
Blodsøstre (Blodets Bånd #1) af Pernille Eybye. Udgivet af Tellerup i 211. 279 sider.

For de fleste er det en drøm at forblive ung for evigt – men for 18-årige Kassie er det en forbandelse. For tyve år siden blev hun trukket op af floden med bidmærker på halsen, og siden da har den smukke vampyr søgt sandheden om sit tidligere liv.
Da Kassie møder Leo, kommer hun et skridt nærmere sin fortid, for i hans øjne ser hun et glimt af noget genkendeligt. Men det går hurtigt op for Kassie, at Leo også har en mørk hemmelighed…

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg havde forventet af denne her bog og jeg må indrømme at jeg efter at have læst den er lige så “meh” som før. Sagen er den, at det for mig slet ikke føltes som én bog, men nærmere som første del af en bog. Der sker virkelig lidt rent plotmæssigt og det var for mig mere en introduktion til de forskellige karakterer og deres indbyrdes forhold. Der bliver introcuderet op til flere problemer og ting, der sikkert kan udvikle sig til fremtidige bøgers større plots. Men for nu følte jeg mig ret mystificeret, for jeg synes bogen var alt for kort og lagde op til ingen ting. Jeg har været meget forsigtig med vampyr-bøger efter Twilight og Blodsøstre minder mig måske mere om Kristin og P. C. Casts “House of Night” serie end f. eks. Richelle Meads “Vampire Academy”.
Måske er det derfor, jeg tit ser folk med bøgerne samlet og jeg fik også selv de første fem bøger samlet. Det er let at læse bogen og det går rigtig hurtigt, så hvis man bliver fanget af seriens præmis og de forskelllige karakterer, er det nemt at gå forsætte med resten af serien lige efter.
Men når det så er sagt, så er jeg positivt interesseret i at læse videre. Jeg havde svært ved at føle et forhold til hovedpersonen Kassie og jeg tror det har mere at gøre med bogens korthed end egentlig mangel på karakterudvikling, for det begrænset hvor meget man kan nå på så kort tid. Jeg kan godt lide ideen om vampyrer der ingen minder har om deres menneskeliv og mysteriet omkring Kassies fortid, som plager hende meget mere end hendes vampyrsøstre, og jeg håber på at se meget mere til wicca-heksen i skoven. Som sagt føltes bogen meget som en start på en bog, som om nogen har taget del et af en bog og udgivet den for sig, og derfor vil jeg ikke afskrive serien endnu, da jeg ikke ved hvordan det udvikler sig herfra. Men jeg er spændt på at se hvordan Eybyes univers udfolder sig videre, jeg ved bare ikke rigtigt hvornår det sker.
Comments