Flirty Dancing (Ladybirds #1) af Jenny McLachlan

Flirty Dancing (Ladybirds #1) af Jenny McLachlan (oversat af Caroline Voetmann). Udgivet af Gyldendal i 2017, oprindelig udgivet i 2014. Læst på dansk, originalsproget er engelsk.
 
Anmeldereksemplar fra Gyldendal. Alle meninger er mine egne.
 
Bea Hogg er genert, når hun er sammen med andre. Men føler sig ikke sådan indeni. Da en national dansekonkurrence, Star Wars, kommer til skolen, vil hun gerne deltage. Desværre har hendes bedste veninde sagt ja til at deltage med skolens strideste pige, Pearl Harris. Beas bedstemor arrangerer derfor, at Bea skal deltage med en mystisk partner, der viser sig at være ingen anden end Ollie ‘McHottie’ Matthews. Der samtidig er kæreste med Pearl. Bea må nu øve jive med Ollie og forberede sig på landsdækkende ydmygelse samtidig med at hun skal håndtere Pearls ondskabsfuldheder og sine voksende følelser for Ollie.
 
Første del af en serie på fire om en gruppe piger, der var bedste venner i børnehaven. Hver bog har én af pigerne som hovedperson og de kan læses uafhængigt af hinanden.
 
Flirty dacning er måske lige præcis det, man ville forvente, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Og det var det bestemt ikke med denne her bog. Den var morsom at læse, den mindede mig om de bøger, jeg selv læste som 14-15 årig og selv om jeg for længst er forbi den alder, så nød jeg faktisk at læse den alligevel.

Bogen er først og fremmest meget sand, med et humoristisk glimt i øjet. Ganske vist er plottet med en dansekonkurrence, eller sang eller noget helt tredje, ikke noget, der lige sker på enhver skole, men Flirty dacning er så meget mere end en historie om en teenagepige, der finder sig selv og måske også kærligheden igennem det helt ekstraordinære i dansekonkurencen. Det er en bog om venskab, om hvordan venskaber let kan forandre sig og kan være lige så svære at finde ud af som kæresteforhold. Det er en bog om familie, om hvordan enhver familie kan synes pinlig i en teenagers øjne og om at opdage, at man ikke selv er fejlfri. Det hele bliver fortalt i et let sprog, der ikke er fyldt med utallige omskrivninger og flotte udtryk, hvilket fik den til at gå rent ind.

“Det her er det bedste, jeg nogensinde har siddet på,” siger jeg og vrider mig i mit sæde. “Undtagen måske Darth Vader’s skød. Det var godt, men skræmmende … han lavede stemmen.”

Jeg kunne virkelig godt lide karaktererne i bogen. Bea er den slags hovedperson, jeg ikke kan lade være med at identificere mig med, selv om vi ikke har ret meget tilfælles. Og jeg er helt sikker på, at jeg ikke vil være den eneste. Bea er 14 år og en karakter, der kæmper med de samme problemer som de fleste andre teenagepiger gør, men hun føles ikke flad. Hendes forhold til de andre karakterer er spændende, det er fedt at læse en ungdomsbog, hvor hovedpersonen helt tydeligvis elsker sine forældre og sin skøre farmor og den irriterende lillesøster. For selv om hun er pinligt berørt over dem, selv om hun hellere vil gemme dem for Ollie og hendes veninder, så er det helt tydeligt, at hun holder af dem og at de betyder alting for hende. Hvordan det går med Ollie og Bea vil jeg ikke spoile, selv om det måske er let nok at regne ud, for jeg er egentlig mere imponeret over, hvordan deres indbyrdes forhold udvikler sig og ikke så meget hvad det ender med.

Flirty dancing er den første bog i Ladybirds-serien og jeg er sikker på, at jeg vil læse videre. Det er en virkelig sød bog, morsom og romantisk på den lidt uskyldige, men helt sikkert ikke barnlige måde. Jeg er ikke i tvivl om, at bogen vil gå helt ind i hjertet på unge læsere, men den kan også fint læses af de lidt ældre og efterlade dem med et smil på læberne.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.