anmeldelser

Og de blev lokket (Bjergtaget #1) af Sidsel Sander Mittet

Og de blev lokket (Bjergtaget #1) af Sidsel Sander Mittet. Udgivet af Facet i 2019. 371 sider.

Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Facet.

Nej, flertallet klarer det ikke, sagde min far ofte, men vi giver dem muligheden for at opleve en lidenskab, de aldrig har turdet drømme om. Det er vores gave til menneskene som tak for deres frugtbarhed.

I Bjerget, elvernes verden, kæmper adelskvinden Askatla for at hævne en uret begået af sin fosterbror.
I verden udenfor, menneskenes verden, hjemsøges ekssoldaten Johannes af mystiske drømme om en lokkende, gråøjet elverkvinde, mens den universitetsstuderende Sigrid forsøger at finde ud af, hvad der sker med hende.
Hvorfor gør hun mænd skøre af lyst? Hvad sker der med hendes ryg? Er hun overhovedet menneskelig?

Jeg har glædet mig rigtig meget til at se, hvad Sidsel Sander Mittet ville komme ud med efter den sidste Morika-bog. Efter seks bøger i det samme univers, kræver det alligevel noget at starte i noget helt andet. Med Og de blev lokket tager hun det skridt og gør det strålende.

Og de blev lokket bygger på en masse danske folkeviser og folklore om elvere, men lige så vigtig som den viden og research, der tydeligt ligger bag ved bogen, er forfatterens interesse og passion for emnet. Det var helt tydeligt i min læsning af bogen, at folkeviserne betyder rigtig meget for historien og det univers, Mittet har skabt. Igennem hele bogen indledes kapitler også med verslinjer fra kendte og ukendte folkeviser, og andre skrifter omkring folkevisetraditionen. Nogle af dem kunne jeg genkende fra lange timer i folkeskolen eller gymnasiet, andre var helt nye. De fungerede godt sammen med bogen, især da karaktererne begynder selv at ty til viserne for svar på deres spørgsmål.

Især begyndelsen af bogen fandt jeg ganske enkelt fascinerende og jeg slugte de første sider på ingen tid. Elveren Askatla har muligvis et kompliceret navn, men det er langt fra det eneste ved hende, der er kompliceret. Hendes reaktioner er ikke helt menneskelige, hvilket passede ret godt eftersom hun ikke er et menneske, men der er mange sider af hende og selv om man som læser ved at hun har været med til at gøre ret grufulde ting og alligevel kunne jeg ikke lade være med at holde med hende. Elverne er ikke bare magiske væsner, de er både onde og gode og det er svært at regne ud, præcis hvem der er hvad. Deres holdning til mennesker er ligegyldighed tangerende til det nedladende og det er ret interessant at åbne bogen på den måde.

Menneskekaraktererne er mange, centralt er dem, der har relationer til elverne, og dem, der på andre måder møder dem og jeg blev lidt forvirret omkring de mange personer. Selv om det kun er to af dem, der rent faktisk fortæller, så var der bare så mange af dem, kombineret med en del elvere fordel på to sider af en kæmpe konflikt og det resulterede i et slutning, jeg ikke kunne følge med i. Det blev kaotisk, og der var for mange ting at huske, så jeg endte med at føle, at jeg blev hægtet lidt af til sidst og glemte hvem der var hvor og på hvilken side. Men jeg nød Sigrids synsvinkel og sammen er menneskene den mest underholdende gruppe af dysfunktionelle venner. Johannes’ tilknytning til gruppen og den måde, han bliver virkelig vigtig for historien, overraskede mig faktisk ret meget, for jeg troede seriøst at han ville spille en helt anden rolle, mere lignende Sigrids, og det var virkelig gennemtænkt at lade læseren se en anden side af historien, måske en mere hemmelig og i hvert fald endnu ikke åbenlys side, som ellers ville have manglet. Det viser bare, at Sidsel Sander Mittet ved, hvordan man skriver en god historie.

Det absolut mest fascinerende ved bogen var det univers, Sidsel Sander Mittet har skabt. Elvernes hjemsted Bjerget er mystisk og fremmedartet, det minder mig om Elverhøj, hvor man kun kan komme ind hvis man tror på det og alt det, og selv om det er begrænset hvor meget man får at vide om stedet rent fysisk, så spiller det på alle fantasiens tangenter og er både strålende smukt og skræmmende uhyggeligt, lige som elverne selv. Jeg nød at læse om deres verden og håber på at den bliver udforsket meget mere i de kommende bøger. Den første ikke-Morika bog fra Sidsel Sander Mittet var helt klart et hit for mig, jeg er vild med at hun tager fat i nogle af mine yndlingsdele ved dansk og skandinavisk folklore, og udforsker ideen om elvere i en ret unik historie.

Del dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.