tilbageblik

Maj tilbageblik

*reklame: indeholder et enkelt anmeldereksemplar fra Rosinante&Co samt omtale af events jeg var inviteret til.

Maj måned har været en sær størrelse. Jeg har ikke rigtig kunne finde ud af, hvorfor. Det har også været en virkelig spændende måned, hvor jeg har haft mange gode oplevelser og alt i alt har det været en god måned. Vejret har ikke rigtig været på min side, jeg savner solskin og varme, men sådan er det nok altid her i foråret.

I maj måned har jeg:
… været til en spændende forlagsdag hos Lindhart og Ringhof og hørt om nogle af deres kommende udgivelser. Jeg er blevet ret nysgerrig på bøger, jeg normalt ikke er så orienteret imod og jeg elsker det. Det er altid sjovt at opdage nye forfattere, nye genrer og nye ting, man kan lide.
… haft en vildt hyggelig eftermiddag og aften sammen med mine veninder fra universitetet. Det er sjovt, for det var faktisk en dag, der fik mig til at slappe rigtig meget af. Vi står alle sammen i mere eller mindre samme situation, her næsten et år efter vi blev færdige og jeg har det med at være ekstremt hård ved mig selv over at tingene ikke er gået efter min plan. Så det var befriende på bedste måde rigtigt at forstå, at jeg ikke er alene og at jeg ikke er forkert.
… apropos, så var jeg også til en skøn brunch med en masse andre bogbloggere i anledning af at Ditte Wieses nye bog udkommer på tirsdag. Vi snakkede rigtig meget om planer og forventninger og presset om at være perfekt og det var så skøn en dag. Jeg har et helt indlæg klar til jer om det til på mandag.
… været i Fantask og Politikens Boghal, når nu man for en gangs skyld (eller to ganges skyld) er i København, så ville jeg gerne ind og browse begge steder. Jeg købte også lidt nyt og jeg tror nok, der kommer et maj book haul på bloggen inden alt for længe.
… købt endnu flere nye bøger, fordi jeg faldt over to forskellige personer, der solgte bøger i Sagaen om Isfolket. Så jeg har næsten fuldendt min samling nu, hvilket betyder at jeg jo egentlig bare kan vende min opmærksomhed mod alle Margit Sandemos andre bøger.
… forsøgt at komme igang med at sy igen, jeg har en del muleposer fra bogbokse, som jeg vil lave om til pudebetræk, så det er nogle ret overskuelige projekter, men jeg har svært ved at sparke mig selv i gang.
… grillet. Åh, jeg elsker når det begynder at blive vejr til at grille.
… modtaget min første Illumicrate boks, som jeg har et videoindlæg af klar til på søndag. Det er boksen, der er inspireret af Illuminae og andre science fiction serier og jeg har glædet mig SÅ meget.
… stadigvæk ikke set et eneste afsnit af sæson 8 af Game of Thrones. Jeg har heller ikke rigtig lyst til det, efter alt jeg har hørt om den sæson, både ren negativitet og mere konstruktiv kritik. Jeg tror bare ikke, jeg orker det. Jeg er så dårlig til at se serier i forvejen.
… fundet en masse nye BookTubers at følge og jeg synes, det er så herligt. Jeg vil især gerne finde nogen, der læser bredt og ikke kun YA, og nogle gange føles det lidt som at jeg støder på en skjult skat.
… er jeg startet på at planlægge en fælleslæsning af Spektrum-serien, med tilhørende konkurrencer og præmier, planlægning og generel brainstorming. Det bliver så godt! Stay tuned.

Selvfølgelig har jeg også læst rigtig mange bøger, det er blevet til 18 bøger i løbet af maj måned, 2 lydbøger og 16 fysiske bøger, så jeg er rimelig godt med. Jeg har sat mit Goodreads mål op, foreløbigt til 150, og det viste sig at være meget godt, da jeg nåede op på 101 bøger for et par dage siden. Jeg leger lidt med tanken om at sætte det op til 200, men for nu tror jeg at jeg lader det være og ser, hvad der sker.

De bøger, jeg har læst i løbet af maj fordeler sig således:

5 hjerter:
The Raven King (The Raven Cycle #4) af Maggie Stiefvater.
On the Come Up af Angie Thomas.
Modstand 1942-1943 – Samarbejdets fald (Modstand #2) af Niels-Birger Danielsen.
Dreams of Gods and Monsters (Daughter of Smoke and Bone #3) af Laini Taylor.
Ondskabens engel (Den store djævlekrig #4) af Kenneth Bøgh Andersen.
Daisy Jones and the Six af Taylor Jenkins Reid.

4 hjerter:
Rebel Allies (Lorien Legacies: Lost Files #10-12) af Pittacus Lore.
The Masked City (The Invisible Library #2) af Genevieve Cogman.
Godnathistorier for rebelske piger 2 (Godnathistorier #2) af Elena Favilli og Francesca Cavallo.
State of Sorrow (Sorrow #1) af Melinda Salisbury.
Den forkerte død (Den store djævlekrig #3) af Kenneth Bøgh Andersen.
*Månesøsteren (De syv søstre #5) af Lucinda Riley.
Unravel Me (Shatter Me #2) af Tahereh Mafi.
The Subtle Knife (His Dark Materials #2) af Philip Pullman.
Onyx and Ivory (Rime Chronicles #1) af Mindee Arnett.
The Fate of Ten (Lorien Legacies #6) af Pittacus Lore.

3 hjerter:
Release af Patrick Ness.

2 hjerter:
World Mythology in Bite-Sized Chunks af Mark Daniels.

Del dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.