Ankors amulet af Linea Bjerrum Nielsen

Ankors amulet af Linea Bjerrum Nielsen. Udgivet af Tværveje i 2017.

 

Anmeldereksemplar fra forlaget Tværveje.

 

Dine valg, din historie!VELKOMMEN TIL ANKORS AMULET – et eventyr, hvor det er dig, der bestemmer handlingen!

På det lokale bibliotek støder du på en gammel bog, hvorpå der hviler en forbandelse. Du er blevet ramt af Udødsforbandelsen, og for at hæve den må du rejse til Mellemverdenen og finde Ankors amulet. Men rejsen er fuld af fælder og farer, og du må tænke dig godt om for at komme helskindet igennem alle udfordringerne!

Hold nu fast, hvor havde jeg det sjovt med denne her bog! Jeg er ikke opvokset med de gamle sværd og trolddom-bøger, som skulle være noget i samme stil som denne her, men hvor ville jeg dog ønske, at jeg var. Jeg kan ikke lade være med at være imponeret over, at det er lykkedes for Linea at skrive en vælg-din-egen-handling-historie, for jeg ved hvor meget besvær det kan være bare at få nogle få dele til at passe sammen. Ankors amulet består af rigtig mange dele. De små afsnit er lette at overskue og med tydelige tal, der markerer hvilket afsnit, der er tale om, er bogen let at navigere. Man skal ignorere sidetallene, dem skal man ikke bruge til noget i løbet af bogen.

Det foregår sådan her. Når du åbner bogen, får du en fin introduktion til konceptet og til, hvordan du skal spille dig igennem bogen i forsøget på at få fat i troldmanden Ankors amulet. Der er endda et eksempel på et skema, som du skal føre over de ting og genstande, du får eller mister i løbet af historien og ikke mindst dine livspoint. Og så gælder det ellers om at træffe de rigtige beslutninger, så du ikke dør. Teksten er let at læse og det er ikke noget problem at leve sig ind i handlingen. Både fordi man skal tage aktiv del i den hele tiden, men også fordi Linea skriver rigtig godt. Historien er stemningsfyldt og morsom, samtidig med, at man får nogle klare billeder af, hvordan der ser ud og hvordan man oplever tingene på egen krop.

Det lyder mærkeligt at sige det sådan, men det er jo en selv, der er hovedpersonen. Og jeg vil godt indrømme, at det vist er godt, at jeg ikke er hovedpersonen i en fantasyroman, hvor man skal ud på farlige opgaver og træffe livsvigtige beslutninger. For jeg døde tit. Og med tit mener jeg alle de tre gange, jeg har forsøgt at gennemføre endnu. Det skal understreges fra min side, at det på ingen måde er fordi bogen er for svær, jeg er faktisk af den mening, at den er virkelig god til målgruppen, nemlig tweens. Ikke helt YA, og ikke helt børnebog, men det sted der i mellem, hvor det ofte falder med læselysten. I et interview med forfatteren, jeg har læst, fortæller hun også, at det netop er den svindende læselyst, hun gerne vil give et skud ny energi. Og det gør Ankors amulet virkelig. Som jeg startede ud med at sige, så morede jeg mig virkelig med at prøve bogen, jeg nød at føle mig lidt lige som helten i mit eget eventyr og at det var op til mig, hvad der skete, og samtidig får man bare fortalt en rigtig god historie. Det er sikkert ikke sidste gang, at jeg prøver lykken med at findes Ankors amulet.