Krucifiks morderen af Chris Carter. Udgivet af Jentas i 2011. (Originalt udgivet i 2009). Læst på dansk, originalsproget er engelsk.
Krimier er langt fra noget, jeg læser særligt tit. Jeg plejer faktisk at styre langt uden om krimiafdelingen på biblioteket og i boghandleren. Hvorfor? Jeg er ikke helt sikker, jeg ved bare, at jeg rigtigt hurtigt bliver træt af “who done it”-plottet og af en eller anden grund har jeg en idé om at det er præcis hvad jeg ville få, hvis jeg læste en krimi. Jeg ville nok ikke have bare overvejet at købe Krucifiks morderen, hvis ikke det var fordi jeg havde hørt forfattere tale om den nyeste bog i serien. Og nu er jeg glad for, at jeg gjorde det impulskøb. For jeg blev positivt overraske over denne bog.
Jeg havde kun ét mål til BogForum og det var at høre Jojo Moyes. Min mor, som jeg var derovre med, havde kun ét mål til Bogforum og det var at høre Chris Carter. Igen. Det var hende, som overtalte mig til at lytte med, ved at fortælle mig, at han er tidligere “profiler”, en profession jeg synes er helt vildt spændende (og som ligger til grund for min yndlings krimi tv serie, Criminal Minds!). Jeg skal dog indrømme at han langt fra lignede den type, jeg forbinder med det job. Han så sej ud. Og han var sej, han var virkelig spændende at høre og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at hans bøger vil jeg faktisk gerne læse. Men denne anmeldelse skal ikke handle om BogForum.
Men for Hunter var dette den værste tænkelige slags mareridt: Den tilbagevendende slags.
Det var nok den ovenstående sætning, som virkelig fik mig revet med. Krucifiks morderen er ikke en krimi som blot handler om at finde ud af hvem der har gjort det. Og det handler heller ikke om at hovedpersonen, efterforskeren eller detektiven, skal være en helt. Det handler langt mere om at finde ud af hvorfor vedkommede gør som han eller hun gør, for derfor at finde ud af hvem det er. I Krucifiks morderen skal Robert Hunter og hans nye partner på jagt efter en morder, som tilsyneladende er genopstået fra de døde. Jeg vil ikke fortælle så meget om, hvad der sker, for jeg vil ikke afsløre nogen detaljer. Men jeg vil dog sige, at jeg, på min side, overhovedet ikke havde set forbryderens identitet komme.
Krucifiks morderen var spændende og medrivende, og jeg kunne i hvert fald godt mærke, at Chris Carter har en vis erfaring at trække på. Jeg kan ikke lade være med at tænke på noget han sagde til det interview til BogForum: “Fiction has to make sense. Real life doesn’t.” Jeg tror ikke, at jeg har hørt noget mere rigtigt. Citatet afsted kommer af, at i virkeligheden kan mennesker gøre de mest hovedløse ting og grunden dertil kan være helt ude i vejret, eller være totalt ikke-eksisterende. Men i fiktion, og vel især i krimier, er der nødt til at være motiver bag en forbryders gerninger, som giver mening. Ikke bare for forbryderen, men for læseren.
Jeg er ikke den store krimifan, men jeg er blevet Chris Carter fan. Og jeg vil hurtigst muligt få fat i resten af serien.
Har I læst Krucifiks morderen? Eller nogle af de andre bøger om Robert Hunter?