Glem alt hvad du mener, digte skal opfylde. Regler om rimskemaer og ordvalg, for ordene, der kommer flydende fra forfatterens pen har ikke til formål at leve op til nogen regler, læseren forsøger at lægge ned over den. Med udgangspunkt i det gode og det onde, og allermest det onde, i sit eget liv leverer Maja Maria Rakel Dahl en digtsamling på små 120 sider, der er helt sin egen. Selv om den kaldes biografisk, behøver man ikke lade sig afskrække af det, det er jeg i hvert fald rigtig glad for at jeg ikke gjorde. For den siger alligevel så meget, jeg kan relatere til og så meget, jeg tror vi som enkeltpersoner og som samfund hellere vil lukke øjnene for. For hvordan det psykiatriske system kategoriserer og inddeler mennesker i en uendelighed, men aldrig gør noget ved det, hverdagssituationer, der ikke er drømmen og langsomt kvæler en, splitsekunder der forandrer hele ens liv, hvordan vi taler om hinanden, men ikke lader hinanden tale for os selv og meget mere fortælles levende og ærligt, så jeg ikke kunne lade være med at tænke. Og jeg har tænkt over denne her bog længe. Den satte sig ligesom fast, selv om jeg ville kalde det en ret befriende læseoplevelse. For man følger forfatteren på hendes rejse mod at få lov til at være den, hun er, hvem pokker det så end er og jeg ønskede virkelig brændende, at der ville ske noget godt. Der tegnes et billede af dagens Danmark, der er lige så forvirrende som det virkelige liv, uden at der bliver lagt skjul på de negative sider allesteder fra. Ingen er perfekte i Sjælestorm og hvorfor skulle de også være det? Jeg syntes især ret godt om refleksionerne over de sociale medier, behovet og nødvendigheden i at være på, at give sig til kende for at få anerkendelse, men kun af den perfekte iscenesættelse. Sjælestorm er under overfladen, bag facaden og det er det, jeg så godt kan lide ved den.
Samtidig er bogen efter eget udsagn også et udtryk for en beundring og et behov for kunsten. Og med hjælp fra billeder og collager, der også findes i bogen, får ordene lov til at skabe et billede, der dragede mig ind på flere måder. Jeg er ret sikker på, at bogen kunne blive et rigtig godt udgangspunkt for en diskussion, ikke bare af de genremæssige eller sproglige sider, men også at indholdet. Der er ingen, der kan, eller bør tage forfatterens oplevelser fra hende, og jeg kan ikke lade være med at blive lidt ekstra berørt af bogen netop fordi hun i stedet har valgt at dele den. Og det er det, kunst kan. Man behøver ikke at være garvet læser af digte, for at få noget ud af Sjælestorm, der henvender sig til læseren på en måde, der vækker tanker og spørgsmål.
Der er rigtig mange ord, jeg kunne have lyst til at citere fra denne her bog, men jeg mener samtidig, at det helt sikkert giver meget mere at læse dem i kontekst. Så jeg har udvalgt et mindre sted, der midt i de forfædelige oplevelser, forvirringen, tvivlen, ensomheden og alt det andet, gav mig en følelse af håb.
Med sorger
ligger jeg
Med styrker
kæmper jeg
Med tårerne
græder jeg
Med modet
står jeg frem
Med håbet
går jeg
Ud
Mod
Ind
Over
Under
Gennem
ilden.
*”Reklame”, hvad menes der med det? Jeg uddyber dette i min opdaterede anmeldelsespolitik.
Comments