Archers stemme af Mia Sheridan

Archers stemme af Mia Sheridan. Oversat af Anne Brinch. Udgivet af LOVEBOOKS i 2017, oprindeligt udgivet i 2014 med titlen Archer’s Voice. Læst på dansk, originalsproget er amerikansk.

Gave/anmeldereksemplar tilsendt af LOVEBOOKS.

 

Da Bree fra den ene dag til den anden forlader sit liv i New York og flytter til en lille by i Maine, håber hun, at hun endelig kan lægge fortiden bag sig og finde fred. Allerede første dag i byen møder hun Archer Hale. En mand, der lever for sig selv, og som kæmper med sine egne dæmoner. En mand, ingen andre bemærker.

Archers stemme er en fortælling om en kvinde, der bærer på et traume, og den mand, hvis kærlighed er nøglen til hendes frihed. Det er en fortælling om en stille mand, som lever med mindet om en pinefuld fortid, og den kvinde, som hjælper ham med at finde sin stemme igen. Det er en fortælling om sorg, skæbne og kærlighedens helende kraft. Archers stemme er første bog i Sign of love-serien.

Archers stemme er en romantisk historie, om Bree og Archer, der møder hinanden ved et totalt tilfælde og det kunne nærmest ikke være mere skæbnebestemt. Deres historie byder på så meget mere end kærlighed, der er også emner som sorg, familie, hemmeligheder, mysterier og social realistisk udvikling af mindre bysamfund, som er med til at fuldende bogen og ikke mindst karakterernes historie. Men derfor skal man ikke lade sig snyde, det er en kærlighedshistorie og det er en virkelig smuk en af slagsen om at turde kaste sig ud i kærligheden, at give nogen en chance til og ikke mindst om at turde lade nogen komme så tæt på. Det er svære ting at håndtere og igennem de skønne hovedpersoner Archer og Bree oplevede jeg som læser i hvert fald, at en del af det også er evnen til at tilgive og indse egne fejl.

Jeg bliver nødt til at rose dem, der har valgt at tage den her bog med til det danske marked, for den bød på en helt anden historie, end jeg forventede ud fra titlen, og det er bestemt en skøn bog blandt NA-titlerne. Både Bree og Archers baggrunde er gribende og smertefulde, men på hver deres måde og af helt forskellige årsager. Jeg vil bestemt anbefale bogen, men advarer lige imod at gøre det samme som jeg og læse den i toget – det går nemlig ret hedt for sig nogle gange. Noget af det, jeg virkelig elskede ved bogen er, at kærligheden på ingen måde er en direkte kur for noget som helst. Hverken Bree eller Archer får det på magisk vis perfekt og helt 100% vidunderligt og “helbredt” for deres fortids traumer ved at møde hinanden. Det sker langsomt, igennem arbejde og den mulighed for frihed til at være dem selv. Og igennem fejl.

Der står på bogen, at den er en del af en serie, der hedder Sign of Love, jeg håber virkelig, at de andre bøger også kommer på dansk en dag. Og at tegnsprog stadig spiller en stor rolle, ligesom det gør i Archers stemme. Noget kunne godt tyde på det, og jeg håber at det bliver på samme måde, hvor det spiller en rolle i historien og karakterernes forhold til hinanden. Ind til da kunne jeg godt finde på at læse bogen en gang til, for Mia Sheridan fortæller en virkelig skøn kærlighedshistorie på flere planer.