Sea Witch (Sea Witch #1) af Sarah Henning. Udgivet af Katherine Tegen Books i 2018. Ebog læst på Mofibo. 368 sider.
Everyone knows what happens in the end. A mermaid, a prince, a true love’s kiss. But before that young siren’s tale, there were three friends. One feared, one royal, and one already dead.
Ever since her best friend, Anna, drowned, Evie has been an outcast in her small fishing town. A freak. A curse. A witch.
A girl with an uncanny resemblance to Anna appears offshore and, though the girl denies it, Evie is convinced that her best friend actually survived. That her own magic wasn’t so powerless after all. And, as the two girls catch the eyes—and hearts—of two charming princes, Evie believes that she might finally have a chance at her own happily ever after.
But her new friend has secrets of her own. She can’t stay in Havnestad, or on two legs, unless Evie finds a way to help her. Now Evie will do anything to save her friend’s humanity, along with her prince’s heart—harnessing the power of her magic, her ocean, and her love until she discovers, too late, the truth of her bargain.
Jeg må indrømme, at jeg tror jeg har en svaghed for villain origin stories. Sea Witch er en genfortælling af eventyret om “Den Lille Havfrue”, men fokuserer på havheksen, før hun blev til havheksen, den ondskabsfulde karkater, man måske mest associerer med tegnefilmen. Sarah Hennings bud på hendes oprindelseshistorie er noget anderledes end jeg i hvert fald selv havde forventet, men jeg kunne godt lide den historie, jeg fik.
Jeg startede med at høre bogen som lydbog, hvilket var en virkelig fejltagelse. I løbet af hele bogen bliver der brugt mange danske ord, idet Henning har skabt en verden, der på mange måder virker som et alternativt univers, hvor Danmark ikke helt er Danmark, men steder som Øresund og Odense eksisterer og der har været en Kong Christian IV. Men Havnestad hvor historien foregår er fiktiv og jeg kan bedst beskrive det som værende et bud på et univers med en alternativ historie og fantasyelementer. Men altså, grunden til at lydbogen var så dårlig en oplevelse for mig, var oplæserens udtalelse af de danske ord. Det skar mig i ørerne at høre ord som “friherreinde”, som jeg egentlig slet ikke kunne genkende, jeg opdagede først hvad det var oplæseren sagde, da jeg begyndte at læse ebogen i stedet for. Det tog mig helt ud af historien og universet og understregede for mig hvor vigtig en oplæser er.
Da først jeg havde skiftet til et andet format, begyndte jeg at blive meget mere interesseret i bogen og i historien. Jeg kan faktisk virkelig godt lide det univers, Sarah Henning har skabt og den måde hun bruger historiske fakta, men drejer dem til at passe til den verden, hun har skabt. Men jeg tror, at hvis man ikke er bekendt med Danmark eller dansk historie, så kan det godt virke som om opbygningen af verdenen halter lidt. For mig virkede den til tider lidt info-dumpende, og det mest får man at vide, man ser det ikke. Det meste af historien foregår i det samme lille område og derfor er der meget, man ganske ikke ved.
Jeg kunne virkelig godt lide både Evie og Nik som karakterer. Især det at følge hvordan Evie bliver til havheksen var meget anderledes end det, jeg havde forventet og jeg kunne især godt lide den måde, man ser historien gentage sig i slutningen af bogen, og Evie stadig har sympati med havfruen og faktisk på en eller anden måde stadig straffer sig selv ret voldsomt for Annas skæbne. Men i løbet af bogen er det ikke fordi der sker særlig meget udvikling, det er først til sidst, da hun bliver konfronteret med de ting hun intetanende har forsaget, at der begynder at sker noget. Grunden til at jeg godt kunne lide hende var, at hun var sig selv. På trods af at hun ved at alle ser ned på hende på grund af hendes ydmyge baggrund som fiskerdatter, og på grund af rygterne omkring barndomsveninden Annas druknedød, så fortsætter hun med at være ved med Nik, måske fordi hun har brug for ham, men også fordi han har brug for hende. Selvfølgelig holder hun sine evner hemmelige, men ellers havde der heller ikke været nogen historie.
Sarah Hennings bud på hvordan havheksen blev til den figur, man kender, starter meget længere tilbage end man havde ventet og det tager lang tid før Evie bliver forandret, så det meste af historien foregår på land, og man ser kun meget lidt af hendes liv efter forvandlingen. Men da jeg gik i i gang med bogen blev der så også annonceret en 2’er, Sea Witch Rising, hvilket først forvirrede mig, for jeg kunne ikke rigtig se, hvilken historie den kunne fortælle. Efter at have læst Sea Witch færdig, kan jeg dog sagtens se en 2’er for mig, en hvor man for alvor får lov til at se Evie som havheksen, og jeg tror, det er det, der mangler i denne her bog. Mere egentlig ‘sea witch’, for det er en ret lang, og til tider langtrukken, oprindelseshistorie. Jeg nød den, jeg nød universet, de små tegn hist og her på et eventyr jeg kender og elsker, de danske ord og begivenheder, der kom meget mere til sin ret da jeg forstod dem, og jeg ser frem til at læse mere om selve havheksen og hendes liv og oplevelser, der gør hende mere til den figur, jeg havde regnet med at finde i Sea Witch. En overraskende læseoplevelse, der gik i en markant anderledes retning end jeg forventede, men som var en meget god bog, især med løftet om mere.