anmeldelser

Even the Darkest Stars (Even the Darkest Stars #1) af Heather Fawcett

 
Even the Darkest Stars (Even the Darkest Stars #1) af Heather Fawcett. Udgivet i 2017 af Baltzer + Bray. FairyLoot udgave fra September 2017 boksen. 432 sider.
Kamzin has always dreamed of becoming one of the emperor’s royal explorers, the elite climbers tasked with mapping the wintry, mountainous Empire and spying on its enemies. She knows she could be the best in the world, if only someone would give her a chance.

But everything changes when the mysterious and eccentric River Shara, the greatest explorer ever known, arrives in her village and demands to hire Kamzin—not her older sister, Lusha, as everyone had expected—for his next expedition. This is Kamzin’s chance to prove herself—even though River’s mission to retrieve a rare talisman for the emperor means cimbing Raksha, the tallest and deadliest mountain in the Aryas. Then, Lusha sets off on her own mission to Raksha with a rival explorer, and Kamzin must decide what’s most important to her: protecting her sister from the countless perils of the climb or beating her to the summit.

The challenges of climbing Raksha are unlike anything Kamzin expected—or prepared for—with avalanches, ice chasms, ghosts, and other dangers at every turn. And as dark secrets are revealed, Kamzin must unravel the truth about their mission and her companions—while surviving the deadliest climb she has ever faced.

Jeg ved ikke helt, hvilket ben jeg skal stå på med denne her bog. Den er meget anderledes end jeg troede, baseret på beskrivelsen, men da jeg først var kommet i gang med historien, gjorde det ikke så meget, at det ikke kun handler om Kamzin og resten af gruppens forsøg på at bestige det mystiske bjerg Raksha, som ingen før har stået på toppen af.
Det er en historie med meget mere magi end man måske først antager. Der er hekse, ikke rigtig som vi kender dem fra eventyr eller fra billedet af troldmænd med tryllestave. Faktisk mindede de mig rigtig meget om heksene i Philip Pullmans His Dark Materials trilogi; menneskelignene væsner, der har en form for medfødt evne til magi, og lever i tæt pagt med naturen på øde, kolde steder. Magien findes dog også i Kamzins “egen” verden, i den landsby hun bor i, hvor shamanisme og mystik stadig er udbredt, også blandt nabobyerne. Kamzins rejse byder på spøgelser, de dødes sjæle der er fanget hvor de døde og på meget uheldig vis forsøger at redde vores hovedperson fra en lignende skæbne. Universet er virkelig spændende, det er tydeligt at det drager noget inspiration fra netop shamanisme og på en eller anden måde passer det virkelig godt til det polar-univers, Fawcett sætter op. Varme solskinsdage hører ikke hjemme i Kamzins verden, hvor ens påklædning er lag-på-lag af pels og Fawcett er god til nu og da at minde sin læser om, at det her koldt her. Nogle bliver det dog lidt for meget.
Min tøven med hensyn til at læse denne er bog skyldes den måde, søstrenes forhold præsenteres på bagsiden. Jeg er virkelig ikke interesseret i girl-on-girl hate og det er særligt et problem for mig når det handler om søskende eller veninder. Det kan godt være, at det er en personlig præference, men jeg orker ikke at læse flere historier, hvor andre kvindelige karakterer skal nedgøres for at fremhæve hovedpersonens træk. Og til at starte med er der helt bestemt også et ret fjendtlig forhold mellem de to søstre, det kan godt være at de som stammelederens to døtre er udset til hver deres opgave i livet, men især Kamzin nærer ingen lyst til at udfylde en rolle, hun alligevel ikke ser sig i stand til at opfylde. Og fokuserer rigtig meget på hvordan det ansvar og den viden, søsteren Lusha får i forberedelsen til at blive den næste leder, alt sammen er med til at gøre søsteren snobbet og irriterende. Men deres forhold forbedres langt hen i bogen, hvor de bliver nødt til at stole på hinanden, og ikke mindst tage ansvar for deres valg. De er ikke enige, og jeg er ret i tvivl om, hvorvidt de bliver ved med at være så meget efter hinanden, men det var ikke lige så problemfyldt et område, som jeg havde forventet. Faktisk kunne jeg godt lide begge søstre, selv om det er meget lidt man faktisk får at se af Lusha, uden at det er noget der bliver genfortalt gennem farvede briller.
Den helt store afsløring i slutningen af bogen, må jeg indrømme kom ret meget bag på mig og det ændrede mit syn på meget af det, der var sket i løbet af bogen. Det er en slags plot twist slutning, der lægger op til en episk efterfølger med masser af handling og action og store afsløringer, men det bedrag, der bliver fokus for klimakset i Even the Darkest Stars var så rigeligt action i sig selv. Og jeg glæder mig til at læse videre i den næste bog, hvori historien møder sin konklusion. Jeg er spændt på, hvad der sker med Kamzin og Lusha, og deres landsby, jeg er spændt på om nogen af dem får en lykkelig slutning.

Del:
RSS
Facebook
Twitter

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.