Tag Tuesday: Mid Year Freak Out

Det er endnu en gang tirsdag og eftersom vi nærmer os det halve år gået, tænkte jeg at dette tag passede rigtig godt til i dag. Jeg har set det hos JesseTheReader. Jeg kunne godt tænke mig om Malene, Irene og Amanda har lyst til at være med, men alle andre er selvfølgelig også velkommen til at besvare tagget. Jeg har i skrivende stund læst 60 bøger ud af mit mål på 100, så jeg er ikke alene godt med, men også et stykke foran. Det passer mig dog rigtig fint, da jeg dels regner med at skrive meget mere, nu hvor jeg har sommerferie og dels fordi jeg ikke er helt sikker på, hvor meget læsetid jeg får, når jeg skal i praktik til efteråret.

 

Jeg har selv oversat spørgsmålene.

 

Ud af de 60 bøger, jeg har læst i år, har jeg faktisk givet meget få 5 stjerner. Kun 5 styks. Umiddelbart vil jeg mene, at den bedste bog skal findes iblandt dem, men den første, der faldt mig ind, var sådan set The Young Elites af Marie Lu. Det er den første bog i hendes anden serie og jeg var så opslugt af denne her lydbog, af det univers hun har skabt og ikke mindst over at den er så moralsk grå og at det lykkedes. Så selv om jeg kun gav den 4 stjerner, vil jeg stadig mene, det er den, der har været den bedste. Men jeg har virkelig læst mange gode bøger i år.

 

Det er lige gået op for mig, hvor få sequels jeg har læst i år. Det er ikke så sært, at jeg føler, jeg er midt i tyve forskellige serier. Men den bedste i år har ind til nu bestemt været Solbiens brod af Sidsel Sander Mittet, der bare fortsatte den udvidelse af Morikas myter og legender, som den første bog begyndte, samtidig med at alting blev optrappet og der blev lagt op til et brag af en slutning.

 

Jeg nævner et par stykker, først og fremmest Release af Patrick Ness, The Hate U Give af Angie Thomas og Flame in the Mist af Renée Ahdieh. Det er faktisk mere eller mindre alle de nye udgivelser fra i år, som jeg har stående og ikke er i gang med og som ikke er en del af en serie. Af dem kan jeg virkelig ikke vælge, hvilken en jeg glæder mig mest til. Jeg er spændt på mere af Patrick Ness, hvis bøger jeg plejer at elske og jeg har hørt så meget om Angie Thomas’ bog, at jeg næsten ikke tør læse den af frygt for at blive skuffet. Og Flame in the Mist var min første FairyLoot-bog, jeg havde godt regnet ud at det var den og det var ret meget derfor, jeg valgte at anskaffe mig den.

 

Jeg har for nylig vist lavet en hel top ti over bøger, jeg glæder mig til i sidste halvdel af 2017, den kan læses lige her. Af dem ved jeg virkelig ikke, hvilken en jeg glæder mig mest til. Jeg ved, at jeg vil kaste mig over Akkanas gåde af Boris Hansen og Ursiderne af Nanna Foss, så snart de kommer i mine hænder – så forhåbentligt kan jeg finde ud af at læse to bøger på én gang. Ligeledes kan jeg slet ikke vente med at få fingrene i den tredje bog i Rick Riordans serie om nordisk mytologi, Ship of the Dead, for den her serie er min favorit af alle dem, han har skrevet. Og så er det næsten lige blevet annonceret, at John Green kommer ud med en ny bog til oktober og den glæder jeg mig jo nok også lidt til.

 

Jeg blev nok ret ked af, at jeg ikke var nær så vild med K. A. Tuckers Ti små åndedrag, som jeg havde håbet på. Jeg er heller ikke helt overbevist om Kiaras saga, en lille trilogi sat i Irland, af Margit Sandemo. Den indeholdt ikke mange spor af det, jeg plejer at elske ved hendes bøger.

