anmeldelser

Forrædernes fest (Mortal Engines #2) af Philip Reeve

Forrædernes fest (Mortal Engines #2) af Philip Reeve. Oversat af Lasse Schmidt. Udgivet af Alvilda i 2018, først udgivet i 2003 med titlen Predator’s Gold. Læst på dansk, originalsproget er engelsk. 336 sider.

Læs min anmeldelse af den første bog her: De rullende byer.

Højt over den rullende isby Anchorage falder et lille luftskib fra himlen …

Tom og Hester blev bragt sammen under dramatiske begivenheder. Begge har de mistet deres hjem, venner og familie. Nu strejfer de omkring på luftskibet Jenny Haniver, taknemmelige over at være sammen og lykkelige for at være i live. Men fjenderne ligger stadig på lur. Så Tom og Hester må søge tilflugt i en by hærget af pest, hjemsøgt af spøgelser og fuld af dødelige hemmeligheder …

Min begejstring for De rullende byer var stor, og derfor gik der heller ikke lang tid, før jeg kastede mig over den næste bog i serien. Forrædernes fest foregår to år efter hændelserne i De rullende byer og meget har forandret sig for Tom og Hester. Efter de hæsblæsende oplevelser i slutningen af den første bog, har de to levet i deres egen verden. Med luftskibet Jenny Haniver som deres “hjem” har de i de to mellemliggende år fløjet rundt, handlet her og der, og forsøgt at undgå store byer og konflikter efter Londons ødelæggelse.

Men fortiden indhenter dem med foruroligende hast i denne her bog, da de kommer først til Arkhangelsk, og siden til Achorage. Sidstnævnte er en utroligt lille by, der kæmper med at overleve efter en voldsom sygdom har udryddet store dele af befolkningen. Lederen af denne by er en pige på 16 år og hun får også sin egen synsvinkel og fortællerstemme i bogen. Men det er langt fra hende, der interesserede mig mest. Det var Hester og Tom. Især Hester, for her får man virkelige glimt af hvem hun er, men også hvem hun kan være, og det kan godt være at hendes had til Valentine skyldes mere end det han gjorde mod hendes forældre. I hvert fald begynder Hester at se ligheder mellem ham og hende selv, da hun i et desperat forsøg på at få Tom for sig selv, forråder Anchorage til den meget større by Arkhangelsk. Men både hendes, Anchorages og Toms planer bliver alle sammen forpurret af at en fraktionsgruppe fra Antitrækforbundet er på jagt efter Jenny Haniver og dens to mand store besætning, som de mener har stjålet luftskibet. Hvad de vil med det, overraskede mig ret meget. Det er et ret grusomt plot, som jeg ikke tror, vi har set det sidste til endnu.

Det store trækplaster for mig er byerne, hele mekanikken omkring byer på hjul og deres hierarki baseret på rovjagt, er så fascinerende og på mange måder bliver de forskellige byer, og de forskellige måder at leve på, de forskellige kulturer og verdensopfattelser, er nærmest karakterer i sig selv. Anchorage er en sær spøgelsesagtig by med næsten ingen overlevende, som i et desperat forsøg på at finde bedre omstændigheder, vil forsøge at vende tilbage til Amerika, der siges at være en gold ørken. Byens tilbageværende befolkning tilbeder isguderne og i deres desperation er de villige til at gøre hvad som helst. Det var så spændende at læse om, og jeg fulgte åndeløst med i deres skæbne efterhånden som de blev jagtet og tingene begyndte at se mere og mere sorte ud.

Samtidig bliver vi også introduceret til en ny karakter, og en ny side af trækbyerne, nemlig en flok klunsere, unge drenge i alle aldre, som i bedste Oliver Twist stil stjæler fra byerne, ikke deres lommer men fra overalt. Nu er de i Anchorage, hvor der ellers ikke er meget at komme efter, og faktisk ender de med at være ret vigtige i Tom og Hesters historie.

Hvordan de hele ender, vil jeg ikke spoile, men jeg nød virkelig at læse denne her bog. Jeg kan især godt lide den måde, byerne bliver til karakterer i sig selv, og hvordan der hele tiden bliver afsløret nye grupperinger i denne verden, der har deres eget syn på alt fra trækbyer til teknologi. Philip Reeve formår at gøre denne anden bog i serien mindst lige så spændende som den første bog, og titlen er seriøst velvalgt – der er ikke mangel på forræderi i denne her bog, både store og små, nogle for egen vindings skyld, nogle for at redde nogen andre, nogle igen på grund af moralske spørgsmål, men alle sammen forræderi alligevel. Jeg elsker Hester som hovedperson og hvordan hun får lov til at have flere negative træk eller mulige fejl, der gør hende til en interessant og dynamisk hovedperson at følge. Jeg har det lidt svært med Tom, der stadig virker meget naiv, men trods alt har hjertet på rette sted og bare vil at alle har det godt.

Forrædernes fest slutter på en måde, der gør det ret spændende, hvad der sker i den næste bog. Der er flere afsløringer på vej, både som konsekvens af handlinger i denne her bog, men også spørgsmål, som Hester og Tom slet ikke er begyndt at stille endnu. Så jeg glæder mig til at læse videre i den tredje bog, Helvedsmaskiner, som vist nok netop er udkommet. Jeg kan ikke få nok at Philip Reeves fremtidsunivers, som er lige så forfærdende som det er fascinerende.

Del:
RSS
Facebook
Twitter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.