Top Ten Tuesday #22

Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish. Jeg gennemgik deres arkiver, noterede de emner, jeg fandt interessante og trækker hver uge et nyt fra et glas. I denne uge følger jeg dog deres emne Top Ten Books on My Summer TBR. Jeg har egentlig ikke de store læseplaner for sommeren, for mine sommerferieplaner går i stedet ud på at skrive. Men selvfølgelig kommer jeg til at læse lidt, så selvom jeg ikke har nogle fastlagte læseplaner, så vil jeg gerne dele de bøger, jeg håber på at få læst i løbet af min sommerferie, selvom at jeg ikke tror, at jeg kan nå dem alle. Det er lidt svært at vide, eftersom jeg regner med at købe en del nye bøger, når jeg tager til London og så vil jeg sikkert ikke kunne afholde mig fra at læse en eller flere af dem i løbet af sommeren.

#1 The Complete Sherlock Holmes af sir Arthur Conan Doyle. Det hænger også sammen med, at jeg har et mål om at læse alle historierne om den berømte detektiv i løbet af 2015 og hvornår har jeg bedre tid en 2 måneder uden undervisning og eksaminer?

#2 De sidste 4 bøger i Cassandra Clares enormt populære serie The Mortal Instruments, altså City of Glass, City of Fallen Angels, City of Lost Souls og City of Heavenly Fire. Det er egentlig ikke fordi, jeg synes det er en helt vild fantastisk serie ind til videre, men den er underholdende og jeg vil gerne læse resten af serien.

#3 Little Dorit af Charles Dickens. Jeg er ved at læse den nu, så det burde være ret ligetil at få den læst inden sommeren er ovre. Jeg håber også lidt på at nå mindst to romaner mere af Dickens, men jeg ve ikke hvilke to endnu.

#4 Dødens kunstner og Dødsshowet af Chris Carter, henholdvis bog fire og fem i hans krimiserie om Robert Hunter. Jeg vil også gerne læse den sjette og nyeste bog Ondskab, men den har jeg ikke endnu. Jeg har i grunden heller ikke de to andre, det er nogen, jeg har lånt.

#5 Looking for Alaska af John Green. Det er på tide.

#6 Hunger, Lies og Plague af Michael Grant. Jeg læste den første bog i den her serie, Gone, for et par måneder siden og har glædet mig til at læse videre i serien lige siden. De har tre bøger har jeg lånt på biblioteket for flere uger siden og de har ligget og ventet på, at jeg bliver færdig med mine eksaminer.

#7 The Count of Montre Christo af Alexandre Dumas. Jeg elsker Dumas’ The Three Musketeers og har længe haft lyst til at læse den her også.

#8 Scarlet, Cress og Fairest af Marissa Meyer. Det er selvfølgelig fortsættelserne af Cinder, som jeg virkelig godt kunne lide og jeg håber derfor på at kunne finde disse tre bøger i London, så jeg kan læse videre i serien.

#9 The Alchemist af Paulo Coelho.

#10 Vanity Fair af William Thackeray.

Det blev da i hvert fald til 10 punkter, men det blev faktisk til 20 bøger, jeg gerne ville læse i løbet af sommeren. Hvor mange af dem, jeg faktisk får læst, det får vi at se.

Hvilke bøger vil I gerne læse henover sommeren?

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.