Jeg har slet ikke ord for at beskrive, hvor meget jeg glædede mig til, at jeg endelig skulle se The Scorch Trials. Jeg havde ventet spændt på den her film lige siden jeg så den første i biograferne sidste år. Og til sidst talte jeg ugerne og så dagene med længsel og jeg var ved at revne af spænding, da jeg endelig begav mig mod biografen til forpremiere aftenen før den egentlige danske premiere.
Filmen startede ud med en lille hilsen fra Dylan O’Brien, som spiller hovedrollen Thomas og allerede der er man vel lidt solgt? Jeg ved ikke, om den også var der til premieren, eller om det kun var fordi det var forpremiere, men under alle omstændigheder havde filmen premiere her i Danmark den 10. september.
Jeg vidste jo på forhånd godt, hvad der var sket før, i og med jeg både har set The Maze Runner og læst alle bøgerne, men jeg vidste også godt, at der ville være nogle ændringer, som jeg vender tilbage til. Så jeg ved ikke, om det kun er mig, der havde følelsen af, at det var let at følge med i hvad der skete og ikke mindst hvorfor. Og selvom jeg kendte til filmens handling – set fra bogens synsvinkel – på forhånd, så sad jeg også selv og tænkte på, hvordan det dog skulle ende. Det er for mig enten et tegn på, at filmen afviger alt for meget fra bogen, eller som i det her tilfælde med The Scorch Trials, at historien er sådan skruet sammen, at selv dem, der har læst bogen, kan blive overrasket. Sidstnævnte er i mine øjne rigtig godt.
I filmen er Thomas og de andre drenge, sammen med Teresa (eller er det Theresa?) sluppet ud af labyrinten og reddet af nogen, der siger, at de vil beskytte dem mod WICKED. Der går dog ikke længe, før Thomas bliver mistænksom og da det viser sig, at han og hans venner slet ikke er i sikkerhed og faktisk i større fare, gør de det, tiden i labyrinten har lært dem: de flygter, de løber. Mere vil jeg ikke sige om handlingen og de ting, der sker, for som sagt, så vil jeg ikke spoile nogen! Som filmen bevæger sig ud af den bygning, de befinder sig i og man første gang ser ørkenen the Scorch i daglys, sad jeg i mit sæde og tænkte “wow”. Den var præcis så overvældende og endeløs og ødelagt, som den bliver beskrevet i bogen og i det hele taget synes jeg, at filmen havde et virkelig flot og virkelighedstro look. Det ligner ikke en fantasy-film, ikke engang the Cranks, som i parentes bemærket var præcis lige så skræmmende, som jeg havde forestillet mig dem. The Grievers i den første film var uhyggelige ja, men de var monstre. The Cranks (som på dansk bliver oversat til køtere, hvilket jeg ikke bryder mig om!) er mennesker, der er blevet til nærmest zombie-lignende væsener af the Flare. Og de er skræmmende!
Måske er her et godt tidspunkt at adressere noget, jeg er sikker på, at alle andre, der har læst bogen, har lagt mærke til og som også er blevet talt om af James Dashner og Wes Ball (forfatteren til bøgerne og filmenes instruktør). For der er en del ændringer fra bogen til filmen og helt ærligt talt, så har jeg det helt fint med det. Nogle af ændringerne var nødvendige, fordi de var betinget af noget i den første film, f.eks. telepati-evnen mellem Teresa og Thomas, som er taget ud af den første film og derfor jo heller ikke kan optræde i den næste film. Men i mine øjne er der det med hele serien, og med bøger generelt, at der er noget, der fungere på papir, som overhovedet ikke fungerer på det store lærred. Og der er meget i denne her trilogi, der ville virke underligt på film, selvom det fungerer i bøgerne. Så derfor generer det mig ikke, at der disse ændringer, hvis man havde filmatiseret bogen side for side, præcis som der står, så tror jeg oprigtigt talt ikke, den ville fungere. Desuden er det, for mig der har læst bøgerne, tydeligt hvad James Dashner og Wes Ball taler om, når de siger at filmene er mere deres egen historie og der er ting fra The Death Cure bogen, der “farver” Scorch Trials-filmen og omvendt med The Scorch Trials bogen og den kommende Death Cure film.
