Jeg har nævnt det før. Jeg læser litteraturvidenskab på universitet. Og i skrivende stund sidder jeg midt i eksamensperiode på tredje semester. Og der er mange af dem. Alene her i januar måned har jeg 4 eksaminer, hvoraf de tre er mundtlige. Jeg er halvvejs nu, men til gengæld er de to jeg mangler, dem hvor der er aller mest af læse op og flest noter at tage og generelt mest af huske. Lige nu er der en uges tid, til jeg skal til eksamen igen. Og derfor befinder jeg mig i denne uge i den såkaldte eksamensboble.
Denne eksamensboble gælder faktisk for hele januar måned. Flere dage i træk går med at sidde indenfor, i sikkerhed for regnen og blæsten, med opslåede bøger omkring en, noter på computeren eller en notesbog overskrevet med hastigt nedskrevne noter fra starten af semesteret, som nu skal tyde, trætte øjne, radioen kørende i baggrunden og litervis af te. Og verden udenfor står ligesom på pause, hvis nogen vil aftale noget med mig, plejer jeg at spørge, om det eventuelt kan vente til februar. Og det er kun næsten for sjov. For så snart den ene eksamen er overstået, er det tid til at forberede sig til den næste.
I denne uge læser jeg til min eksamen i fransksproget periode. I korte træk betyder det, at vi har læst og arbejdet med værker fra en bestemt periode i fransk litteraturhistorie. Det betyder oversættelser af franske uddrag, men også genlæsning af hele romaner – dog heldigvis i danske eller engelske oversættelser – og et forsøg på at samle alle noterne til en side eller to om hvert værk. Det er en kamp mod tiden, en kamp der betyder at der nok må ofres et par timers søvn her og der, mens eksamenstidspunktet nærmer sig alt for hurtigt. Jeg sidder med ønsket om at være gået i gang tidligere, irriteret over ikke at have lavet nok i den såkaldte juleferie eller i begyndelsen af januar, vel vidende at der var to andre eksaminer før denne. Men det er ikke kun trist, det er faktisk et spændende emne; fransk eksistentialisme. Men på onsdag, når eksamen står, ved jeg allerede nu, at jeg kommer til at være rystende nervøs. Det der med eksaminer bliver aldrig min kop te, men man ved jo aldrig. Om ikke andet er jeg blevet rigtig god til at stave til alle mulige former af ordet “eksistentialisme” på både dansk og engelsk.
Jeg har nu set lidt til verdenen udenfor igen, og det er på tide, at jeg bevæger mig ind i min lille boble igen og dykker ned i mængderne af ting der skal gøres inden tiden løber ud.
Hvis I også går til eksamen i disse grå januardage, vil jeg bare ønske jer held og lykke og håbe, at det kommer til at gå godt for jer alle.
Vi ses i februar! (Okay, det passer så ikke helt).
