Stormsøsteren (De syv søstre #2) af Lucinda Riley

 
Stormsøsteren (De syv søstre #2) af Lucinda Riley. Oversat af Ulla Lauridsen. Udgivet af Cicero i 2017, først udgivet i 2015 med titlen “The Storm Sister”. Læst på dansk, originalsproget er irsk engelsk. 560 sider.
Læs min anmeldelse af den første bog her: De syv søstre*.
Andet bind i Lucinda Rileys nye store serie De syv søstre, der denne gang tager læseren med på en medrivende rejse rundt i Europa i jagten på at afdække den anden søster, Allys, historie.

Ally d’Aplièse er i gang med at forberede sig til en kapsejlads, da hun bliver kaldt hjem til sit barndomshjem ved Genèvesøen, fordi hendes adoptivfar pludselig er død. Her mødes hun med sine fem søstre og opdager, at deres far – en mystisk millionær, som søstrene kalder Pa Salt – efter eget ønske allerede er begravet, men har efterladt dem hver en nøgle til at finde deres rødder.

Allys nøgle fører hende til Norge, hvor hun opdager, at hendes fortid er forbundet til en ung ukendt sangerinde, Anna Landvik, som levede for hundrede år siden og sang til premieren af Henrik Ibsens Peer Gynt, kendt for den stemningsfulde musik, som den store komponist Edvard Grieg komponerede til stykket. Jo mere Ally opdager om Anna, jo mere begynder hun også at spekulere over, hvem hendes far, Pa Salt, virkelig var. Og hvorfor hendes syvende søster aldrig er dukket op…

Jeg ved ikke hvorfor, men denne her bog gjorde mig bare så glad at læse. Og det er ellers ikke fordi det er mangel på skandaler, intriger, svig og smerte, for ikke at tale om bedrag og meget mere. Der er virkelig mange store følelser på spil i løbet af bogen, men i sidste ende var jeg ganske enkelt vild med at læse den fra start til slut.
Vi starter samme sted som i den første bog, med Pa Salt, adoptivfar til de mange søstre, og tiden lige efter hans død. I denne her bog følger man den næstældste søster og hvordan hendes fars død påvirker hendes liv. Ally er en virkelig stærk personlighed, hun er meget selvsikker og ved hvad hun vil og kan, og det er ikke alle, der kan tage det. Men nyheden om hendes fars død får også hende til at stoppe og miste fodfæstet. Samtidig har hun for nyligt mødt sin soulmate og hele hendes verden bliver fyldt med meget store, men også vildt forskellige følelser på samme tid. Jeg var aldrig selv helt overbevist om hendes livs udkårne, der for mig mere end en gang virkede mere besidderisk end beskyttende og faktisk irriterede mig ret voldsomt. Til gengæld var jeg enormt vild med Ally selv og de personer hun møder på sin rejse til Norge. De forskellige personer påvirker Allys liv på forskellige måder, men hvad jeg virkelig godt kunne lide var, at det var på små måder, og at det er Ally selv der bestemmer hvor meget og hvor hurtigt hun er villig til at opsøge sin fortid.
Det andet spor i bogen er naturligvis nogle af hendes forfædre, ikke specifikt hendes forældre, men nogle generationer tilbage. Historien følger en kendt person i norsk historie, men Lucinda Riley har selv digtet til. Således er komponisten Edvard Grieg en virkelig person, mens Anna Landvik er en fiktiv person, inspireret af en virkelig person, en stadig ukendt sangerinde som lagde sangstemme til den kvindelige hovedrolle i opsætningen af Peer Gynt af Henrik Ibsen. Det er fascinerende at tænke på at det er virkelig fandtes sådan en person og at man stadig ikke ved, hvem hun var. I Rileys bog er hun blevet til en virkelig skøn kvindelig heltinde, der på trods af ringe kår, manglende uddannelse og en følelse af taknemmelighedsgæld til de autoriteter, der har givet hende muligheden for at blive til noget, aldrig giver op på sin drøm. Ikke engang når selv hendes mand forsømmer hende og hendes drømme og ambitioner virker uopnåelige. Annas dele af bogen var nok det, jeg bedst kunne lide ved hele historien, det er en fængslende historie om kærlighed, ambitioner og om at turde, men også om kompromiser, fejlslagne forsøg og meget mere. Kombineret med Allys historie var bogen en fryd at læse, selv om den gjorde mig både irriteret og vred nogle gange, og ked af det når det gik dårligt for vores hovedpersoner. I sidste ende vidner det om, at Lucinda Riley endnu en gang har skrevet en gribende slægtsfortælling fyldt med historiske fakta, spændende karakterer og rigelig med handling. Hvor jeg var imponeret over det projekt, forfatteren satte sig for i den første bog, er jeg ganske enkelt vild med videreførelsen af projektet. Allys historie var en skøn læseoplevelse og jeg glæder mig især til at finde ud af mere om den mystiske Pa Salt, som har haft så stor indflydelse på sine døtres liv, men som vi kun lærer om igennem deres minder. Og til at se hvor den næste bog føre os hen i verden.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.