Top Ten Tuesday

Top Ten Tuesday #66

Top Ten Tuesday er et ugentlig listeindlæg, som er hostet af That Artsy Reader Girl. Hver tirsdag har en ny overskrift og så gælder det om at sammensætte sin egen liste under det emne. I denne uge er emnet “Page to Screen freebie”, så det er ret åbent når bare det handler om filmatiseringer, enten til film eller tv. Så jeg har valgt at lave en liste over 2019 filmatiseringer til film og tv, som jeg ikke har set endnu og/eller virkelig glæder mig til at se. og et par stykker, jeg håber på at se i den lidt fjernere fremtid. Listen er ikke i prioriteret rækkefølge.

2019 filmatiseringer, jeg ser frem til at se:

  • “The Umbrella Academy”, Netflix Original. Baseret på The Umbrella Academy af Gerard Way. Release: 15. februar 2019.
    Nej, jeg har ikke set den endnu. Jo, jeg har planer om det, men jeg har bare ikke fået det gjort endnu.
  • “Good Omens”, Amazon Prime. Baseret på Good Omens af Neil Gaiman og Terry Pratchett. Release: Foråret 2019.
    Jeg vil virkelig gerne se denne her miniserie, men jeg har ikke læst bogen endnu og så skal jeg også besvære mig med endnu et abonnement til endnu en streaming service og jeg har egentlig ikke ret meget lyst til at skulle have et abonnement hos Amazon.
  • “The Sun is Also a Star”, Warner Brothers. Baseret på The Sun is Also a Star af Nicola Yoon. Release: 17. maj 2019.
    Jeg havde ingen interesse i at se filmatiseringen af hendes anden bog, men denne her vil jeg virkelig gerne se (og læse). Så jeg er ret skuffet over at filmen ikke har nogen planlagt dansk release – lige som jeg stadig er det med The Hate U Give.
  • “The Witcher”, Netflix. Baseret på The Witcher serien af Andrzej Sapkowski. Release: 2019.
    Fra bøger til videospil til Netflix serie, jeg er så klar på at modtage denne historie og denne verden i endnu et format.
  • “Little Women”, Columbia Pictures. Baseret på Little Women af Louisa May Alcott. Release: 25. december 2019.
    Okay, jeg ved godt at der allerede er flere forskellige filmatiseringer af denne her roman, men jeg glæder mig alligevel til en mere.
  • “Artemis Fowl”, Disney. Baseret på Artemis Fowl af Eoin Colfer. Release: 9. august 2019.
    Jeg har længe været fascineret af det, jeg har læst og hørt om denne her serie, og jeg vil derfor gerne se filmatiseringen af den første bog. men da det er Disney, vil jeg helst læse bogen først, for de laver sandsynligvis om på noget.
  • “The Goldfinch”, Warner Brothers. Baseret på The Goldfinch af Donna Tartt. Release: 19. oktober 2019.
    Om ikke andet, så er det god motivation for at få læst bogen, der har stået på min reol i alt for lang tid uden at blive læst.

Filmatiseringer, jeg håber på kommer til at ske i fremtiden:

  • “His Dark Materials”, BBC eller HBO. Baseret på His Dark Materials trilogien af Philip Pullman.
    Da jeg gik i gang med den herl iste, optrådte denne filmatisering på nogle af listerne for 2019, men ikke på andre. Og nogle skrev at det ville være en HBO serie, mens andre igen nævnte BBC. Jeg håber bare, at det rent faktisk bliver til noget, for jeg har inderligt ønsket mig en filmatisering, der kan leve op til bøgernes mageløshed.
  • “The Raven Cycle”. Baseret på The Raven Cycle serien af Maggie Stiefvater.
    Der er masser af snak omkring en mulig serie baseret på disse fir bøger, og jeg har set det både fra forfatterens side og fans’ i løbet af de sidste par år. Men Stiefvater selv opdaterer ret regelmæssigt omkring processen med at lave et manuskript til pilotafsnittet. Derfor håber jeg virkelig, at det bliver til noget derefter.
  • “Daughter of Smoke and Bone”. Baseret på Daughter of Smoke and Bone trilogien af Laini Taylor.
    Det her er den eneste på listen, der ikke allerede er under udarbejdelse eller noget lignende. Men efter jeg har genlæst den først ebog og for første gang har læst bog to og er i gang med bog tre, er jeg blevet overbevist om at denne her serie ville gøre sig virkelig godt som serie og det ville være visuelt fantastisk. Så jeg håber, at det sker en dag.

Hvilke filmatiseringer ser du mest frem til år? Eller er der en anden bog eller serie, du ville ønske fik en filmatisering en dag?

Del:
RSS
Facebook
Twitter

4 kommentarer

  • Malene Erika

    Jeg er også ret irriteret over det med The Sun is also a Star da jeg gerne vil se den, men derudover jeg glæder jeg mig til Good Omens og Eleanor & Park da forfatteren lige i går har annonceret den skal filmatiseres !❤

    • Regitze Xenia

      Ja ikke? Jeg blev ret skuffet, da jeg fandt ud af at den nok ikke kommer i biograferne herhjemme. Det er længe siden, jeg har læst Eleanor & Park, men jeg så godt annonceringen i går, det bliver sikkert spændende!

    • Regitze Xenia

      Jeg har også hørt mange gode ting, så jeg glæder mig, men er også spændt på om den lever op til mine forventninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *