Kære Evan Hansen af Val Emmich m.fl.

 

Kære Evan Hansen af Val Emmich, sammen med Benj Passek, Steven Levenson og Justin Paul. Oversat af Christian Bach. Udgivet af CarlsenPuls i 2019. Først udgivet i 2018. Læst på dansk, originalsproget er amerikansk. Bogen er baseret på en Broadway musical af samme navn. Gratis forhåndseksemplar uddelt til BogForum 2018. 376 sider.

Hvis jeg skulle lave en liste over læseoplevelser, der ikke levede op til mine forventninger, så ville Kære Evan Hansen desværre være ret højt på den liste. Jeg endte med at føle mig ret tom inden i, da jeg var færdig med at læse den, og den følelse af en fantastisk, opløftende historie som jeg forventede udeblev fuldstændig. Alligevel vil jeg gerne understrege, at bogen handler om nogle vigtige emner så som selvmord, angst og mentalt helbred og sorg og den sætter helt sikkert en samtale i gang om disse emner.

For mig var det især karaktererne, der frustrerede mig helt vildt. For det meste følte jeg at de var virkelig flade, og jeg formåede aldrig at føle et bånd til nogen af dem. Jeg regnede med at en karakter som Evan ville være en, jeg kunne relatere meget til, men for mig føltes det som om han aldrig rigtig var andet end sin angst, som om det var hans eneste karaktertræk, indtil han på magisk vis er i stand til at gøre alle de ting, der før fik ham til at gå vildt meget i panik. Der står, at han stadig føler angst over det, men jeg følte det aldrig og det var en af de ting, hvor jeg virkelig tror at bogformatet ikke kan leve op til musicalen, hvor det er meget lettere at vise den slags bagvedliggende tanker og følelser i mimik og bevægelser. Og så var jeg bare ret uimponeret med hans handlinger, jeg kan stadig ikke sætte mig ind i det forsøgsvise-romantiske forhold mellem ham og hans crush, det føltes så underligt for mig at læse om, især fordi begge karakterer føltes så endimensionelle. Jeg manglede på flere punkter bare at vide mere om Connor, om Evan, om deres familier og sådan, og oplevede i stedet at de blev meget reducerede til en ting: den nagende mor, den fraværende mor, den mystiske enspænder, den angstplagede teenagedreng og så videre, og selv om den slags kan være med til at tegne karakterer og deres indbyrdes forhold op, så manglede jeg noget mere dybde i min læsning.

Jeg kan virkelig godt lide soundtracket til musicalen, som jeg lyttede til mens jeg læste og som jeg har lyttet til siden, og det giver mig ret meget håb om at musicalen fungerer bedre end bogen gjorde for mig. Og jeg har set ret forskellige meninger om bogen, også fra folk der har set musicalen, men det generelle lader til at være, at dem der har både læst bogen og set musicalen foretrækker det sidstnævnte. Hvis jeg skal gå efter musikken, så er jeg enig i det. Det er vist første gang, at jeg har læst en bog, der er baseret på en musical i stedet for den anden vej rundt, men den føltes lidt som et fejlslagent eksperiment. Jeg ved ikke om handlingen er den samme på scenen, men jeg følte virkelig, at der var noget helt galt med den måde Evan opfører sig på og så det faktum, at der aldrig rigtig kommer en reaktion på det fra de personer, jeg ville have regnet med ville have noget at sige, nemlig Connors familie. Sagen er den at jeg overhovedet ikke synes at det Evan gør er i orden, og jeg manglede lidt at han selv for alvor indså det, der var en begyndelse på det hen mod slutningen og der er også derfor, jeg endte på 3 hjerter, for slutningen antyder, at noget af den dybde, jeg savnede i karaktererne er på vej, bogen når desværre bare at slutte først. Jeg har ikke så meget andet at sige, for selv om min oplevelse af bogen var ret middelmådig, så har jeg også snakket med folk som virkelig elskede bogen og karaktererne og jeg håber lidt, at det er den mest gængse opfattelse. Jeg tror dog, jeg vil nøjes med at høre sangene. Kære Evan Hansen kan bruges til at skabe opmærksomhed omkring vigtige emner i hverdagen i de unges liv, men også om ekstraordinære omstændigheder og tunge emner, men den var desværre ikke noget for mig.