Bøger og film baseret på bøger. Det er et stort emne i bogverdenen. Jeg har haft mange forskellige oplevelser, når jeg har været i biografen for at se film baseret på bøger, jeg har læst og elsket. Jeg har været skuffet, jeg har været vred. Jeg har kedet mig og jeg har været ved at sprænges af spændning. Jeg har været tilfreds og jeg har været totalt overvældet. Jeg har set film, som jeg har elsket, film jeg har hadet, nogle jeg bare godt har kunnet lide og nogle jeg decideret lader som om aldrig har eksisteret. Nogle gange har en film været så forskellig fra bogen, at jeg næsten ikke har kunnet genkende historien og nogle gange har den været alt for genkendelig og kedelig. Og nu og da har jeg gjort det modsatte: set filmen og bagefter læst bogen. Det er et svært emne. I sidste ende har min bogreol og min dvdreol mange af de samme titler, men det er ikke tit, at jeg tænker på dem som den samme historie. Jeg forsøger altid at se bogen og filmen som to seperate ting, men det er ikke altid lige let. Dette indlæg har ligget og slumret i mit baghoved i et stykke tid nu. Jeg begyndte at tænke over det i bussen på vej hjem efter jeg havde købt billetter til at se Mockingjay Part 1, som jeg skal se i aften.
Jeg ved godt, at bøger og film er to meget forskellige ting. To forskellige medier, to vidt forskellige måder at forætlle en historie på og nogle ting fungerer kun på papir og andre kun på en storskærm.
Så hvorfor er det noget som jeg, og andre i bogverdenen går så meget op i? Jeg tror egentlig at svaret på dette spørgsmål er meget simpelt: fordi vi elsker historien. Jeg kan kun give eksempler fra min egen erfaring.
Jeg var inde og se filmen, der er baseret på I Am Number Four af Pittacus Lore. Og jeg kunne godt lide den. Så læste jeg bogen, forelskede mig i den og læste resten af serien. Og nu kan jeg knapt nok komme igennem filmen uden at lægge mærke til alle de ændringer, de har lavet. Og det ærger mig. Jeg kunne rigtig godt lide filmen, men efter at have læst bøgerne, kan jeg næsten ikke genkende historien i filmen. Eller de to film baseret på Percy Jackson and the Lightning Thief og Percy Jackson and the Sea of Monsters af Rick Riordan. Jeg elsker Percy Jackson serien. Men filmene? Nej tak, ellers tak. Jeg har set dem begge i biografen, men jeg har ingen lyst til at de skal filmatisere resten af serien. For de er ikke ret gode. Selv Rick Riordan hader filmene, faktisk tror jeg ikke, at der er nogen, der hader filmene så meget som han gør.
Der er også filmatiseringer som ganske enkelt ikke eksisterer i min verden. Nummer et på den liste er filmatiseringen af Eragon af Christopher Paolini. Det er en af mine absolutte yndlingsserier, jeg elsker de bøger og det univers. Det er en af de serier, som for alvor fik mig til at elske at læse. Jeg har set filmen én gang. Én. Jeg hadede den. Der var intet at spore af den historie, som jeg elsker så højt. Jeg krydser stadig fingre for at den en dag bliver genindspillet og at de så holder sig mere til bogen. Det samme gælder filmatiseringen af de første bøger af A Series of Unfortunate Events af Lemony Snicket. Lad være med at tale til mig om den film. Jeg har ikke engang set den til ende, fordi jeg fandt den så… forfærdelig. Så ulig den serie, jeg genlæste næsten dagligt som barn. Men jeg har for nylig fundet ud af at Netlix har samlet den op og planlægger at lave en tv serie baseret på hele serien. Det kan næsten kun gå bedre denne gang.
Og det er vel egentlig det, der er det største problem med filmatiseringer: hvor tæt skal man holde sig til bogen? Der er det klassiske eksempel: The Lord of the Rings af J. R. R. Tolkien. Denne trilogi er mine absolutte yndlingsbøger over alle andre. Nummer et. Og selvfølgelig er filmene meget forskellige fra bøgerne og flere steder afviger de totalt fra bøgernes historie eller tidslinje. Så hvorfor elsker jeg, og så mange andre Tolkien fans, filmene så meget som jeg gør? Fordi jeg ser dem som to fuldstændigt forskellige ting. De ændringer, der blev foretaget i filmene var nødt til at blive lavet efter min mening. For som bøgerne er skrevet er de fuldstændigt ufilmatiserbar. (eng. unfilmable lyder meget bedre). Det ville være et kaos. Så nogle ændringer er tilsyneladende helt i orden? Jeg er personligt en af de Tolkien fans som godt kan lide, at der er så meget “ekstra” eller “bagomsinformation” med i filmatiseringerne af The Hobbit. Jeg er langt mere irriteret over det faktum at The Hobbit har langt fra den samme visuelle, cinematographical, storslåethed. Men det er en helt anden snak.
En anden grund til at jeg synes, det er nødvendigt at ændre eller tilføje noget til filmen er, at jeg ikke vil kede mig. Hvis filmen er præcis som bogen, side for side, så er der en stor risiko for, at de, som har læst bogen, kommer til at kede sig. Sådan har jeg det lidt med de to første film om Harry Potter af J. K. Rowling. De har holdt sig meget tæt til bøgerne hele vejen igennem og helt ærligt? Det går hen og bliver kedeligt. Men at holde sig meget tæt til bogen fungerer også nogle gang, som for eksempel med filmatiseringen af The Maze Runner af James Dashner. Jeg havde læst hele serien, da jeg gik ind og så filmen. Og jeg var vild med den. De ændringer der er, er så små, at jeg ikke tænkte over dem. Og selvom filmen holdt sig til bogen, så var der intet tidspunkt, hvor jeg kedede mig. Faktisk sad jeg nærmest på kanten af mit sæde hele vejen igennem. Og jeg vidste endda, hvad der ville ske.
Alt dette bringer mig til den film, jeg skal se i aften. Den første The Hunger Games, baseret på bogen af samme navn af Suzanne Collins, var god. Den var en smule kedelig, i det at den holdt sig til bogen, men på en måde virkede flad i udtrykket. Catching Fire på den anden side var en af de film, som efterlod mig åndeløs, da jeg gik ud af biografen. Den holdt sig til bogen, havde direkte citater fra bogen og det hele, men den havde også præcis nok “ekstra” til at jeg på intet tidspunkt kedede mig. Jeg var opslugt af historien. Så jeg glæder mig til at se Mockingjay Part 1 i aften.
Som en sidenote: kan vi venligst, venligst holde op med at lave to film ud af den sidste bog i en trilogi/serie? Det er blevet gjort en million gange nu og helt ærligt, mange bøger har ikke nok materiale til det. Mockingjay har, hvis du spørger mig, men det er også fordi jeg synes, der er for mange ubesvarede spørgsmål og løse ender i bogen.
Hvad tænker I om bøger og filmatiseringer? Det er ikke ment som “bøger versus film”, som jeg har sagt, jeg tror på at man kan elske begge dele og at man ikke altid behøver at vælge. Jeg har kun talt om nogle få filmatiseringer af bøger, jeg har set igennem årene. Jeg kunne have valgt mange andre, som Peter Pan af J. M. Barrie, Vampire Academy af Richelle Mead, The Chronicles of Narnia af C. S. Lewis, Alice in Wonderland af Lewis Carroll, The Golden Compass af Phillip Pullman eller Charlie and the Chocolate Factory af Roald Dahl.