


















(Cover fotos fra Goodreads)
De bøger, der ikke har et cover på Goodreads:
Poetikken af Aristoteles.
Vision of Hell af Francisco Quevedo.
Poetikken af Aristoteles.
Vision of Hell af Francisco Quevedo.
Lidt om Februar: Februar var i bund og grund en underlig måned. Det tog noget tid at skifte fra eksamensmentaliteten og over til undervisningsmentalitet, lektier og alt det der. Og det blev ikke bedre af, at vi startede ud med at få flyttet rundt på nogle undervisningsgange, nogle af dem mere end en gang, og i det hele taget var det lidt forvirrende og desorienterende at starte igen. Nu hvor vi er kommet godt igang, kører det lidt bedre og nu gælder det mest af alt om at hænge på og ikke lade sig overvælde af alt det, der skal læses. Jeg har ikke så mange fag som i efteråret, men det er til gengæld nogle store og læsetunge fag og jeg kan ikke komme udenom, at jeg helt klart har følt mig overvældet og lammet af alt det, jeg skulle lige pludselig. Ferietilstanden tog lidt tid at komme helt ud af, men det er heldigvis sket. Måneden blev også krydret med en kandidatmesse på universitetet, som virkelig satte det i perspektiv, at det var tid til at tage stilling til, hvad der skal ske på uddannelsesfronten efter sommerferien. Jeg har valgt, at jeg vilefortsætte på litteraturvidenskab på 3. år, og ikke læse tilvalgsfag. Der er flere årsager til det, de vigtigste er at det er lettest at få til at hænge sammen med det udlandsophold jeg har søgt om – og som jeg ikke ved noget definitivt om før tidligst i April. Og så føler jeg slet ikke, at jeg er klar til at skulle bachelorprojekt lige om lidt. Det var dog ikke nogen nem beslutning, for der var rigtig mange spændende tilvalgsfag. Men nok om det. Det har også været en lidt skuffende måned. Som nævnt flere gange tidligere har jeg et, måske for ambitiøst, mål for 2015, at jeg skal skrive 1000 ord om dagen på et eller andet. Tja, det kom i hvert fald slet ikke til at ske i Februar, men der gik mange dage, nærmere uger, før jeg tillod mig selv ikke at føle skyldfølelse over det. I det store og det hele har det været en underlig måned, hvor jeg konstant har følt, at jeg har været bagud med både studierelaterede og personlige projekter.Februar er årets korteste måned, men den føltes uendeligt lang for mig.
I Februar læste jeg: 21 bøger, hvoraf de 8 af dem var til undervisningsbrug.
I februar købte jeg: 6 bøger. Men hov, er jeg ikke på bogkøbsstop? Hvad kan jeg sige, der var bogudsalg og jeg havde en dårlig uge. Jeg regner med at have en book haul vlog oppe inden længe.
Februars positive læseoplevelser: Jeg kan ikke komme uden om Will Grayson, Will Grayson af John Green og David Levithan. Jeg læste den bog lige i starten af måneden og den hang så meget ved, at det først var lige for nyligt, at jeg tog mig sammen til at finde ordene til en kort anmeldelse. Jeg kan ikke sætte fingeren på hvad det er, men der er noget ved den bog, som tog mig med storm. Jeg elsker den. Jeg blev positivt overrasket over Krucifiks morderen af Christ Carter, for jeg plejer normalt ikke at gide at læse krimier, men jeg kunne næsten ikke lægge den fra mig. Jeg læste flere bøger i Pretty Little Liars serien af Sara Shepard og selvom de havde deres gode øjeblikke, så tror jeg, at jeg holder med dem, der synes at serien virkelig ar blevet for lang og for tynd. Og så mangler jeg endda at læse de sidste 5 bøger. Og jeg kommer nok til det, bare for at se, hvordan serien ender. Sidst vil jeg nævne Twelfth Night af Shakespeare. Det er muligt, at det ikke er mit absolutte yndlingsskuespil af ham, men det er i hvert fald deropppe af.
Februars negative læseoplevelser: Jeg ved ikke, om man kan kalde det negative læseoplevelser, men der var et par stykker af de bøger, jeg har skullet læse i forbindelse med min undervisninger har i hvert fald ikke været nogen, jeg ville kunne finde på at samle op og læse af mig selv.
Ebøger, lydbøger, eller anden format jeg normalt ikke læser: 1 ebog, Magic of Thieves af C. Greenwood.
Korteste bog: Twelfth Night af William Shakespeare på 101 sider.
Længste bog: Nights of Villjamur af Mark Charan Newton på 497 sider.
Sådan går det med min 2015 Goodreads Reading Challenge: 40/150 bøger. Jeg er begyndt, at overveje, om jeg skal opjustere målet, men jeg tror hellere, at jeg vil læse lidt langsommere og måske lidt færre bøger og så bruge mere tid på at skrive. Se mine andre læseudfordringer og mit fremskridt på siden “læseudfordringer”.
I Februar skrev jeg: Cirka 1.770 ord. Jeg kunne slet ikke fokusere på et eneste af mine projekter og efter at have pint mig selv over dette i lang tid, tillod jeg mig selv at lade målet gå for denne måned. Jeg har til gengæld planlagt og “outlined” mit projekt for Camp NaNoWriMo i April, så det er jeg rigtig tilfreds med. Jeg forsøger igen i Marts.
Håb eller planer for næste måned: Igen, jeg skal igang med at skrive de 1000 ord om dagen. Jeg har et par mindre historier, som jeg regner med bliver dem jeg kommer til at arbejde på sådan lidt på skift. Jeg fik læst én digtsamling i Februar, Sommerfugledalen af Inger Christensen og egentlig kunne jeg med lethed have nævnt den oppe under positive oplevelser, for den er virkelig smuk. Jeg har endvidere besluttet, at jeg er nødt til at anskaffe mig den på et tidspunkt, for jeg ved, at jeg vil genlæse den, men også eje den. Det er ikke nok at låne den fra biblioteket. Nå, men jeg vil gerne læse endnu en digtsamling i Marts, hvilket er rimeligt let klaret, eftersom jeg mangler to i forbindelse med et af mine fag. Og så vil jeg gerne læse en Dickens roman, så jeg kan komme lidt tættere på mit mål om at læse dem alle. Ellers er mit håb for Marts måned egentlig, at jeg måske ikke får læst 20 bøger igen, men at jeg så får skrevet noget mere.
Hvordan har jeres Februar været?