anmeldelser

Den magiske sten, 2. udg. (Forbandelsen over Laitana #1) af Sissel Moody

Den magiske sten (Forbandelsen over Laitana #1) af Sissel Moody. 2. udgave. Udgivet af Forlaget Klippe i 2019, første udgave er fra 2017. 511 sider.

Anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren Sissel Moody.

Tror du på magi?
Tror du på, at der er et andet sted, du er bestemt til at være en del af?
Tror du, at det kun hører til i dine drømme og tanker?
Hvad nu hvis den verden findes?
Hvad nu hvis magien blot venter på dig?
Hvad nu hvis du bare skal tro på det?

Jeg, Linea, tror på, at magien findes.
Underlige drømme. Feen foran mit vindue. Det lysende brev. Det var bare de første virkelige tegn. Da Lurany dukkede op på mit værelse og fortalte om Laitana og forbandelsen, der lå over landet, vidste jeg det. Det var meningen, at jeg skulle følge med ham. Jeg hørte til et andet sted, og stedet var magisk.
Den Magiske Sten er første bind i trilogien Forbandelsen over Laitana.

Mine tanker omkring denne her bog er ikke så meget anderledes end da jeg i sin tid læste første udgave. Jeg kan godt lide Laitana og det univers som Moody har skabt, det er fantasifuldt og rigt beskrevet og der mangler ikke magiske væsner. Man får en fornemmelse af at der er en historie der, selv om man ikke får meget at vide om hvordan der var før forbandelsen.

Men jeg har det stadig svært med hovedpersonen. Hun føles ikke som en 17-årig, og mange af hendes handlinger/reaktioner og de ting hun siger og tænker, virker for mig mere som om hun er 13-14 år. Og det er ikke fordi det er en dårlig ting, men når jeg læser hende, læser jeg hende som værende lidt mere umoden og impulsiv, og så vidt jeg ved er bogen målrettet de lidt yngre læsere, så ville det have været et stort problem at ændre Lineas alder lidt? Måske de andre hovedpersoner også? I hvert fald betød det, at jeg tit havde lyst til at ruske i hende og at min “suspension of disbelief” blev brudt. Det er ærgrerligt, men selv om jeg kan lide at se hendes udvikling og voksende selvtillid, så vandt hun mig ikke rigtig over og specielt i starten synes jeg mest hun var irriterende.

Jeg er en sucker for rag-tag grupper af karakterer der skal løse en opgave og jeg holder især af Viola og Elisha, der virker som de sødeste og veninder man kan have.

Der er rigtig mange navne, indviklede og usædvanlige navne, i denne her bog og en af de ting, jeg virkelig nød var, at der i denne udgave er kommet en karakterliste bagerst i bogen. Jeg opdagede det lidt for sent, så nu gør jeg mulige fremtidige læsere opmærksom på, at der er en liste de kan bladre om til, hvis de bliver i tvivl om hvem der er hvem eller farer vild i navnene.

Selve historien er ret let at følge, den lille gruppe kommer selfølgelig ud på flere sideeventyr og omveje i løbet af deres rejse, som viser meget mere af universet og det er et klart plus for mig. Det er meget vigtigt for mig, at man i fantasybøger er i stand til at se verdenen for sig og at der er en vis dybde. Med hjælp fra det smukke kort i farver, som findes først i bogen, er det til at finde rundt i de mange, meget forskellige områder med lige så indviklede navne som karaktererne.

Men tempoet er langsomt, men så går det rigtig hurtigt med den sidste kamp. Til gengæld ender den på en fed måde (helt seriøst!) og jeg glæder mig stadigvæk til at se, hvad der sker i den næste bog. Jeg havde glemt hvordan den endte, så her var jeg endelig virkelig overrasket og engageret.

Alt i alt nød jeg bogen. De sproglige detaljer, der måske generede min læsning af første udgave er blevet strammet op på, jeg har ladet mig fortælle at starten og slutningen har fået tilføjet noget og fjernet noget andet, men da det er længe siden jeg læste den gamle udgave, kan jeg ikke sætte fingeren på det. Historien har fået en seriøst opgradering af omslaget, den nye forside er simpelthen så flot og jeg er meget mere draget mod den end den gamle. Jeg tror, det er en fantasybog som mange vil lade sig opsluge af, men selv følte jeg at karaktererne hev mig lidt ud af den og jeg kom aldrig rigtig overens med Linea. Det er fedt at bogen er blevet genudgivet og serien får en chance til og jeg håber, det kommer til at blive godt. Den magiske sten får 4 stjerner fordi jeg trods irritation over Linea og et lidt langsomt plot synes at det er en underholdende historie, som jeg tror især vil appellere til de lidt yngre læsere, der kan se sig selv i Linea. Og fordi Laitana er et virkelig spændende univers og jeg håber, Linea (og Sissel Moody) tager mig tilbage dertil.

Del dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.