Camp NaNoWriMo Juli

Så er tiden kommet igen. Det er tid til Camp NaNoWriMo Juli. Mit projekt i denne her måned er enkelt, men omfattende: jeg vil redigere Moonlight, det manuskript, jeg skrev til NaNoWriMo i november 2014 og den bog, jeg efterfølgende vil forsøge at få udgivet. Jeg har printet den ud, jeg har en idé om, hvor der skal sættes ekstra ind og arbejdes meget med det, jeg allerede har skrevet, hvor historien skal laves om, udvides eller scener der skal slettes. Så det er faktisk bare med at komme igang.

Fordi jeg denne gang laver dette redigeringsprojekt, som kommer til at være p papir og ikke så meget på computeren, så vil jeg ikke lave ugentlige indlæg om, hvordan det går, sådan som jeg har gjort tidligere. I stedet for kan I følge med på Instagram, Twitter og selvfølgelig på Camp NaNoWriMos hjemmeside.

Min profil: her.
Mit projekt: her.

Jeg har i forbindelse med Camp NaNoWriMo Juli redesignet det coverbillede, jeg har uploadet på siden. Og endnu en gang vil jeg gerne understrege, at jeg ikke er specielt god til at redigere billeder og jeg bilder mig heller ikke ind, at det er noget, jeg er god til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.