anmeldelser

Ørkenblod af Nick Clausen

Ørkenblod af Nick Clausen. Udgivet af Forlaget Facet i 2018. 270 sider.

Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.

Da kongen over Vesten dør i et attentat, ser Cassian chancen for at forlade sin plads på slottet og vende hjem til Østen, hvor han oprindeligt stammer fra.
Men han husker meget lidt om sin barndom og hvorfor hans familie sendte ham væk. Derfor ved han heller ikke hvad der venter ham efter så mange år på den anden side af havet.
Rejsen hjem bliver en rejse til fortiden – en fortid, der ikke længere findes. For intet er, som han husker. Østen er præget af blodige magtkampe, og hadet og jalousien rækker helt ind i Cassians familie.

Jeg har efterhånden læst en del af Nick Clausens bøger, men Ørkenblod er ret anderledes end de andre. Der er mindre gys over det og jeg ved heller ikke rigtig om jeg vil kalde det en fantasybog, så jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal placere den henne. Sådan har jeg det faktisk med det meste omkring bogen, der foregår i et fjernt ørkenland i en verden, der nok ikke helt er vores. Der er helt sikkert en masse inspiration fra Mellemøstens myter og historier, men jeg er i tvivl om hvor det skal føre hen. Historien er bestemt fyldt af interessante karakterer, intriger og bedrag og en stor familie spredt for alle vinde på grund af en hemmelighed. Men selv om karaktererne var interessante nok, var de også meget arketypiske og jeg var ikke særlig fokuseret på at finde ud af, hvad der ville ske med dem.

Historien er hurtigt læst, der er mange skjulte ting at læse sig frem til imellem linjerne, men jeg nåede også at tænke, at jeg kedede mig. Hovedpersonen starter ud med at være en ret sød person, man kan havde medfølelse med, men meget hurtigt efter han befinder sig i sit hjemland igen ændrer hans personlighed sig voldsomt meget og jeg håbede faktisk på, at han ville fejle.

Mest af alt er jeg forvirret. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente af bogen inden jeg gik i gang, men efter jeg har læst den færdig og haft tid til at tænke over den er jeg stadig i tvivl. I tvivl om, hvem det var meningen jeg skulle holde med, om hvad hele historien kunne siges at handle om og hvilken en historie, forfatteren ønskede at fortælle. Intrigerne var veludførte og svære at gætte, bedragene havde store konsekvenser, men i det store of hele var bogen for let at glemme igen.

Del dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.