Det er min opfattelse, at disse ændringer gør, at man sagtens kan se filmen, selvom man ikke har læst bogen. Eller nogen af bøgerne. Jeg vil dog sige, at man skal have set den første film, det er trods alt en 2’er og jeg tror, det giver den bedste forståelse af filmens univers. Jeg har ovenikøbet en ubekræftet idé om, at hvis man måske ikke synes så godt om The Scorch Trials som bog, så vil man godt kunne tage ind og se filmen og synes om den. Men det er svært for mig at vurdere, når jeg både elsker bøgerne og filmene.
Jeg kan ikke tale om denne her film uden at tale om karaktererne. Jeg er vild med Jorge, han er præcis lige så svær at læse og survival-minded som i bogen og jeg fandt ham endda morsom i filmen. Til gengæld er jeg stadig ikke solgt mht. Brenda og jeg synes stadigvæk, det virker som om hun er sat ind for at fylde Teresa-hullet ud. Men nok om det, ingen spoilers herfra! Aris lignede slet ikke det, jeg havde forestillet mig da jeg læste bogen, men jeg synes faktisk, at han er helt rigtig og jeg elsker den måde, han bliver introduceret på i filmen. Men jeg forstår stadig ikke hvorfor der skal være så mange labyrinter, selvom det ikke er noget, der ødelægger historien for mig.
Der er relativt få af karakterne, der går igen fra den første film – mange af drengene fra labyrinten er døde eller også bliver de på en eller anden måde skilt fra Thomas og de andre, da de kommer ud. Under alle omstændigheder er alle de navngivne, alle dem, man også fulgte i den første film, med. Jeg er vildt glad for, at man ser deres indbyrdes venskaber udvikle sig, især Minho/Thomas og jeg er glad for, at Minho har så stor en rolle, som han har. Og så jeg er fuldt ud lige så vild med Newt og Thomas Brodie-Sangster som i den første film. Især ramte det mig hårdt, når han, om det at sove i en seng og få mad hver dag, siger “Some of us haven’t had that in a long time. … Some longer than others.” Men mest af alt var det fantastisk at se, og høre, at han begynder at kalde Thomas for Tommy lige som han gør i bogen. Ligesom at jeg er glad for, at de er begyndt at tage bare noget af Glade-slang’et i brug i filmen.
Alt i alt giver jeg denne her film 5 ud af 6 hjerter og min varmeste anbefaling. For mig, helt klart værd at vente et år på og jeg glæder mig allerede til at jeg kan anskaffe mig den på dvd. Jeg ærger mig faktisk over, at jeg ikke har råd til at tage ind og se den igen. Der er utrolig lang tid til den sidste film kommer, den er sat til 2017 og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal klare at vente så længe, men omvendt, så er jeg heller ikke sikker på, at jeg bliver klar til at se den.
Se traileren til filmen her:
Filmen var bestemt fed og hammer actionpræget og jeg er også godt klar over, at en film aldrig kan være en tro kopi af en bog, men.. Hold da op, hvor sad jeg med en følelses af, at de havde ændret alt andet end navnene. De har jo fjernet hele 'Trial' delen af 'The Scorch Trials' og det var lidt skuffende – fordi det er jo netop dér, jeg synes at WICKEDs ondskab træder igennem.
Selvfølgelig var det rart, at jeg blev lige så overrasket igennem filmen, som de der ikke havde læst bogen, men åha.. Jeg var også ret chokeret. 🙂
Brenda er jeg helt enig med dig i – jeg kan simpelthen ikke se, hvad hun skal til for. Så hellere lade Thomas være alene og lade ham bruge sine venner som støtte, fremfor at smide hende ind, bare fordi der absolut skal være en kærlighedsinteresse.. Suk.