

BUT sometimes I wonder if time has changed us.
IF we all still believe in our mission.
THEY are getting closer.
THEY are trailing us, tracking us.
THEY know about our legacies.
THEY know too much for us to believe.
WE WILL EVER BE SAFE AGAIN.

Men det kan ikke blive ved på den måde og jo mere Seven lærer om Fours oplevelser fra den første bog, jo mere bliver hun opmærksom på at de måske ikke er så skjulte, som de har troet. På den anden side af Atlanterhavet er Four på flugt med Sam og Six uden helt at vide, hvor de er på vej hen. Deres flugt fra både medier og politi bliver ikke gjort nemmere af at Mogadorianerne også er på jagt efter dem. De følger svage ledetråde fra den første bog, og bestyrket af Henris efterladte brev til Four vender de tilbage til Paradise hvor det hele startede. Efter at have opdaget en mystisk underjordisk bunkerlignende bygning med dertilhørende fremmedartet skelet, bliver de tre overrasket af deres fjender. Og lige som de skal til at flygte, skal Four selvfølgelig lige se til Sarah.
Og så er vi tilbage ved mit problem med den første bog. Jeg kan virkelig ikke fordrage Four/Sarah, og det blvier kun marginalt bedre i denne her bog hvor Four fuldstændig hovedløst beslutter sig for at opsøge hende på trods af den fare, det vil udsætte hende for. Det er næsten det værd, at han bliver opdaget og holdt fanget. Bogens plot er mudret for mig, og jeg glemmer gang på gang hvilken rækkefølge tingene sker i, men en ting er helt sikker, på et tidspunkt deler gruppen sig, og Six rejser til Spanien for at hjælpe Seven i kampen mod de mange Mogadorianere, der har fundet hende, mens Four og Sam tager mod Mogadorianernes hovedkvarter for at forsøge at få hans og Six’ mystiske Lorien boks tilbage. Boksene indeholder en masse forskellige krystaller og sten, der har forbindelse til deres overnaturlige evner og endnu en gang forstår jeg ikke Fours prioriteter.
Men jeg tilgiver ham. Fordi i Mogadorianernes hovedkvarter møder Four en anden Garde, som har siddet indespærret der i over et år. Nine, som er endnu en af mine absolutte hovedpersoner. Faktisk er jeg mere eller mindre glad for alle andre karakterer end Four. Nine er hærdet af hans oplevelser, hans lange fangenskab og han er muligvis blevet lidt skør af det, men samtidig er hans humor bare en vidunderlig kontrast til Fours ret irriterende piveri. Deres eventyr igennem hovedkvarteret går naturligvis ikke ubemærket hen og efter at have kæmpet sig ud derfra, får de et glimt af et meget større problem: Sektrakus Ra, lederen af alle Mogadorianere, er på vej mod Jorden.
The Power of Six introducerer læseren for en masse nye karakterer og flere forskellige måder at løse problemet med at leve ubemærket på. Mens de forskellige Garde forsøger at lære at styre deres evner efterhånden som de udvikler sig, forsøger de at finde hinanden, så de sammen kan forsvare Jorden mod den forestående invasion. Der er noget mere action i denne her bog, hvilket var en af de ting, jeg savnede i den første bog, med to forskellige plotlinjer i samme bog, bliver man måske lidt overvældet og det kan være svært at følge med i hvad der sker de to steder – og hvad der sker på samme tid, men generelt synes jeg at forfatterne har gjort et godt arbejde med at gøre fortællerstemmerne forskellige og give dem personlighed. Bogen er hurtigt læst, og hvis man kan overleve at den ene hovedperson seriøst har problemer med sine prioriteter og godt kan virke ret hovedløst egoistisk, så vil man også opdage en actionfyldt historie, der tager sin læser med til flere steder i verden og præsenterer et væld af fascinerende karakterer, både hovedpersoner og bipersoner, der er med til at gøre historien både humoristisk, spændende og alvorlig.
Comments