Top Ten Tuesday #26

Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, hvor der hver uge kommer en ny overskift over et bogligt emne, som der skal laves en top ti over. Fra deres arkiver har jeg samlet alle de overskrifter, jeg synes lød spændende, udfordrende eller på anden måde interressant, og nogle uger hopper jeg med på ugens emne.  I denne uge stammer emnet fra deres arkiver og det er Top Ten Friendships in Books. Og det skal nok blive svært at begrænse mig til kun 10, for der er virkelig mange gode venskaber at vælge imellem.

#1 Hermione Granger og Ginny Weasley fra Harry Potter. Det forekommer mig, at dette venskab nogle gange bliver lidt overset til fordel for “the golden trio” (åh, jeg hader det udtryk!), men jeg synes altså, at det er en klar nummer 1 på min liste.

#2 Newt og Thomas fra The Maze Runner. Har man læst hele serien, så ved man hvorfor dette er sådan ret bittersweet, men jeg kan ikke lade være med at tage det med.

#3 Percy Jackson, Annabeth Chase og Thalia Grace fra Percy Jackson and the Olympians. Jeg kan ikke forklare helt hvorfor, men jeg holder virkelig meget af de tre sammen.

#4 Four og Nine fra Lorien Legacies. Det er pudsigt, for jeg bryder mig ikke specielt meget om Four. Til gengæld er jeg vild med Nine, så det kan godt være, det er lidt derfor.

#5 Rosemarie “Rose” Hathaway og Vasilisa “Lissa” Dragomir fra Vampire Academy.

#6 Harry Potter og Luna Lovegood fra Harry Potter. Jeg absolut og helt og aldeles elsker Harry og Lunas venskab. Luna er en af de få personer, som behandler Harry fuldstændig som en almindelig person, ikke som Harry Potter, The Boy Who Lived eller noget andet. Og Harry på sin side behandler heller ikke Luna som alle andre gør, tværtimod. Jeg knuselsker de kapitler, hvor han tager hende med til Slughorns julefest.

#7 Baudelaire-børnene og Duncan-trillingerne i A Series of Unfortunate Events. Jeg har lidt svært ved at se, hvordan man ikke skulle kunne holde af vel nærmest de første (og så langt som jeg er nået i serien, de eneste) venner de stakkels Baudelaire-børn får.

#8 Gansey og Ronan fra The Raven Cycle. De er begge to nogle idioter, de opfører sig begge to til tider helt håbløst, men jeg elsker dem begge to alligevel.

#9 Katniss Everdeen og Haymitch Abernathy fra The Hunger Games. Det tager noget tid før de bliver egentlige venner, men selv mens de er mentor og tribute, så forstår de to hinanden. Jeg har ikke noget imod Katniss og Gales venskab, men da det allerede i den første bog begynder at blive til det typiske “bedste ven er hemmeligt forelsket i bedste veninde, men hun vil tilsyneladende have en anden” så begyndte det bare at irritere mig og det er måske en af de trekantsdramaer, jeg synes er allermest unødvendige. Hvis de bare havde været venner hele vejen igennem, så havde de nok fået en plads på listen i stedet for.

#10 Wade Watts, aka. Parzival og Aech fra Ready Player One. Nu vil jeg ikke skrive Aechs rigtige navn, det ville være at spoile bogens handling ret kraftigt, men jeg kan sige så meget som at det her venskab nok burde være højere på min liste.

Det var faktisk ikke så svært at vælge, som jeg lige troede det ville være. Jeg kunne også have valgt Q, Ben og Radar fra Paper Towns, Roran og Eragon fra The Inheritance Cycle, Cath og Reagan fra Fangirl eller Juliette og Kenji fra Shatter Me.

Hvilket bogligt venskab er jeres yndlings? Eller har I nogen, I overhovedet ikke forstår er venner?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.