Every Heart a Doorway (Wayward Children #1) af Seanan McGuire

 Every Heart a Doorway (Wayward Children #1) af Seanan McGuire. Indlæst af Cynthia Hopkins. Udgivet af Macmillian Audio i 2016. Lydbog lånt igennem biblioteksappen Libby. Lyttetid: 4 timer, 44 minutter og 30 sekunder.
Eleanor West’s Home for Wayward Children: No Solicitations. No Visitors. No Guests.
Children have always disappeared under the right conditions; slipping through the shadows under a bed or at the back of a wardrobe, tumbling down rabbit holes and into old wells, and emerging somewhere… else. But magical lands have little need for used-up miracle children.
Nancy tumbled once, but now she’s back. The things she’s experienced… they change a person. The children under Miss West’s care understand all too well. And each of them is seeking a way back to their own fantasy world. But Nancy’s arrival marks a change at the Home. There’s a darkness just around each corner, and when tragedy strikes, it’s up to Nancy and her new-found schoolmates to get to the heart of the matter.
No matter the cost.
Jeg faldt egentlig over denne her bog ved et tilfælde, da jeg så flere forskelle BookTubers snakke om bogen. Og konceptet lød helt og aldeles for godt til at lade ligge, så naturligvis blev jeg nødt til at se om jeg kunne finde bogen et sted. Og jeg kunne låne lydbogen igennem bibliotekets app og fandt til min overraskelse ud af, at den ikke engang er 5 timer lang. Men selv om bogen er kort, er den virkelig skøn og værd at læse.

Bogen tager udgangspunkt i alle de historier, om børn som forsvinder ind i en magisk verden og hvad der sker, når de vender tilbage til “virkeligheden” igen. Jeg skriver det i gåseøjne, fordi bogen virkelig lægger op til en fortolkning af hvad “virkeligheden” er, de børn der er kommet tilbage føler sig ikke længere hjemme her og refererer som regel til den anden verden som “hjem”. Det er på en måde ret hjerteskærende at læse om, om alle de børn som er kommet tilbage fra deres helt fantastiske, magiske eventyrverden, hvor de passer ind og har det godt, og så kommer de på en eller anden måde altid tilbage til den verden de kom fra, en verden hvor de ikke længere kan tilpasse sig, hvor forældre og søskende, skolekammerater og mere eller mindre hele samfundet ser skævt til dem for deres mærkelige opførsel og uforklarlige fravær.

Indtil de kommer til Eleanor West’s Home for Wayward Children. For Eleanor ved hvordan de har de, hun har selv rejst frem og tilbage til sin egen verden flere gange, men nu er det ikke længere muligt. I stedet har hun gjort det til en livsopgave at tage sig af de børn, der føler sig fremmede i den verden, de ikke længere kan kalde hjem. Hertil kommer også Nancy, hovedpersonen i Every Heart a Doorway. Hun får dog knapt nok tid til at finde sig til rette der, før der bliver vendt op og ned på alting. Hendes værelseskammerat bliver brutalt myrdet og de fleste børn på hjemmet er enige om en af to ting: Nancy har gjort det, eller Jack, en af to tvillinger, der kom til en verden hvor hun trænede som videnskabsmand og især studerede de afdøde. Nancy og Jack bliver begge to beskyldt, fordi de ikke er kommet til lyserøde candyfloss-verdener, eller Wonderland-lignende skøre universer, men derimod verdener hvor de har haft med de døde at gøre Nancy var endda hos The Lord of the Dead og har stor sympati og respekt for de døde. For at hjælpe sin nye veninde Jack med at undgå at blive beskyldt for mordet, bliver Nancy nødt til at finde ud af hvem der egentlig står bag, samtidig med at hun og de andre forsøger uden større held at finde tilbage til deres rigtige hjem.

Jeg nød virkelig denne her bog, oplæseren var rar at læse til, men til tider blev jeg dybt frustreret over bogen. Det er umådeligt forståeligt, at Nancy og de andre har svært ved at finde ud af, hvordan de kan passe ind i en verden, de ikke længere føler sig som en del af, men til tider blev jeg så irriteret over deres hulken og “hvor er det synd for mig”. Jeg følte aldrig rigtig, at jeg kom tæt på Nancy som hovedperson og var egentlig meget mere interesseret i nogle af de børn hun bliver venner med. Men mest af alt irriterede det mig at forklaringen på hvorfor der er flere piger end drenge ganske enkelt ikke giver mening og mest lyder som en undskyldning eller en løgn, som Eleanor West og de andre voksne fortæller, fordi de ikke vil sige sandheden.

Konceptet fascinerer mig stadig virkelig meget, og jeg nød bogen meget, selv om jeg havde regnet ud hvem morderen var. Jeg ville ønske, den havde været længere og egentlig synes jeg det var fedt at læse en bog, hvor det hele allerede er sket, lidt lige som at læse om Dorothy fra The Wizard of Oz eller Alice fra Alice in Wonderland efter de er kommet hjem igen. Jeg kan ikke huske, at jeg er stødt på et lignende projekt før og Seanan McGuire skriver det smukt og stemningsfuldt. Og derfor vil jeg helt sikkert også læse videre i serien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.