anmeldelser

A Thousand Perfect Notes af C. G. Drews

A Thousand Perfect Notes af C. G. Drews. Udgivet af Orchard Books i 2018. 282 sider.

An emotionally charged story of music, abuse and, ultimately, hope.

Beck hates his life. He hates his violent mother. He hates his home. Most of all, he hates the piano that his mother forces him to play hour after hour, day after day. He will never play as she did before illness ended her career and left her bitter and broken. But Beck is too scared to stand up to his mother, and tell her his true passion, which is composing his own music – because the least suggestion of rebellion on his part ends in violence.

When Beck meets August, a girl full of life, energy and laughter, love begins to awaken within him and he glimpses a way to escape his painful existence. But dare he reach for it?

Taget i betragtning af at jeg har fulgt med i tilblivelsen af denne her bog i et godt stykke tid, er det ret vildt, at det har taget mig så lang tid at læse den. Det har nok haft noget med at gøre at jeg er ret vild med forfatterens Instagramprofil, paperfury, der har nogle af de flotteste og mest farverige billeder. Men selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at læse den.

Bogen handler om Beck, hvis liv meget tydeligt er et mareridt. Hans mor er tidligere barnestjerne på klaveret, og tvinger Beck til at øve sig dag og nat, mens han helt tydeligt får at vide, at han er elendig til det. Det er ret barskt at læse og jeg endte med at sidde og græde mens jeg læste det sidste af bogen og jeg håbede sådan på, at både Beck og hans lillesøster ville få muligheden for en bedre tilværelse. Derfor begynder der også at komme mere lys og liv i Becks hverdag, da han møder August, der bare gerne vil være hans ven. Og nærmest er en naturkraft af personlighed, der er umulig at modstå. Forholdet mellem de to var så fint, især fordi det ikke er nemt og Beck desperat forsøger at holde hende på afstand for ikke at trække hende ind i sin verden.

Det, jeg synes C. G. Drews gør så godt i denne her bog er forholdene mellem karaktererne. Vanrøgtede børn og deres forhold til deres forældre er ikke noget let emne at tage op og dette er kun forfatterens debutroman, men det bliver behandlet så godt. Becks forhold til sin mor er utrolig kompliceret, selvfølgelig er det ikke et sundt forhold, men på en måde holder han også af sin mor. Det gør bogen rigtig svær at læse, men jeg synes også det var det, der for alvor gav bogen den ekstra sidste stjerne. Beck er en interessant hovedperson at følge og jeg har tænkt meget på ham siden da.

Musik fylder en meget stor del af bogen, Becks liv kredser om klassisk musik, om de stykker han skal spille på klaveret om og om igen, men også om de ting, han i smug selv komponerer. Jeg har det altid lidt svært med musik eller sangtekster i bøger, fordi jeg har svært ved at forestille mig det. Det blev ret tydeligt i A Thousand Perfect Notes, fordi det handler om klassisk musik og jeg forstår mig hverken på at læse noter eller andre ting. Men så er der August, der hører flere bands, jeg kunne genkende. Bands, klassisk rock, som hun introducerer Beck til og det er sådan en dejlig scene og jeg kunne ikke lade være med at smile for mig selv ved det.

A Thousand Perfect Notes er en fantastisk debutroman, der udforsker noget af det mest komplicerede emne. Fortællingen griber virkelig en om hjertet og jeg håber, at den måske en dag bliver oversat til dansk.

Del dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.