Et ordfyldt døgn #2 | Dewey’s read-a-thon: en løbende opdatering for til stillesiddende maraton.

13:45: Det er en regnfuld lørdag eftermiddag. Det hele er gjort klar, lejligheden er ryddet op, snacks og drikkevarer er sat frem og mine bøger er stablet ved siden af mig. Klokken nærmer sig 14 og det er snart tid til at skyde Dewey’s read-a-thon i gang og jeg glæder mig. Se eventuelt mit tidligere indlæg om hvad jeg planlægger at læse her.
Opdaterer dette indlæg løbende, ellers kan man følge mit læseeventyr på Twitter og Instagram.

14:00: Jeg har siddet i de sidste 20 minutter og bare ventet på, at klokken skulle blive to. Og nu er tiden endelig kommet. Jeg har valgt den første bog, og starter ud med Alexandre Dumas’ noget intimiderende murstensroman; The Three Musketeers.

18:50: Efter praktisk talt at have kørt igennem de sidte 200 sider af The Three Musketeers, er jeg nu blevet færdig. Solen er gået ned og det bliver mørkere og mørkere uden for mit vindue med hver side, jeg vender. Og jeg gør mig klar til at begynde på aftenens – og mig – første Dickens roman, som helt klart er den, jeg har villet læse i allerlængst tid: Oliver Twist.

22:35: Jeg er blevet færdig med Oliver Twit og jeg følte mig helt trist til mode, da jeg vendte den sidste side. For jeg kan virkelig godt lide denne bog. Det er et stykke tid siden, at en bog har gjort sådan et indtryk på mig. Jeg er gået igang med en ret kort bog, The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald, som jeg håber på at kunne læse færdig inden midnat. Og så har jeg lovet mig selv, at jeg vil genlæse Oliver Twist på et eller andet tidspunkt. Med frisklavet, dampende te hældt op i den største krus jeg har, og jeg portion is, som jeg helt havde glemt, at jeg havde købt til dagens arragement, er jeg nu klar til at læse videre hele natten igennem.

00:04: The Great Gatsby var en hurtigt læst bog, men selvom den ikke var decideret skuffende, så var den heller ikke overvældende i sit indtryk. Nu hvor det er blevet nat og ens øjne og hoved er begyndt at blive trætte, har jeg tænkt mig at læse en samling børneklassikere. Den første er The Wind in the Willows af Kenneth Grahame. Jeg har aldrig læst nogen udgaver af denne historie før, men jeg kan huske, at jeg har set tegnefilmene med Hr. Tudse og Hr. Grævling og alle de andre som barn.

01:03: The Wind in the Willows var meget som de tegnefilm, jeg husker fra min barndom og selvom jeg synes at historierne er både morsomme og underholdende, så vil jeg ikke kalde bogen for en favorit. Min næste bog er en, som jeg er sikker på, at alle kender, men af en eller anden grund har jeg aldrig læst den før: Peter Pan af J. M. Barrie.

02:06: Peter Pan var alt jeg forventede og mere til. Jeg opdagede, lidt til min egen overraskelse, at jeg virkelig nød en historie som jeg ellers kender ret godt i forvejen. Efterhånden er jeg ved at føle mig en smule træt, nu hvor jeg har læst i 12 timer, men jeg føler mig ikke for udkørt til at læse videre. Min næste bog er Robin Hood af Henry Gilbert. Jeg har ingen anelse om, hvad jeg skal forvente mig af denne bog og egentlig kan jeg godt lide det.

03:56: Er det ikke lidt pudsigt at det er midt om natten og jeg kan sagtens mærke, at jeg har været op så længe, men alligevel kan jeg ikke så mig selv til at stoppe med at læse og tage en lur? I stedet bliv jeg faktisk hurtigere færdig med Robin Hood end jeg lige regnede med, så derfor er det tid til at læse The Jungle Book af Rydyard Kipling.

06:18: Jeg har vendt den sidste side i den samlede udgave af de to junglebøger. Jeg har byttet lidt rundt på rækkefølgen af de sidste bøger, fordi jeg har følt mig alt for stresset af den ambitiøse stak, jeg havde fundet frem og jeg følte, at jeg var nødt til at læse dem alt for hurtigt til at kunne nyde dem. Så jeg har flyttet Great Expectations af Charles Dickens og regner ikke med at nå at læse den. Jeg har dog planer om at læse den inden måneden er omme alligevel. Nu er det tid til noget helt klassisk science fiction, nemlig Journey to the Centre of the Earth, hvilket er den første bog jeg nogensinde har læst af Jules Verne.

08:15: Journey to the Centre of the Earth var både sjov og besynderlig, men alt i alt kunne jeg rigtig godt lide den. Det er morgen nu, natten er ovre og solen er stået op igen. Det er endnu en grå efterårsdag, perfekt til at sidde indenfor og læse. Jeg vender min opmærksomhed mod min næstsidste bog, A Tale of Two Cities af Charles Dickens. På nuværende tidspunkt er jeg omkring 80 sider inde i bogen. Jeg kan godt lide den ind til videre, men efterhånden er jeg så træt, at det bliver lidt svært at fokusere på ordene.

10:45: Jeg hang ved og færdiglæste A Tale of Two Cities. Jeg tror, eller rettere, jeg ved, at jeg blvier nødt til at genlæse den på et tidspunkt, når min hjerne er friskere og jeg tænker mere klart, så jeg bedre kan forstå historien. Men når det er sagt, så kunne jeg godt lide bogen og har ikke noget imod at genlæse den. Vi nærmer os slutningen på denne readathon, det er dag og regnen trommer mod mine vinduer. Det er tid til den sidste bog, bog nummer ti: Around the World in Eighty Days af Jules Verne.

12:15: Jeg er fuldstændig betaget af Around the World in Eighty Days. Den var både sjov og underholdende og det var helt klart et godt tidpunkt at læse den på. Jeg har stadig lidt tid endnu, så jeg har besluttet at læse den anden historie, som er i samme bog som Around the World in Eighty Days, nemlig Five Weeks in a Balloon.

13:58: Wow. Hvilket fantastisk 24 eventyr jeg har været på. Jeg har været alle steder fra det 16. århundredes Frankrig, England i 1850’erne, Afrika og Sherwoodskoven, til Neverland og jorden rundt, samt til jordens indre. Og jeg har virkelig nydt hvert et minut af det. Som regnen siler ned udenfor, planlægger jeg at sove et par timer. Jeg formåede at læse 10 bøger, for en total på 3.036 sider, hvilket jeg synes er ret imponerende. Men som sagt, så ville jeg ønske, at jeg havde valgt lidt færre bøger, så jeg kunne dvæle mere ved dem. Men så kan jeg jo altid gøre det anderledes næste gang. For der bliver en næste gang.

Hvis I deltog, så håber jeg, at I har haft en lige så god oplevelse som mig.

Og så, selvfølgelig, et stort tak til alle som tweetede mig, heppede ppå mig, kommenterede her eller på Instagram i løbet af natten. I holdt mit mod oppe! Og sov godt.

Comments

  1. High five! – Lige under 5 timer? Ja, det har du egentlig ret i. På et tidspunkt tog jeg også mig selv i at tænke "you're flipping pages like a madman" – var så optaget af historien og universet at jeg glemte alt omkring mig, mad og det hele.

    Sidder dog med følelsen nu at det måske gik lidt /for/ hurtigt, selvom jeg fik det hele med og sådan, så gad jeg god have taget mig lidt mere tid til at læse /og/ nyde den. Men havde jo så meget på programmet (og også for meget, men så ved jeg det til næste gang!).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.