titelpersonen og alt det, så er både Takumi og Colonel stadigvæk hele, runde karakterer, hvis hemmeligheder, drømme og følelser kommer lige så meget til udtryk som Miles’ og Alaskas. Venskabet mellem de tre drenge, og Alaska, er med til at bringe den humor og frihed, endda skødesløshed, ind over historien, som egentlig er en ret alvorlig historie. Dem og de andre kostskoleelevers “kamp” mod de såkaldte “Weekday Warriors” var ærligt talt så morsom at læse, at jeg ikke kunne lade være med at ønske, at jeg også havde gået på kostskole. Og det er præcis der, jeg synes John Green har udført en genistreg med denne her bog. Den er på en gang både morsom, så man får tårer i øjnene af grin, tåkrummende prinlig, hjerteskærende rørende og uhyggeligt tankevækkende. Som en eller anden form for hyldest til det at være teenager, til at tro på at man kan klare hele verden, selvom man nogle gange spørger sig selv “hvem er jeg? og hvad fanden er det egentlig, jeg gør med mit liv?”

“After all this time, it seems to me like straight and fast is the only way out- but I choose the labyrinth. The labyrinth blows, but I choose it.”

Seriøst, læs den. Da jeg gik i gang med Looking for Alaska havde jeg ingen idé om, at jeg ville komme til at holde så meget af den, som jeg gør. Det var John Greens første bog og i mine øjne en af de bedste. For selvom den havde nogle ting til fælles med Paper Towns og på andre punkter var helt anderledes, så er jeg ikke i tvivl om, at de begge to hører hjemme i kategorien “yndlings” og det er ikke sidste gang at jeg hiver denne her bog frem. Hvem ved, måske ændres min rating af bogen til 5/5 efter næste læsning? Anbefales til alle og enhver, om man er til ungdomsbøger eller ej. Jeg anbefaler også en pakke Kleenex, bare for tilfældets skyld.

“If only we could see the endless string of consequences that result from our smallest actions. But we can’t know better until knowing better is useless.”

Share this...

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.