 

Jeg blev meget, meget positivt overrasket over Christina Bondes Sjælevært, som jeg slet ikke havde ventet, at jeg ville blive så opslugt af. Men det er uden tvivl Adam Silveras to bøger, Den dag jeg glemmer og Fortid er alt jeg har, der overraskede mig mest mens jeg læste dem.

 

Jeg har læst en del nye forfattere i år. Sara Raasch, der har skrevet Snow Like Ashes, Adam Silvera, Malene Sølvsten, forfatter til Ravnenes hvisken, Lene Dybdahl, der ellers har skrevet flere bøger, Amanda Lovelace, som jeg hidtil kun har kendt som Tumblr-blogger og Pierce Bown med Rød opstand. Hvis jeg absolut skal vælge, så vil jeg sige, at Sara Raasch er favoritten.

 

Jeg ved faktisk ikke, om jeg har et. Og alene det får mig til at tænke, at det er der nok ikke. Der er selvfølgelig Tucker, hovedpersonen i Kamp til stregen af Elle Kennedy, men han er netop så sød og gennemgående nærmest perfekt, at det har lidt den modsatte effekt, nemlig at det bliver for meget. Jeg har ganske enkelt læst for få bøger med den sædvanlige sarkastiske, grublende type, der er lidt af en idiot nogle gange.

 

Jeg absolut knuselsker karaktererne fra Patrick Ness’ Vi andre bor her bare og deres indbyrdes forhold til hinanden, specielt Mikey og Mel.

 

Amanda Lovelaces lyrikske fortælling i the princess saves herself in this one fik mig til at græde med bare syv ord på papiret. Det er noget af en bedrift ja, men jeg vil så også sige, at det ganske enkelt ramte helt rigtigt og på det rigtige tidspunkt og alting. Men jeg tror til gengæld også, at det er en af de ting, digte gør bedre end romaner, jeg kan i hvert fald ikke huske, at jeg decideret er begyndt at græde, mens jeg har læst en bog, selvom jeg ofte kan få tårer i øjnene.

 

Jeg bliver altid glad af at genlæse Eragon af Christopher Paolini, men hvis jeg skal vælge en ny bog, så vil jeg sige, at det nok var Er du okay, Matthias? af Annika Eibe, for den var virkelig en af den slags bøger, jeg elsker.

 

Jeg kan kun komme i tanke om en eneste ny filmatisering, jeg har set i år og det er A Series of Unfortunate Events som Netflix har lavet baseret på serien af samme navn. Det synes jeg til gengæld også, at de har gjort til både kryds og slange og jeg glæder mig vanvittigt til næsten sæson.

 

Det er virkelig svært at vælge, jeg har anmeldt ret forskellige bøger, ligesom jeg har læst meget forskellige bøger i år, så jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal kunne sammenligne dem. Men hvis jeg skal gå ud fra den, som jeg synes, måske ikke er den bedste, jeg har skrevet, men den der bedst udtrykker mine indtryk og følelser omkring bogen, så er det nok denne: the princess saves herself in this one.

 

Jeg synes Haruki Murakamis Kafka på stranden er virkelig flot i sit minimalistiske design, men jeg er også vild med alle farverne og detaljerne på Tahereh Mafis Furthermore.

 

Jeg har alle de bøger, jeg har liggende fra bogbloggertræf, som det er mit mål at læse. Jeg kunne godt tænke mig at genlæse en del serier, ligesom jeg virkelig gerne vil blive færdig med en del af de serier, jeg har stående. Meget af min sommerferielæsning kommer til at være af og om Tolkien, fordi jeg ser en mulighed for at forberede mig lidt til noget specialeskrivning. Og så er der også lige de bøger, der udkommer til efteråret, som kommer til at stryge direkte ind på læselisten. Så hvis jeg skulle nævne dem alle, så ville jeg aldrig blive færdig.