The Legacies (Lorien Legacies Lost Files #1-3) af Pittacus Lore. Udgivet af HarperCollins US i 2012. 416 sider.
Jeg har anmeldt de to første bøger i serien her: I Am Number Four og The Power of Six.
You know we’re out there, living among you.
You know we’re waiting for our day to come.
You have seen the power of our legacies.
You know this is why they hunt us.
You may think you know our stories.
You are wrong.
We each have our own story.
We know the time has come to share them with you.
Our legacies are your only hope.
Lost Files-bøgerne er paperback udgaver, der samler de novellas, der i sin tid blev udgivet digitalt, og som fortæller baggrundshistorier for forskellige karakterer eller hvad der sker sideløbende, mens vi følger the Garde. Jeg læser og anmelder dem i den rækkefølge, de passer ind i serien kronologisk, men på min liste over anmeldelser, figurerer de som en serie for sig.
I The Legacies får man fortalt 3 historier om de forskellige Garde og hvordan deres kræfter udviklede sig. Den første handler om Six og her får man endelig hendes egen synsvinkel på, hvad der skete med hendes evner og Katharina. Egentlig passer det bedst kronologisk at læse denne ene historie efter den første bog og så fortsætte med de to andre efter bog to, men det bliver lidt for forvirrende for mig. Måske er det også derfor, at jeg ikke giver denne her novelle i sig selv 5 hjerter. Jeg føler lidt, at jeg har hørt det før. I løbet af I Am Number Four og The Power of Six får man alligevel fortalt ret meget af hendes historie og derfor bringer den første novelle ikke ret meget nyt til historien. Det er til gengæld fortalt fra Six’ egen synsvinkel, i stedet for at man hører det filtreret igennem Fours øjne, og det gjorde at handlingen havde en helt anden virkning. Der blev ikke lagt låg på detaljerne og at høre om hvad der præcis skete med Katarina bliver kun endnu værre, når man hører det fortalt af en knap 14-årig Six. Det er derfor ikke den mest indholdsrige novelle, men den bringer en del følelser frem.
Historie nummer to er Nines baggrundshistorie og det er en af mine favoritter. Nine i sig selv er en af mine yndlingskarakterer, men det at høre hans baggrund betyder også, at man har et meget klarere billede af hans karakter, når man går ind til bog tre. Og så illustrerer historien også på meget tydelig vis, hvor mange forskellige måder der er at løse opgaven på. Nine og Fours Cépan har meget, meget forskellige idéer om, hvordan man gemmer sig og jeg siger ikke, at en metode er mere rigtig end den anden, der er helt klart fordele og ulemper ved dem begge to. Nine derimod bærer rundt på et stort traume som ingen af de andre Garde gør og det er ikke så sært, at han måske er blevet en anelse vanvittig af at sidde fanget hos Mogadorianerne i mere end et års tid efter det, han har været nødt til at gøre. Også han bliver forrådt af en, han troede han kunne stole på, men i modsætning til Four, piver han ikke over hvor synd det er for ham, men har meget tydeligt accepteret, at det var ham, der var skyld i at de blev opdaget. Det er en af mine favoritter af alle novellaerne, dem jeg umiddelbart kan huske, måske især fordi den i modsætning til Six’ ikke føles gentagende, men i stedet kaster så meget lys over hvem Nine er.
Den tredje og sidste historie er derimod helt sikkert en af mine favoritter. OG også den, der er mest overraskende. Den hedder “The Fallen Legacies” og handler om de tre Garde, der dør før historien rigtig starter; One, Two og Three. Men den bliver fortalt fra en overraskende synsvinkel – Mogadorianeren Adamus, kaldet Adam. Kan man se bort fra associationerne til det første menneske? Adam er i hvert fald anderledes end de andre Mogs, han er for det første en ægtefødt søn af Generalen, en af dem der er tæt på Den Store Leder, men for det andet bærer han også på en dyb hemmelighed. Gennem Adams øjne ser vi, hvordan Mogadorianerne finder One, den første Garde, og uden alt for stort besvær overmander hende. Det får afgørende betydning for Adams liv, da han bliver udvalgt til et eksperiment, hvor han tilkobles den døde Gardes krop og man forsøger at få adgang til hendes minder – og viden om de andre Garde. Efterfølgende er det som om han ser hende overalt og kan tale med hende, hvilket fører til nogle meget farlige situatoner med Two og Three. På sin vis handler den her novelle mere om Adam end om de tre Garde, og der lægges op til at Mogadorianerne måske har endnu bedre fat i Jorden og især den amerikanske regering, end man tidligere har set. Det er fascinerende at se ind i Mogadorianernes verden, selv om Adam næppe er den mest upartiske fortæller. Det er også den første af de tre noveller til virkelig at bringe noget nyt på banen og det er en af de bedste.
I det store og hele kan jeg godt lide denne her samling noveller. Den giver noget baggrundsviden omkring nogle meget centrale karakterer, og udfylder nogle af de huller, man måske kan føle, der er imellem bøgerne i den oprindelige serie, spørgsmål man aldrig rigtig får svar på. Man kan sikkert godt læse serien uden større problemer, men jeg kan ret godt lide, at der er disse muligheder for mere viden ved siden af, som ikke nødvendigvis ændrer på plottet eller på anden måde burde have været i selve romanerne, men som er lidt en bonus at få med.
Comments