



Og derfor nu til den første, og egentlig ret forsinkede, anmeldelse på bloggen.
Squite Trelawney, Dr Livesey, and the rest of these gentlemen having asked me to write down the whole particulars about Treasure Island, from the beginning to the end, keeping nothing back but the bearings of the island, and that only because there is treasure not yet lifted, I take up my pen in the year of grace 17-, and go back to the time when my father kept the Admiral Benbow Inn, and the brown old seaman, with the sabre-cut, first took up his lodging under our roof.
Sådan starter historiens hovedperson, Jim Hawkins, sin beretning. Denne sømand han introducerer, er ham, i hvis kiste Jim ved et tilfælde finder et gammelt skattekort. Der går ikke lang tid, før Jim finder sig selv på vej ud på havet, på jagt efter dette korts hemmeligheder. Men der går ikke lang tid, før tingene begynder at gå galt; Jim overhører kokken Long John Silver og andre medlemmer af besætningen planlægge mytteri. På skatteøen bliver skibets besætning derfor delt i to lejre: piraterne og de ærlige. Jim bevæger sig mellem de to lejre, ikke fordi han er enig med piraternes plan, men fordi der er noget ved piratkaptajnen Long John Silver, som får ham til at blive. Fordi historien nedskrives og fortælles af Jim, bliver hans forvirring også til læserens, især når det kommer til Long John Silvers motiver, denne tilsyneladende moralske, eller måske nærmere dobbeltmoralske pirat, og den strandede galning Ben Gunn, som ikke er helt så gal, som han ser ud til. Til slut ender historien dog godt, knuderne bliver løst og de ærlige sømænd vender hjem fra en i princippet vellykket skattejagt. Til slut afslører Jim, at der på øen stadig er begravet noget af skatten, men Jim vil under ingen omstændigheder tilbage til denne forbandede ø.

Jeg giver bogen 3 stjerner, for selvom den var både spændende, aktionpræget, havde interessante karakterer, et godt tempo og jeg sagtens kan se mig selv genlæse den med lige så stor fornøjelse, så ødelagde det den samlede oplevelse lidt, at jeg flere gange var nødt til at læse piraternes dialoger højt, fordi ordene er skrevet præcis som de ville udtale dem. Det er mest af alt en personlig præference, og det er muligt, at forståelsesvanskelighederne kan skyldes, at jeg ikke har engelsk som første sprog.
Har I læst Treasure Island og i så fald, hvad synes I om den? Og hvis der skulle være noget ris, eller ros, mht. denne anmeldelse, så vil jeg meget gerne høre det, da det som sagt ikke er noget, jeg har skrevet ret meget af før og man lærer jo kun ved at forbedre sine fejl.