
Og havet var vores himmel af Patrick Ness. Illustreret af Rovina Cai. Oversat af Lene Ewald Hesel. Udgivet af CarlsenPuls i 2018, først udgivet i 2018 med titlen And the Ocean Was Our Sky. Læst på dansk, originalsproget er amerikansk. 160 sider.

Gratis forhåndseksemplar uddelt af CarlsenPuls på BogForum.
Og havet var vores himmel er en tankevækkende og fascinerende roman af den anmelderroste forfatter Patrick Ness. Smukt illustreret af Rovina Cai.
Bathsheba og de andre hvaler lever og ånder for at jage. De kæmper en endeløs kamp mod mennesket. Sådan har det altid været, sådan vil det altid være.
Men en dag – da de angriber et af menneskenes skibe – finder de ikke blot det sædvanlige bytte. De finder et menneske, som bærer på den største hemmelighed af alle, og for første gang kommer hvalerne på sporet af ham – monsteret, myten, djævelen selv …
Nu påbegynder den ultimative jagt på det onde, og når den er forbi, vil verden være forandret for altid.

Patrick Ness’ første illustrerede bog siden Monster? Hvordan skulle jeg kunne sige nej til det? Faktisk har jeg glædet mig til den endnu længere tid end lige det, for jeg hørte nemlig først, at det ville være en slags genfortolkning af Moby Dick, og selv om jeg ikke har fået læst Herman Melvilles berømte roman – undskyld til en ellers ihærdig underviser på uni, jeg skal nok få den læst en dag! – så var det nok til at jeg var solgt. Jeg har læst meget om Moby Dick og temaerne omkring hævn og forudbestemte skæbner og hvad ved jeg, men jeg vidste ikke hvor meget af det, der ville gå igen i Og havet var vores himmel.
Og havet var vores himmel er fortalt fra hvalen Bathsebas synsvinkel og Ness’ fremstilling af hvalernes meget hemmelighedsfulde, mystiske liv i en verden så dybt nede på havets bund at mennesket aldrig har kunnet nå dem er virkelig speciel. På den gode måde. Det krævede lidt tilvænning fra min side at få styr på selve geografien, det er nemlig sådan at Bathseba og de andre hvaler svømmer på ryggen, eller hvad vi vil regne for på ryggen. Så for dem er “dybet” havoverfladen og menneskenes verden, mens de skal svømme opad for at komme til deres egen verden. Det hjalp faktisk godt på det at kunne se på de (i øvrigt smukkeste) illustrationer, hvor man kan se denne omvending af geografien tydeligt. Det forvirrer også den eneste menneske-karakter i bogen ret meget og igennem ham får læseren også mulighed for at lære mere om hvalernes verden.
Vi kan lige så godt slå det fast, der er ingen tvivl om at dette er en fantasyroman. Udover et nærmest mytologisk væsen, der af uforklarlige grunde bliver beskrevet som noget helt andet og meget større end et menneske, så er hvalerne ret antropoficeret, altså menneskeliggjorte, de har mange menneskelige sider og evner, blandt andet kan de tale menneskenes sprog, og de har hierakier, byer, og meget andet. Jeg kunne godt lide den tanke, men tror det havde fungeret bedre, hvis man havde fået lov til at se noget af den verden i stedet for bare at høre om den.
For lige at vende tilbage til “djævelen selv”, kaldet Toby Wick, så er han hvalernes ærkenemesis og måske var det mine forventninger om at det ville være en almindelig mand, men jeg fandt ham meget diffust og overnaturlig, nærmest som en kæmpe eller en form for monster. Det blev lidt for forvirrende og metaforisk for mig på det punkt, for det må man sige. Patrick Ness har formået at hiver hvalerne en meget unik stemme i form af Bathseba og hendes italesættelse af hvalernes højt skattede, men meget vage profetier, der styrer alting de gør. Det var noget af det, der imponerede mig mest.
Jeg bliver også nødt til at runde Rovina Cais smulle illustrationer, der virkelig tilføjer noget ekstra til historien. Jeg ved, at jeg har sagt det før om andre illustrerede bøger, men det gælder i høj grad for denne her bog, hvor jeg tror, jeg havde været mere forvirret uden illustrationerne til at sætte billeder på Patrick Ness’ beskrivelser.
Alt i alt kunne jeg faktisk godt lide denne her meget korte bog, også selv om den var lidt for forvirrende til tider og jeg havde en følelse af at den afsluttende morale kom meget pludseligt. Det ændrer dog ikke på, at Patrick Ness har fat i noget af det rigtige, det er et super godt budskab, men jeg synes selve udførelsen af den faldt lidt fra hinanden. Jeg kunne godt have tænkt mig at bogen havde været længere, så nogle af de ting, jeg synes blev lidt for uklare kunne have været mere penslet ud. Det er en virkelig god historie, og godt skrevet, også i den danske oversættelse, og med illustrationerne danner det hele et smuk helhedsindtryk.
Bogen udkommer fra forlaget i dag!
Har du læst enten Moby Dick eller Og havet var vores himmel? Hvordan har du det generelt med at tage en kendt historie og vende den om for at fortælle den fra en anden vinkel?

