anmeldelser

The Daughter of the Pirate King (Daughter of the Pirate King #1) af Tricia Levenseller

Daughter of the Pirate King (Daughter of the Pirate King #1) af Tricia Levenseller. Udgivet af Macmillian Audio i 2017. Lydbog lånt igennem boblioteksappen Libby. Lyttetid: cirka 7 timer.
Sent on a mission to retrieve an ancient hidden map – the key to a legendary treasure trove – 17-year-old pirate captain Alosa deliberately allows herself to be captured by her enemies, giving her the perfect opportunity to search their ship.

More than a match for the ruthless pirate crew, Alosa has only one thing standing between her and the map: her captor, the unexpectedly clever and unfairly attractive first mate Riden. But not to worry, for Alosa has a few tricks up her sleeve, and no lone pirate can stop the Daughter of the Pirate King.

In Daughter of the Pirate King, debut author Tricia Levenseller blends action, adventure, romance, and a little bit of magic into a thrilling YA pirate tale.

Daughter of the Pirate King er bare en af overraskende mange YA bøger med kvindelige pirater, der udkom i de sidste år. Det er dog ikke en trend jeg klager det mindste over og i mine øjne er der stadig plads til flere. Tricia Levensellers debutroman foregår i et univers, hvor havene bliver hersket over at pirater, men i dybet og på sagnomspundne steder hersker sirenerne, der lader til at være mere end bare en myte som de er i vores verden. Og allerede i det første kapitel bliver læseren introduceret til vores hovedperson Alosa, kaptain på sit egen skib med en besætning af kvindelige pirater. Her er hun dog i gang med en storslået plan, der begynder med at lade sig tage til fange af en af hendes fars rivaler. Hvad hun ikke ved er, at hendes fars rival er død i et mytteri og det er nu hans to sønner, der styrer skibet og besætningen. Det betyder at der igennem lange dele af bogen er et virkelig spændende magtforhold mellem hende og de andre pirater, der tror de har fået den helt store gevinst ved at overmande og tilfangetage piratkongens datter. Mens de prøver at bruge hende til at få hendes far til at opgive noget af sin, i deres øjne, uretfærdige kontrol over verdenshavene, gennemsøger hun skibet efter en tredjedel af et sagnomspundet kort, der kan lede til en lige så legendarisk skat.

Forholdet mellem Alosa og Riden, den ene af de to sønner på skibet, er sikkert ment til at være en begyndende romance, men jeg fandt det faktisk meget mere spændende at følge med i deres indbyrdes magtkamp, hvor de begge to gang på gang forsøger at udmanøvrere den anden og bluffe eller lyve sig til mere viden uden selv at afsløre noget. Jeg er derfor ret spændt på, hvordan deres forhold ender med at udvikle sig i den næste bog, Daughter of the Pirate King ender trods alt med at der helt sikkert er et grundlag for et mere venligtsindet forhold mellem de to.

Apropos slutningen på bogen, så må jeg sige, at den sidste tredjedel af bogen tog en lidt anden drejning end jeg havde forventet. Som sagt, så er der 3 dele af kortet til den legendariske skat, det ene har Alosas far, det andet havde Ridens far indtil han døde og det sidste er i en tredje piratrivals besiddelse. Og denne tredje pirat dukker på overraskede vis op i bogen og viser sig at have gemt sig lige under deres næser. Også han er ude efter Alosa. Men af helt andre grunde end at afpresse hendes far. Ud over at være datter af piratkongen, er hun nemlig også datter af sirenernes dronning. Det er ikke en nyhed for hende, men det er noget hun og hendes far har gjort meget for at holde hemmeligt. Fanget og ført bort fra skibet og fra alle muligheder for at kontakte sin egen besætning, bliver Alosa tvunget til at afsløre sine evner og hvor langt hun kan gå, og det er fascinerende læsning. Men det føltes underligt, at bogen pludselig gik i den retning.

Jeg har det egentlig fint med karaktererne i bogen, der er rigtig mange lag i Alosas personlighed og i samspillet med Riden får man også mulighed for at se mere af hans personlighed kontra hans ældres brors på mange måder mere stereotypiske pirat-karakter. Men jeg savnede virkelig, virkelig meget at se mere til Alosas besætning, der føles mere som nogle bipersoner end nogen, hun efter eget udsagn er villig til at gøre alt for. Det gjorde bogen lidt ujævn at læse, fordi det var en masse mennesker, som betød meget for hovedpersonen, som man ikke får at se. Når det så er sagt, så synes jeg at Daughter of the Pirate King var en overraskende god bog, der på mange punkter var bedre end jeg havde forventet. Jeg var især ret fascineret af sirene-aspektet og Alosas evner, der godt nok er stærke, men ikke er lige så kraftfulde som en ægte sirenes, og af piratuniverset. Jeg kunne godt savne mere egentlig pirat-agtige handlinger, men jeg er sikker på at der kommer mere af det i bog to. Uden tvivl en serie, jeg vil læse videre på, og en jeg tror mange vil nyde. Det er noget lidt nyt og lidt anderledes og selv om der er skønhedsfejl og nogle steder, jeg savner noget, så er det en solid læseoplevelse.

Del dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.