tilbageblik

“March came in that winter like the meekest and mildest of lambs, bringing days that were crisp and golden and tingling, each followed by a frosty pink twilight” | Marts tilbageblik

Titelcitat af L. M. Montgomery.

Marts var lidt af en hektisk måned. og der har været rigtig meget at se til, som har taget tid fra både læsning og bloggen. Marts var en måned, hvor jeg begyndte at finde energien og motivationen igen, det var en måned, hvor jeg fik rigtige mange oplevelser, og havde mange planer og aftaler.

I marts har jeg:

… besøgt min yngste lillesøster på den kaserne, hvor hun er inde som værnepligtig. Det var både virkelig skønt at se hende igen og få mulighed for et lille glimt ind i hendes hverdag der.
… efterfølgende har mine forældre, min ældste søster og min kæreste og jeg alle sammen sendt hende en pakke med hilsner, snacks og andre hyggelige ting.
… været til Karrieredagene på DOK5000 i Odense, hvilket var en ret spændende, omend kold dag. Og noget af en udfordring at være der alene, men jeg fik god feedback på mit cv og ansøgningsmateriale, hvilket jeg håber vil komme til at hjælpe mig i job jo før jo hellere.
… fejret min mors fødselsdag med familien. Vi prøvede et Jack-the-Ripper tematiseret Escape Room – men løb tør for tid – og efterfølgende grillbuffet.
… set min svigermors nye kolonihave, som vi glæder os til at besøge, når det er klart.
… været mystisk halvsyg i en uges tid eller to, hvor jeg ikke rigtig var syg, men føltes mig snottet og udmattet.
… fejret min svigerfar og dennes kærestes fødselsdag med en fantastisk udklædningsfest og fest til langt ud på natten.
… fået mig min egen TBR rullevogn. Og måske snart en mere, da det viste sig at min svigermor har en, hun aldrig har taget ud af kassen.
… nydt at solen er kommet frem, og man kan høre fuglene synge udenfor.
… nået level 40 (maks. level) i Pokémon Go.
… genset Avengers: Infinity War, fordi jeg slet ikke kan vente på Avengers: Endgame.
… deltaget i Buzzwordathon, hvor jeg nåede at færdiggøre 4 ud af 6 bøger i løbet af ugen og læste de to sidste færdig lige bagefter.
… syet den fineste drøm at en nederdel med blomstermønster i lilla nuancer. Perfekt til foråret.

Selvfølgelig har jeg også læst en del i løbet af måneden, selv om det gik lidt langsomt i starten. Jeg har formået at læse 20 bøger i marts, hvoraf de 18 af dem var fysiske bøger, og 2 af dem var lydbøger. 3 af dem var genlæsninger, mens 2 af dem var læst på Mofibo og hele 15 var nye bøger fra mine egne hylder. I alt er det ifølge Goodreads blevet til 6234 sider, hvilket jeg ikke havde set komme. Jeg har ikke rigtig bidt mærke i min læsning i marts, men jeg har ikke følt, at jeg har haft tiden til det. Min gennemsnitlige bedømmelse ligger på 3,9 hjerter, hvilket er ret godt taget i betragtning af jeg har givet 2 bøger 2 hjerter, og var tæt på at give en tredje bog det også. Omvendt har jeg også læst hele 6 bøger, som jeg har givet 5 hjerter. Da jeg stadig arbejder mig igennem min alt for store backlog af bøger, jeg ikke har fået anmeldt endnu, så har jeg desværre ikke fået anmeldt de bøger, jeg har læst i marts endnu, men jeg vil alligevel gerne lige lave en hurtig liste.

5 hjerter:
Djævelens lærling (Den store djævlekrig #1) af Kenneth Bøgh Andersen.
The Rise of Nine (Lorien Legacies #3) af Pittacus Lore (genlæsning).
A Thousand Perfect Notes af C. G. Drews.
What Would Beyoncé Do?! af Luisa Omielan.
Den hundredeårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt af Jonas Jonasson.
Dødens terning (Den store djævlekrig #2) af Kenneth Bøgh Andersen.

4 hjerter:
En af os lyver af Karen M. McManus.
De rullende byer (Mortal Engines #1) af Philip Reeve.
The Invisible Library (The Invisible Library #1) af Genevieve Cogman (genlæsning).
Daughter of Smoke and Bone (Daughter of Smoke and Bone #1) af Laini Taylor.
The Unbecoming of Mara Dyer (Mara Dyer #1) af Michelle Hodkin.
Girls of Paper and Fire (Girls of Paper and Fire #1) af Natasha Ngan.
Secret Histories (Lorien Legacies Lost Files #4-6) af Pittacus Lore (genlæsning).
Perlesøsteren (De syv søstre #4) af Lucinda Riley.

3 hjerter:
Grace and Fury (Grace and Fury #1) af Tracy Banghart.
The Sky Is Everywhere af Jandy Nelson.
How To Use Your Enemies (Little Black Classics #12) af Baltasar Gracián.
Drømmen går i opfyldelse (Anne fra Grønnebakken #3) af L. M. Montgomery.

2 hjerter:
Why I Am so Clever (Little Black Classics #102) af Friedrich Nietzsche.
When We Caught Fire af Anna Godbersen.

Del:
RSS
Facebook
Twitter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *