Paper Towns, en filmanmeldelse og -anbefaling

Forventningens glæde var stor, da jeg satte mig ind i den næsten tomme biografsal for endelig at se Paper Towns. Og jeg blev ikke skuffet.

Da jeg læste bogen Paper Towns tog det mig lidt tid, før jeg forstod hvad jeg egentlig synes om den og hvad jeg havde fået ud af den. Siden er den gået hen og blevet min yndlingsbog af John Green. Derfor var jeg også lidt nervøs for filmen, for jeg plejer at blive skuffet, når min yndlingsbøger bliver filmatiseret. Men det var overhovedet ikke tilfældet med Paper Towns.

Se traileren her.

Jeg har det samme problem med filmen, som jeg havde med bogen: jeg bryder mig ikke specielt meget om Margo og det har intet med Cara Delevigne at gøre, jeg synes, hun gjorde et rigtig fint stykke arbejde som Margo Jeg synes stadigvæk, at hun er meget selvcentreret og antagende, når hun siger ting som “I’ve never come across anyone who cared about anything important.” eller når hun stikker af fra alt og alle, fordi hun “ikke ved hvem hun er og vil finde sig selv” som om hun er den eneste, der har det sådan. Men det vises meget tydeligt i filmen, at det er langt fra tilfældet. Især med Margos egen veninde, Lacey, som alle ser som en smuk, men måske ret overfladisk eller dum pige, på trods af at det langt fra er tilfældet. Og også Q og hans venner har problemer med at finde ud af, hvem de egentlig er og hvem de gerne vil være. Det er ikke kun Margo der har det sådan, men hendes løsning er meget mere ekstrem.

Derimod er det for mig, præcis som det var med bogen, Q og hans venner og deres oplevelser, der får mig til at smile og til at le højt – også i biografsalen, sammen med de andre, der var inde og se den! Jeg kan nævne Pokémon-scenen, den er lige så morsom, som i bogen og jeg elskede den. Og det er dem, der får mig til at tænke over, hvordan man ser andre mennesker, både dem man ikke kender og ens venner. Der er der hjertevarmen og humoren kommer frem og jeg forlod biografen med et smil og fuldt ud tilfreds med min oplevelse af filmen. Det er helt sikkert, at det ikke er sidste gang, jeg skal se den.

Hvis man endnu ikke har købt en billet til at se Paper Towns, så synes jeg, at man skal gøre det, for det er en vidunderlig film om venskab, mod, indentitet og meget mere. Den handler virkelig om at være ung og finde ud af, hvem man er. Den er tankevækkende, uden at det bliver alt for tørt og højtråbende og der er ikke langt mellem grinene, når Q, Ben, Radar, Lacey og Angela tager ud på en vild og underholdende road trip.