anmeldelser

Coraline af Neil Gaiman

 
Coraline af Neil Gaiman. Oversat af Camilla Christensen. Udgivet af Høst & Søn i 2013. Først udgivet i 2002 med samme titel. 10 års jubilæumsudgave. Læst på dansk, originalsproget er engelsk. 152 sider.
Coraline af Neil Gaiman er den krybende uhyggelige fortælling, om pigen Coraline, der finder en hemmelig dør og får adgang til en verden, der minder meget om vores, men på den mest uhyggelige måde alligevel ikke… En eventyrlig historie for børn og voksne med sans for gys og det fantastiske.
Jeg kan ikke længere huske, hvor jeg første hørte om Coraline, men hvor det end var, så er jeg glad for at den kom på min radar. Det er en sær lille størrelse, hvor bogen ofte får skæld ud af voksne mennesker for at være alt for uhyggelig for børn, mens børn ikke ser den som lige så skræmmende. Jeg kan godt se hvor dem, der anser den for at være uhyggelig kommer fra, men jeg følte mere at den var nervepirrende og ubehagelig end decideret uhyggelig. Og så alligevel. At læse om Den Anden Mor var langt mere skræmmende end at se filmen, hvilket jeg gjorde lige bag efter. Og jeg foretrækker absolut bogen. Især fordi jeg var lidt irriteret over tilføjelsen af en ny karakter i filmen, som jeg følte virkelig ødelagde slutningen og Coralines mod og snilde blev undermineret, når det ikke var hende, der reddede sig selv. Det irriterede mig bare og jeg vil helt sikkert anbefale at man læser bogen i stedet for, det er en meget bedre historie, langt mere mystisk og nervepirrende at langsomt følge plottets udvikling og Coralines ligeså.
Det var nemlig især Coraline som karakter, jeg faldt for ved denne her bog. Hun starter ud med at være ret irriterende på en måde hvor man ikke kan være rigtig vred på hende, hun er bare et barn, et barn der føler sig overset mens forældrene har travlt med deres egne ting og familien lige er flyttet til et nyt sted. Men i løbet af bogen får hun lov til at udvikle sig helt vildt, de mange karakterer hun møder i det store hus er med til at udbygge hendes verden, men det er først i mødet med Den Anden Mor og hele det univers, at hun finder ud af, hvor meget hun egentlig har. Den Anden Mor er en mindeværdig skurk, der i den grad er kilden til det nervepirrende aspekt i bogen, hendes verden er mystisk og svær at finde ud af, fordi den ikke er virkelig, og jeg er ret sikker på at hele temaet omkring Den Anden Verden og Den Anden Mor er det, der gør bogen så ubehagelig for mange at læse. Personlig var jeg vild med det og nød at læse bogen mere end jeg følte den var skræmmende og det er helt sikkert en bog, jeg kan se mig selv læse igen og igen i fremtiden. Der er noget magisk over det, selv om hele magisystemet er ret fordrejet og det har givet mig så meget mere mod på at give mig i kast med Neil Gaimans forfatterskab på ny, efter at have ladet det ligge længe.

Del dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.