Secret Histories (Lorien Legacies: Lost Files #4-6) af Pittacus Lore

Secret Histories (The Lorien Legacies: Lost Files #4-6) af Pittacus Lore. Udgivet af HarperCollins i 2013. 368 sider.

Læs min anmeldelse af den første novellesamling her: The Legacies.
Læs mine anmeldelser af de tre første bøger her: I Am Number Four, The Power of Six og The Rise of Nine.

I Am Number Four: The Lost Files: Secret Histories is a collection of three action-packed novellas that share stories the Mogadorians don’t want you to know about the inner workings of their regime as well as how they engineered the attack on Lorien. Originally published as e-novellas, now, for the first time ever, they are together in one print volume.

You already know the truth about the Garde and the Mogadorian invasion, yet there is still so much to learn. The stories in Secret Histories will help you get the answers you seek, but they will not help you stop the coming war. Only the Garde can save our planet.

Som med den foregående novellesamling, så forsøger jeg at læse og anmelde dem i kronologisk rækkefølge. Denne gang er der dog en af historierne, der foregår før hele serien overhovedet starter, men jeg er ret sikker på, at den hører med her fordi den handler om, og er fortalt fra en karakter, der først rigtig kommer med fra The Rise of Nine. Mere om det senere.

Den første historie hedder “The Search for Sam” og handler om Adam, som også fortalte den sidste historie i den foregående bog. Derfor er det også ret naturligt, at den handler om det, han kommer ud for efter at den novelle sluttede. Selv om titlen kunne tyde på, at det handler om Sam, så er den første, Adam egentlig støder på Malcolm, Sams far og de to forsøger så at finde Sam efter de finder ud af, at han ikke er hjemme i Paradise længere. Historien er lidt langsom om at komme i gang, fordi Adam efter slutningen på den tidligere novelle absolut ikke har lyst til at komme frem fra sit gemmested og havde det ikke været fordi at Adam og One har det mest underholdende forhold, og vittig snak frem og tilbage, så havde det trukket min oplevelse mere ned. Til gengæld kan jeg ret godt lide, hvordan denne her historie fortæller mere om Malcolm og endelig får man svar på, hvorfor og hvordan han forsvandt for så længe siden.

Den anden historie hedder “The Last Days of Lorien” og handler meget logisk nok om de sidste dage på Lorien før Mogadorianerne angreb. Sagen er den, at den keder mig helt vildt meget. Den bliver fortalt fra Sandors synsvinkel, Nines Cépan som for længst er død da vi bliver introduceret til Nine, og derfor føles det ret underligt, at det er ham, der fortæller historien. Jeg har ikke noget forhold til Sandor som karakter, fordi han aldrig optræder i selve serien ud over omtaler, og han er faktisk ret træls. Han er et geni, der keder sig bravt og er ret arrogant i sin holdning til andre, der måske føler sig mere hjemme eller indordner sig under Loriens system bedr end ham selv. Historien handler mere om hans surmuleri over at være blevet taget i at snige sig ind på en natklub selv om han er for ung, og som straf skal være med til at vedligeholde planetens beskyttende skjold end noget andet. Det er nok den eneste novelle, jeg mere eller mindre havde glemt var der, fordi det føles ret uvæsentlig i det store sammenhæng og min interesse i livet på Lorien før angrebet kan helt opveje kedsomheden.

Den tredje og sidste historie derimod, det er min favorit. Den hedder “The Forgotten Ones” og handler igen om Adam. Han er blevet skilt ad fra Sam og Malcolm og er ret faret vild. Han danner et forsigtigt makkerpar med en anden Mogadorianer, Ray, men er fuldt ud klar over at Ray ikke er på hans side. Historien handler meget om den sag, Adam lidt har brug for, en sag eller et mål, han kan arbejde hen imod og som kan hjælpe ham til at fokusere hvor han skal sætte ind i kampen mod sine artsfæller. Og på den måde begynder de to en underholdende road trip på tværs af Amerika i jagten på de glemte chimæra, som befandt sig på det andet, mystiske skib. Historien er ret hurtigt at læse, og Adam og Rays rejse er så underholdende og alligevel kunne jeg ikke helt lade være med at vente på at deres noget forsigtige makkerskab ville ophøre og sandsynligvis i kamp. Dog vil jeg sige, at denne her måske ville være bedre at læse efter den næste Lorien Legacies-bog The Fall of Five, for jeg er ret sikker på at slutningen af denne her novelle foregår i løbet af den bog måske kunne spoile noget. Eller være noget af en cliffhanger.

Alt i alt synes jeg, at denne her novellesamling var lidt af en blandet pakke, med en jeg virkelig godt kunne lide, en jeg synes var god og tilføjede spændende ting til historien og en enkelt, jeg faktisk synes, jeg godt kunne undvære. Sådan har jeg desværre det ret tit med den her type af noveller, der hører til ind i mellem bøgerne i en romanserie.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.