The Seven Husbands of Evelyn Hugo af Taylor Jenkins Reid

The Seven Husbands of Evelyn Hugo af Taylor Jenkins Reid. Udgivet af Atria Books i 2017. 388 sider.

Aging and reclusive Hollywood movie icon Evelyn Hugo is finally ready to tell the truth about her glamorous and scandalous life. But when she chooses unknown magazine reporter Monique Grant for the job, no one is more astounded than Monique herself. Why her? Why now?

Monique is not exactly on top of the world. Her husband has left her, and her professional life is going nowhere. Regardless of why Evelyn has selected her to write her biography, Monique is determined to use this opportunity to jumpstart her career.

Summoned to Evelyn’s luxurious apartment, Monique listens in fascination as the actress tells her story. From making her way to Los Angeles in the 1950s to her decision to leave show business in the ’80s, and, of course, the seven husbands along the way, Evelyn unspools a tale of ruthless ambition, unexpected friendship, and a great forbidden love. Monique begins to feel a very real connection to the legendary star, but as Evelyn’s story near its conclusion, it becomes clear that her life intersects with Monique’s own in tragic and irreversible ways.

The Seven Husbands of Evelyn Hugo blev lidt af et fænomen sidste, i hvert fald i BookTube-verdenen. Lige pludselig så jeg virkelig mange af dem jeg følger snakke om bogen og hype den op. Jeg blev ret nysgerrig på at finde ud af, hvem denne for mig ukendte forfatter var og The Seven Husbands of Evelyn Hugo er ikke engang hendes første bog. Men det er nok helt sikkert den, der har fået mest opmærksomhed – i hvert fald indtil hun udgav sin nye bog i år.

The Seven Husbands of Evelyn Hugo handler om en megaberømt Hollywood-stjerne Evelyn Hugo, som ikke er en virkelig person men helt sikkert kunne være det. Historien er skrevet så det er Evelyn selv der fortæller sin livshistorie og man ser alle de store og små øjeblikke fra hendes synsvinkel. Det er med til at gøre historien meget personlig og selv om Evelyn ikke er en virkelig person, så kommer hun til at føles sådan. Hun er utrolig kompleks, har mange fejl og er ikke bange for at stå ved dem eller fortælle ærligt om sine dårligere sider. Men alligevel kunne jeg ikke lade være med at holde med hende, bare en lille smule. Fordi hovedpersonen er så kompleks, bliver historien det også og det går hurtigt op for læseren, at der er en grund til at Evelyn har udvalgt Monique, en fuldstændig ukendt journalist, til at være den, der får hendes første og eneste ærlige livshistorie. En grund, der har stor betydning for begge kvinder og som jeg overhovedet ikke havde set komme.

Jeg nød virkelig at læse denne her bog, det meste af tiden optog Moniques historie mig slet ikke, jeg var bare så fascineret og optaget af Evelyns historie, hvordan hun kæmpede sig ud af ekstrem fattigdom for at følge sine drømme og ikke tøver med at bruge de midler hun har til rådighed. Evelyns historie er ikke kun Hollywood glamour og stjernespækkede fester, det er også rascisme, homofobi, alkohol og stofmisbrug, misogyni og alle skyggesiderne ved at leve et liv i spotlyset. Men The Seven Husbands of Evelyn Hugo er samtidig en historie om kærlighed, altoverskyggende og voldsom, om hemmelig kærlighed og familiekærlighed.

Det er ironisk, men jeg tror at The Seven Husbands of Evelyn Hugo ville blive en glimrende film. Det er noget af en rejse at tage ud på og jeg synes man skal lade sig forføre og rejse med. Taylor Jenkins Reid skriver på en let måde, der gør bogen nem at læse og man bliver suget ind i Evelyns verden af magtkampe og strålende øjeblikke. Det har gjort mig nysgerrig på at læse mere af Taylor Jenkins Reid, for hun skriver spændende om mennesket, om følelser af både den positive og negative slags. Det er svært at lægge fra sig igen og hvorfor skulle man også det? For mig var bogen et genbrugsfund og det rene genbrugsguld.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.