
Hidden Enemy (Lorien Legacies: Lost Files #7-9) af Pittacus Lore. Udgivet af HarperCollins i 2014. 357 sider.

Læs mine anmeldelser af de tidligere novellesamlinger her: The Legacies og Secret Histories.
Læs også mine anmeldelser af hovedserien Lorien Legacies op til nu her: I Am Number Four, The Power of Six, The Rise of Nine og The Fall of Five.
Five’s Legacy tells the story of Five’s early years on Earth when he was just a young teen on the run, discovering his abilities and making the wrong kind of friends.
Return to Paradise picks up in the aftermath of the Mog attack on Ohio and follows Mark James as he struggles between returning to a normal life and helping John Smith and the others.
Five’s Betrayal is the exhilarating continuation of Five’s story, in which he joins the Mogadorian ranks and must demonstrate his allegiance to them by helping to destroy the other Lorien survivors.
You know the truth about the Mogadorians’ invasion of Earth and the Garde who will do anything to defeat them—yet there is still so much to learn. The stories in Hidden Enemy will help you get the answers you seek, but they will not help you stop the coming war. Only the Garde can save our planet.
Det er her min hidtidige favorit blandt de forskellige novellesamlinger og jeg har faktisk glædet mig lidt til at jeg også skulle anmelde den. Hidden Enemy indeholder to historier om Five, og en histore om Mark, hvilket gør det ret paradoksalt, at det er min favorit. Det er nemlig karakterer, jeg ikke hidtil har brudt mig særligt meget om.
Jeg synes det er så godt, at vi starter ud med “Five’s Legacy”, som fortæller mere om hans baggrund. Hvis man har læst min anmeldelse af The Fall of Five vil man vide, at jeg virkelig ikke har meget til overs for hans selvmedlidenhed og ynk, og jeg kan faktisk stadig ikke lide ham. Historien handler om hvordan Five begynder at udvikle sine evner og samtdig begynder at gøre oprør mod sin Cépan og opføre ham som en enorm idiot. Han er meget arrogant, men bruger vildt meget tid på at bekymre sig om at de andre holder ham uden for, men da hans Cépan dør, og Five begiver sig ud på egen hånd, er han mere optaget af at gøre præcis hvad han selv vil uden tanke for farerne eller noget andet. Og alligevel kunne jeg ikke lade være med at lade mig opsluge af historien og Fives opvækst er ret anderledes end alle de andre Gardes. Det er en spændende historie og jeg har givet novellen 5 hjerter fordi jeg ville vide, hvad der skete næst. Også selv om jeg ikke kunne lide hovedpersonen.
Den næste historie er “Return to Paradise” og handler om Mark efter alt det, der er sket i Paradise. Han og Sarah og de andre elever er blevet flyttet til naboskolen og deres liv har ændret sig markant. Det betyder også, at Mark som karakter har forandret sig en hel del. Men han er stadigvæk lidt af en idiot og jeg har det svært med hans besættelse af Sarah. Men marks liv ændrer sig endnu en gang, og det ret voldsomt, efter at Sarah forsvinder fra Paradise og FBI begynder at overtage politiets arbejde og hele tiden følger efter ham og Sarah og udspørger dem om Four og Sam. Mark bliver mistænksom og måske vælger han kun at begynde at gå imod FBI og kæmpe mod Mogadorianerne for at finde Sarah igen, men han gør det stadig og det synes jeg er ret vigtigt. Novellen slutter på lidt af en cliffhanger og så vidt jeg kan placere den i kronologien, er Mark på vej til Dulce base omtrent samtidig som Four og de andre, og jeg gad vide om han render ind i nogen Garde eller Adam og Malcolm. Det er lidt utydeligt, og jeg håber at der kommer en afklaring i en af de næste noveller – eller i den næste bog.
“Five’s Betrayal” er den tredje og sidste bog i serien og måske kan man allerede af titlen regne ud, hvor Fives historie fører ham hen. Det sjove er, at jeg stadigvæk virkelig ikke kan fordrage ham som karakter, han er en utrolig evne til at gøre sig selv til offer, selv om man i denne her og den tidligere historie kan regne ud, at han forlader sin øhoppende tilværelse allerede før I Am Number Four. I denne her bog får man et indblik i hans liv op til der hvor man møder ham i The Fall of Five og den måde, Mogadorianerne har held til langsomt at hjernevaske ham og få ham over på deres side. Det er svært at læse om, hvordan han nærmest ser ned på de andre Garde og jeg håber, at de er i stand til at få noget fornuft banket ind i hovedet på ham. Af en eller anden grund vil jeg ikke have at han bare skal dø, ikke engang selv når jeg ved hvad han gør senere i kronologien. Måske er der håb for at han kan få en chance til for at gøre bod for sine handlinger.
Hidden Enemy indeholder tre noveller, som jeg alle sammen er glad for og som fortæller vigtige baggrundshistorier for en af de mest overraskende karakterer og samtidig følger op på det, der er sket for nogle af de karakterer, vi ikke har set længe. Jeg tror, det er nogen af de vigtigste noveller i hele serien, de er med til at udfylde en del af kronologien og jeg synes at det passer godt at de her tre er udgivet sammen. Det kan godt være at de hver især foregår på andre tidspunkter på tidslinjen, men det er her, de giver mening.
Comments