anmeldelser

The Revenge of Seven (Lorien Legacies #5) af Pittacus Lore

The Revenge of Seven (Lorien Legacies #5) af Pittacus Lore. Udgivet af HarperCollins i 2014, først udgivet i 2014. 416 sider.

Læs mine anmeldelser af de første bøger her: I Am Number Four, The Power of Six, The Rise of Nine og The Fall of Five.
Læs også mine anmeldelser af novellesamlingerne, der udgives ind i mellem romanerne: The Legacies, Secret Histories og Hidden Enemy.

The Garde have suffered an unbearable loss. Number Five has betrayed them. Eight is gone forever. Ella has been kidnapped. The others are now scattered.

In Chicago, John makes the unlikeliest of allies: a Mogadorian named Adam, who has switched sides. Adam knows the Mogs secrets, and he knows where to hit them: their command base near Washington, DC. But during the assault, John learns he and the Garde might be too late. The Mogadorians have commenced their ultimate invasion plans.

Meanwhile, Six, Nine, and Marina make their way through the Florida Everglades, hot on the trail of the traitorous Five. With the development of a new Legacy, Marina finally has the power to fight back—if her thirst for revenge doesn’t consume her first. The Garde may be broken and divided once more, but they will not be defeated. As long as one still stands, the battle for Earth’s survival is not lost.

The Revenge of Seven starter lige efter The Fall of Five sluttede og tager derfor fat i trådene lige efter de to store twists. Og den gør det virkelig godt, det er faktisk min favorit i serien. Efterhånden er gruppe af karakterer meget stor og der er kommet mange synsvinkler til, så der er meget at holde styr på, men det betyder også at der ikke bliver brugt vildt meget tid på beskrivelser og informationer, derimod er der action, action og mere action. Det betyder lidt, at man aldrig rigtig slapper af, der sker hele tiden noget nyt og kommer mange nye afsløringer, især omkring Mogadorianernes planer for deres overtagelse af Jorden og deres infiltration af særlig den amerikanske regering.

Jeg nød virkelig at læse om Six og Seven og deres oplevelser, først sammen med Nine, hvor de forsøger at finde tilbage til resten af deres allierede efter Fives forræderi og senere i deres søgen efter det mystiske sted, hvor the Elders havde planer om at de skulle hen: selv om de ikke aner hvad de skal ved en mystisk pyramidelignende struktur i… jeg mener det var Peru. Både Six og Seven er to af mine yndlingskarakterer, ikke bare kvindelige hovedpersoner, men i det hele taget. På mange måder er de meget forskellige, men de minder også om hinanden på nogle punkter.

Deres historie giver også et indblik i Fives liv, som jeg hidtil kun har fået fra de forskellige noveller. Jeg troede ikke, det ville være muligt at have ondt af ham, han har rigeligt ondt af sig selv i forvejen. Men i The Revenge of Seven får man et indblik i, hvordan han på ingen måde er sikker på sit position, eller sit liv, og jeg er ret sikker på at han godt ved at Six, Seven og Nine er lige i nærheden, usynlige, og hører ham undskylde over for Eight. Five vender jeg tilbage til igen lige om lidt i forbindelse med Ten.

Samtidig møder Four endelig Adam og selv om det tager lige lovlig lang tid for dem at stole på ham, så gjorde deet mig jo kun glad. Hvor Five er en karakter, jeg ikke har brudt mig om i novellerne, er Adam en af mine absolutte yndlingspersoner i hele serien og jeg er så glad for at han endelig er en del af romanerne og får en mere betydningsfuld rolle. Som for eksempel da han endelig gør op med sin far og redder Fours liv. Eller da han og nogle af the Garde tager til det mystiske sted i junglen, hvor de på en måde får kontakt til Lorien. Som ikke er en planet, men en … slags udefinerbar, guddommelig-lignende bevidsthed. Jeg er lidt i tvivl. I hvert fald viser det sig at være super vigtigt.

Med hensyn til Ten får man ret hurtigt at vide hvorfor Setrakus Ra insisterede på at bortføre hende og jeg må indrømme, at det ikke var særlig overraskende, da det blev afsløret. Til gengæld betød Tens tilstedeværelse at hun fik mere tid “i front” og især sammen med Five, og da han forsøger at hjælpe hende med at flygte, steg min agtelse alligevel lidt. Og så igen da han forsøger at forklare hvorfor de ikke kan slå Setrakus Ra ihjel uden at gøre Ten fortræd.

The Revenge of Seven er virkelig svær at forklare, der sker så meget og jeg ville lidt ønske, at jeg havde bedre styr på, hvad der sker. Mens Sam og Four og Nine er på jagt efter en måde at optrevle Mogadorianernes indflydelse på regeringen og FBI, og får hjælp af Mark og Sarah, er Seven, Six og Adam på en færd til det her sted, de tror deres skib måske befinder sig, og ender med at finde en form for kilde til Loriens kræfter. Og midt i alt dette kaos begynder invasionen.

Jeg kan godt lide The Revenge of Seven, det er helt sikkert at det endelig er action og vilde stunts og afsløringer, og alt det, jeg hele tiden har villet have ud af bøgerne. Det På nuværende tidspunkt er jeg nået dertil i serien, hvor jeg ikke har læst længere og derfor er jeg virkelig spændt på at læse videre og få svar på et spørgsmål: fik mennesker Legacies? Måske er det en spoiler, det beklager jeg vist det er. Men jeg er oprigtigt ikke sikker, selv om jeg har en idé om at det er det, spin-off trilogien handler om. Hvis det er det, der skete i cliffhanger-slutningen, så er jeg spændt på at se hvordan det påvirker udfaldet af den noget dysters udseende kamp mod Mogadorianerne. Spørgsmålet er om det er for sent, selv om det er for fedt!

Del dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.