Xenia er muligvis den sejeste 17, snart 18-årige, jeg er stødt på en i en bog. Og det er ikke fordi hun er en fejlfri person, men fordi hun gør sit bedste alligevel. Jeg kan godt rulle på øjnene af hende, når hun går i politiker-mode, men jeg forstår hende godt. Jeg forstår godt det, der driver hende og jeg er vild med den måde, Sarah Engell får hendes personlighed til at skinne igennem og på en eller anden måde er det, hvad jeg savner i normal politik. Et drive. Et fuldstændig kompromisløst ønske om at gøre noget for at hjælpe andre, og på mange måder totalt urealistisk og idealistisk. Jeg elsker Xenia for det, selv om jeg synes, at hun er naiv. Hun vil gerne redde hele verden, og vil rigtig meget, men der er valg overalt og ingen af dem er uden konsekvenser. I det hele taget er karaktergalleriet virkelig godt sammensat, jeg er vild med, hvordan fordommene og problemerne kommer helt tæt på. Xenias farmor er en skøn tilføjelse til et meget alvorligt og idealistisk persongalleri, hun emmer på en eller anden måde at bedstemor-aura og jeg knuselskede hendes forsøg på at tale engelsk. Historien er hård og ærlig, det er på ingen måde en let historie, men den bliver fortalt i et skønt sprog og den hænger ved. Det var umuligt for mig at lægge bogen fra mig, jeg ville virkelig bare gerne vide, hvad der ville ske med Xenia og Lilas og de andre personer. Jeg gad vide, om man skal lægge noget i, at Xenia kommr af det græske “xeno” og betyder fremmed (lidt navne- og sprognørd er man vel), men det er i hvert fald et pænt navn!
Samtidig er det en meget skarp historie, der bliver bragt vildt aktuelle emner på banen, i en bog målrettet mod unge læsere og den er bestemt værd at tage ned fra hylden. Den taler på ingen måde ned til sin læser. Jeg fik i stedet indtrykket af, at Sarah Engell på ingen måde mener, at teenagere ikke kan engagere sig og tage stilling – også når det drejer sig om store valg, med uanede konsekvenser og ikke mindst store følelser. Troværdighed, menneskerettigheder, loyalitet over for venner og for partifæller, der er ikke mangel på store spørgsmål i Xenias hverdag og heller ikke for hendes veninder. Mellem Facebook-opslag, trusselbeskeder, nyhedsindslag, videoklip og alt andet bliver det for Xenia svært at forstå, at andre ikke vil skride til handling. Der er ingen grund til, at ungdomsbøger ikke kan handle om politik, flygtningekriser og menneskerettigheder. Det er ikke let for Xenia at vide, hvad hun skal gøre, for hun er klemt inde mellem politiske ambitioner, personlige følelser, samvittighedsfuld frivilligarbejde og hensyntagen til veninder og omgangskreds. På trods af sine virkelig alvorlige emner, der til tider gjorde mig både ked af det og vred, så nød jeg virkelig at læse bogen. Den havde en eller anden form for varme.
Jeg var ikke i tvivl, da jeg havde læst slutningen på bogen. Valget fortjener fuld ud fem ud af fem hjerter og min anbefaling til læsere i både teenage og voksenalderen. Man kan naturligvis godt være uenig med Xenia om det politiske, men jeg tror virkelig, at kombinationen med Lilas og hendes søster Nadins historie, meget æstetisk fortalt i metaforiske eventyrlignende afsnit om Sinbad Søfareren og andre mytiske karakterer, er med til at gøre bogen til en helt særlig læseoplevelse.
