Specials (Uglies #3) af Scott Westerfeld

Tally er blevet Special, et smukt, men instinktivt skræmmende supermenneske og sammen med hendes veninde Shay har de en helt specielt opgave. At finde New Smoke, David og de andres nye tilholdssted. Og selvom jeg aldrig rigtig kom til at holde af Tally som karakter, kan jeg ikke lade være med at elske hende for den udvikling hun gennemgår. Ikke udviklingen til Special, men udviklingen til at være sig selv, at tænke selv og at finde ud af, hvad hun står for. Samtidig har jeg været vild med David lige fra starten og jeg blev virkelig glad for, at han var så meget med i denne her bog. Også han tager nogle valg om, hvad han selv vil – og ikke hvad andre vil have ham til.

Med hele Uglies trilogien og med Specials især har Scott Westerfeld skabt en af de måske mest skræmmende fremtidsdystopier, jeg har læst i løbet af de senere år. På overfladen lader den ikke til at være så skræmmende igen, men især i denne her bog går det op for Tally, og der igennem for læseren, at ingen af fløjene har hundrede procent ret i deres opfattelse af verden eller deres opførsel. Og selvom jeg ikke bryder mig specielt meget om Tally, kan jeg godt forstå, at hun og andre føler sig forvirrede og som om de ikke har nogen fri vilje, for i det store og hele er der ingen af mulighederne, der lader til at være gode og i sidste ende handlede det mere om, hvad der er rigtigt. Og jeg er personligt vild med slutningen! Ikke bare hvad der sker, men hvad det betyder for bogens univers? Smokies (os, os der brænder fossile brændstoffer og langsomt men sikkert ødelægger Jorden) eller de, der har skabet hele forestillingen om Pretties (der måske løser problemet med de negative sider af menneskeheden, så som had og krig og andre negative følelser, men til gengæld ødelægger menneskets andre følelser og deres hjerner), hvem har ret og hvem skal man støtte? Måske holder jeg allermest af bogen for Tallys beslutning, men den afslører jeg ikke!

 

Egentlig har jeg det lidt med denne her bog som jeg havde det med især Pretties og det er at det tager et stykke tid at komme ind i bogen. Der går meget tid mellem bog 2 og 3 (og for den sags skyld mellem bog 1 og 2), hvor det der sker i mellemtiden kun fortælles i tilbageblik. Men med en ny bog kommer en ny post-operation Tally, med et nyt ordforråd – eller rettere nye betydninger af kendte ord – som man som læser er tvunget til at lære betydningen af hen ad vejen. Dog bliver jeg nødt til at indskyde, at det kan skyldes, at der gik lang tid imellem at jeg læste bøgerne, men på den anden side, hvem læser en hel serie i rap (ok, mig!). Forskellene mellem Uglies, Pretties og Specials (karaktererne, ikke bøgerne) er derfor lettere for læseren af få øje på, men det kan godt blive lidt for forvirrende til at begynde med. Men i sidste ende er det også en af de ting, jeg falder på halen over ved denne her serie, hvordan Scott Westerfeld bruger sproget til at skabe så forskellige grupper af mennesker. Og det er helt klart derfor, jeg er så stor fan af hans bøger. For Scott Westerfeld er et geni med ord og en mesterisk historiefortæller. Og jeg kan kun anbefale denne her serie, som starter med bogen Uglies.