anmeldelser

Se nu stiger solen af Claus Hagstrøm

Se nu stiger solen af Claus Hagstrøm. Udgivet af Leatherbound i 2018. 246 sider.

Sebastian er 15 år og fanget i provinsen.
Sebastian synger som en engel i kirkekoret.
Sebastian tror inderligt på Gud.
Sebastian læser rigtig mange bøger.

Sebastian gør altid, hvad de voksne siger.
Sebastian føler sig fremmed for sine forældre.
Sebastian bliver mobbet i skolen.
Sebastian er så ensom, at det gør ondt indeni.

En dag starter Tobias i klassen og det vender op og ned på alt.
Hvorfor bobler det i maven, når han er i nærheden?
Er Sebastian ved at forelske sig i sin nye bedste ven?

Se nu stiger solen er en realistisk YA-roman om seksualitet, venskab og den første kærlighed, men også om mobning, udstødelse og ensomhed.

Se nu stiger solen er Claus Hagstrøms første YA-roman og jeg var ret spændt på at se, hvordan han, som normalt skriver krimier, ville gribe det her skift an. Og jeg kan lige så godt starte med at indrømme, at denne her bog fuldstændig tog røven på mig. Jeg troede, at jeg havde regnet den ud og havde styr på, hvad der ville ske, men da jeg så nåede til de sidste fem.seks kapitler og især epilogen, blev alle mine forventninger smidt ud af vinduet og en kæmpe afsløring fik mig til at se på hele bogen og alt det, der er sket, på en helt ny måde. For mig er Se nu stiger solen en rigtig modig bog, der tør lade nærmest samtlige af sine karakterer have store fejl. Bogen foregår i et ret intolerant miljø, og det smitter selvfølgelig af på karaktererne, både de gamle og de unge, og det var med til at gøre min oplevelse af bogen endnu bedre.

Der er garanteret ikke mange, der er klar over det, men jeg kan ret nemt sætte mig ind i det. Selv er jeg ikke vokset op i et miljø som Sebastian, hvor det er religion der styrer alt og der ses ned på alle der er anderledes. I vores moderne samfund anno 2019, hvor der bliver talt meget om diversitet og inklusion og lgbt+ i ungdomslitteraturen, er det her et helt andet blik man får. Jeg tror bestemt ikke, at det er fordi forfatteren mener, det er sådan tingene bør være, men det italesætter og iscenesætter den måde at tænke på, der kan herske i sådan et miljø.

Men bare fordi det ikke er sådan, jeg selv er vokset op, har jeg haft det tæt inde på livet. Begge mine forældre er vokset op i henholdsvis et Indre Missionsk miljø og KFUM/K. Selv har jeg gået 10 år på kristen friskole, og derfor ramte bogen bare et eller andet personligt i mig. Jeg blev vred over den måde, karaktererne ser ned på dem, der er anderledes, måske fordi jeg har set den intolerance på nært hold. Og så skal jeg altså også lige være den første til at sige, at jeg ikke tror på, at alle der er religiøse vil opføre sig som nogle af karaktererne i bogen, bestemt ikke. Der er lige så mange næstekærlige, åbentsindede og religiøse mennesker som der er intolerante og snævertsynede religiøse mennesker.

Se nu stiger solen er absolut anbefalelsesværdig. Jeg er helt sikker på, at den kan bruges til at skabe en debat, til at tage fat i nogle tabubelagte emner og være med til at åbne en diskussion af intolerance og det at være anderledes. Det er en smuk bog, på trods af at den på ingen måde ligger skjul på de mere voldsomme hændelser. Det er nok ikke en bog, der giver det bedste billede af homoseksualitet og transkønnethed, men den viser hvordan deres hverdag også er. Hvordan ensomhed, frygt og udstødelse fylder meget. Fordi bogen fortælles igennem synsvinkler, der ikke nødvendigvis giver et positivt billede, skal man som læser passe på med at tage alting for gode varer. Det er en udfordrende bog at læse fordi man er så vant til at holde med helten, og Se nu stiger solen præsenterer en anden måde at fortælle en historie på.

Da jeg var færdig med bogen følte jeg det som om jeg havde fået en mavepuster. Det er en bog, man skal tænke over og snakke om. Men det skal man ikke lade sig afskrække af, den bedste socialrealistiske roman er en, der kan få folk til at snakke om den, diskutere den. Jeg læste det meste af bogen med en klump i halsen, i knugende forventning om at noget frygteligt ville ske. Og så blev tæppet hevet væk under mine fødder og historien hævet til et nyt niveau, da jeg nåede til de sidste par kapitler. Jeg prøver virkelig på ikke at spoile noget, men jeg vil sige så meget at Sebastians rejse endte med at være en ret anderledes en, end jeg havde ventet, og det var en fryd at få rystet op i mine forventninger på den måde. Jeg håber, at Claus Hagstrøm srkiver flere YA-romaner i fremtiden, men ind til da vil jeg anbefale Se nu stiger solen til alle, der kan lide en bog, der leger med ens forventninger, der udfordrer sin læser til at tage stilling og som er barsk at læse, men hvor sproget flyder godt det meste af tiden og man virkelig kommer ind under huden på de vigtigste personer.

Del:
RSS
Facebook
Twitter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *