Råddenskab (Ravneringene #2) af Siri Pettersen (oversat af Rolf Stavnem). Udgivet af Høst & Søn i 2016, oprindeligt udgivet i 2014 under titlen Råta. Læst på dansk, originalsproget er norsk.
Reklame. Anmeldereksemplar fra forlaget Høst & Søn.
Læs min anmeldelse af den første bog, Odinsbarn.
Forestil dig at være jaget i en ukendt verden. Uden identitet. Uden familie. Uden penge. At du er en menneskejæger, en ligfødt og hele tiden bærer rundt på en nagende, ubehagelig vished om, hvem du er.
Efter Hirka gik igennem ravneringene, er hun strandet i vores verden, splittet mellem menneskejægere, ligfødte og længslen efter Rime, som hun vil give alt for at se igen. Alt ændrer sig dog, da det går op for Hirka, at hun bliver forfulgt af den onde ligfødte Graal, som blev sendt i eksil fra Manfalla for over tusind år siden. Hirka må nu flygte gennem Europa sammen med menneskejægeren Stefan og den ligeledes ligfødte Naiell, som begge er ude på at dræbe Graal.
Råddenskab fortsætter den hæsblæsende historie om pigen Hirka og hendes kamp for at høre til. Det er en historie om hævn, dødsfrygt og grådighed, men også om kærlighed og hvor langt man kan gå for den man elsker.
Råddenskab er anden del i fantasy-triologien Ravneringene.
Råddenskab er den perfekte opfølger til Odinsbarn. Gensynet med Hirka og Rime, der fortæller historien, er hæsblæsende fra start til slut og selv om bogen tæller en del sider, forsvandt de mellem mine hænder på ganske få timer. Faktisk kunne jeg slet ikke lægge den fra mig, da jeg nåede slutningen, så jeg endte med at lige lægge den i tasken fra toget og ud til bussen, hvor jeg så læste de sidte 8-10 sider, på trods af at jeg ellers bliver ret let køresyg, når jeg læser i en bus. Det gik fint og jeg fik slutningen med.
Det bedste ved bogen er, at den føles anderledes, selv om den nu foregår i et mere velkendt univers. Vi starter omkring et halvt år efter der hvor Odinsbarn slutter og Hirka er kommet til en verden, der er hende totalt fremmed – og læseren særdeles velkendt. Det er for mig virkelig interessant at se, hvor Pettersen formår at beskrive Hirka stadige forundren over små ting, så som gule gummistøvler, mobiltelefoner og undertøj. Det gør Hirkas møde med den verden så meget mere realistisk og det var både morsomt at læse om og fik mig til at leve mig meget ind i, hvordan det må være for Hirka. Hun er totalt ude af sit element i bogen, intet ligner det hun er vant til og der er så mange nye regler og så mange sprog at det ikke er så underligt, at hun i starten føles lidt fortabt. Men hun er stadigvæk den viljestærke og komplekse hovedperson, som jeg blev så glad for i den første bog. Også Rime er simpelthen en fantastisk karakter, det er spændende at følge med i hans kvaler og tanker omkring nogle valg, han tog i den første bog, som stadig påvirker ham og hele Ymslanda. Han er krigeren, soldaten, der ved egne valg men ikke med vilje er blevet det, han altid har forsøgt at undgå: en af de ledende politiske figurer i Ymslanda. Han begår dumme fejl og indser ting, der burde være åbenlyse og det er på en eller anden måde derfor, jeg godt kan lide ham. Uden sine fejl, ville han hurtigt blive en overmenneskelig karakter, fordi han er en vanvittig dygtig kriger, og så loyal over for Hirka.
På aktion-planet sker der også en del i denne her bog, der er et par overraskelser undervejs, som tog historien i en anden retning end jeg måse havde troet, men aldrig på en måde, der fik mig til at rynke på næsen. Det giver mening og det er så skønt at læse en serie, hvor man virkelig kan mærke, at forfatteren har tænkt over små detaljer, så sammenhængen er tydelig men uden at blive kedelig. Jeg kan virkelig godt lide den retning historien tager og slutning fik mig til at sidde med hjertet helt oppe i halsen for at finde ud af, hvad der ville ske næst. De menneske-karakterer, som Hirka møder er virkelig nogle sjove størrelser, de skiller sig ud fra mængden på en måde, der gør dem interessante at læse om, men samtidig er de ikke er irriterende karikaturer.
Jeg kan virkelig ikke lade være med at anbefale denne her serie. Den får meget ros rundt omkring og det er velfortjent. Det er fantasy, når det er bedst, med medrivende scener og karakterer, der kommer ind under huden på hen. Jeg venter ret spændt på, om der nogensinde bliver lavet en film baseret på de her bøger. For jeg kan se det for mig. Ind til da må jeg på jagt efter den tredje bog, Evnen, for Råddenskab slutter på lidt af en cliffhanger og jeg vil have mere af Siri Pettersens vidunderlige univers.