Er du okay, Fie? (Okay #2) af Anika Eibe

 

Er du okay, Fie? (Okay #2) af Anika Eibe. Udgivet af Tellerup i 2017. 179 sider.

Læs min anmeldelse af den første bog her: Er du okay, Marie?

Den anden bog i Anika Eibes Okay-serie handler om Fie, og tager sit udgangspunkt i cutting. Som med den første bog, handler Fies historie om det at være ung og med alle de mange problemer, som man slås med som teenager. Og denne her gang tager Eibe fat i et virkeligt tabu, som jeg personligt er meget glad for endelig får noget plads i ungdomslitteraturen. Så det kan blive italesat, så unge læsere i dag har mulighed for at forstå mere af det, der foregår i og omkring dem. Jeg ville ønske at bøger som denne her havde været tilgængelig i mine egne teenageår.

Efter at have læst den første bog om Marie, havde jeg ret store forventninger til Fies historie. For jeg havde virkelig let ved at identificere mig med Marie og sætte mig ind i de ting, der sker for hende og jeg håbede virkelig på at se noget af det i denne næste bog også. Det kan heller ikke nægtes, at Anika Eibe er en rigtig god forfatter og hun er rigtig god til at tage fat i disse ømtålige emner på en måde, så de ikke taler ned til unge eller er nedsættende over for emnet. Men jeg følte til tider at Fies indre kaos af og til drukner lidt i selve selvskade-handlingen, og det var lidt underligt for mig, for resten af tiden følte jeg, at Eibe var rigtig god til at vise Fies indre tumult af alt for høje forventninger og pres fra forældrenes side, tvivl om egne ønsker, misforståelser, smerte og enorme afmagt. Det er faktisk derfor, jeg endte med at kunne lide bogen virkelig meget, jeg var virkelig imponeret over Eibes evne til at skrive Fie sådan, at hun føltes helt ægte, som en virkelig teenagepige og på mange måder fik læseren til at identificere sig med hende. Det er hudløst ærligt, skræmmende og til tider voldsomt og kan være grufuldt og derfor vil jeg også gerne sige, at man skal være opmærksom på at denne her bog kan indeholde beskrivelser, der kan virke som en trigger. Fies historie gjorde mig ked af det, og faktisk også ret vred, for det var så forfærdeligt at læse om hvordan hendes liv langsomt kommer ud af kontrol som i en spiral, der bare bliver større og større. Jeg ville så gerne kunne fortælle hende, og alle som hende, at det nok skal blive okay. At de er okay.

Som karakter synes jeg at Fie er virkelig interessant. Hun er kompleks og føles levende, og der er meget mere til hende end hendes selvskade. Men realistisk nok er det også det, der ender med at overskygge alt andet og på et eller andet tidspunkt mister hun kontrollen over alting, så det nødvendigvis må blive opdaget. Jeg er dog ikke specielt glad for slutningen, men af en helt anden grund end den første bog. Den føles ikke uafsluttet lige som den første bog, tværtimod fik jeg som læser indtrykket af at Fies gamle liv på en måde er slut og hun er på vej til at starte et nyt. Og det elskede jeg så meget, at det opvejede lidt at jeg ikke var specielt overbevist omkring hende og heste-gutten hvis jeg navn jeg glemmer hele tiden. Det føltes bare ikke særlig nødvendigt for mig, og jeg tænker det er mere et eksempel på det nye, der kommer til at fylde i Fies liv. Jeg håber virkelig at komme til at se mere til hende i de næste bøger i serien og se hvordan det går hende efter hendes livs kaotiske nedtur. En kæmpe tak til Eibe for at skrive denne her historie, for at sætte ord på noget som selv i 2018 er å tabubelagt, at det er skræmmende. Selv om der er dele af bogen, jeg ikke var helt vild med, så er jeg ikke i tvivl om, at Er du okay, Fie? er endnu en bog, som bør læses af unge som gamle, piger som drenge, og snakkes om efterfølgende, for selvskade hverken kan eller bør ties ihjel.