“What happens when perfection isn’t good enough?”
Dengang jeg læste Uglies, havde jeg allerede bog nummer 3 stående på min reol. Men jeg kunne ikke opstøve bog 2 nogen steder her i Danmark – i hvert fald ikke i samme udgave og jeg er blevet ret kræsen med den slags. Så derfor var det også den allerførste bog, jeg købte da jeg var i London, for det var en af de bøger, jeg vidste, jeg bare skulle have. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville få den læst så hurtigt efter at jeg havde købt den, men jeg er rigtig glad for at jeg gjorde. Eftersom det er 2’eren i en serie, så vil jeg forsøge ikke at fortælle for meget om, hvad der sker i bogen, da jeg ikke vil spoile nogen, som ikke har læst denne her bog – eller den første – endnu, men har planer om det.
Det tog mig et par sider helt at være tilbage i denne her series univers, men det er også ved at være længe siden, at jeg læste den første bog. Og så foregår Pretties i New Pretty Town, hvor Uglies foregik uden for denne perfekte by af perfekte, smukke mennesker, og især i The Smoke. Jeg kunne godt lide, at man endelig fik et bedre og mere helstøbt billede af New Pretty Town og hele den verden, i Pretties kom man til at se meget mere af denne her verden, end man gør i den første bog. Men et eller andet sted savnede jeg The Smoke fra den første bog, mest af alt fordi New Pretty Town virker så fremmed og uforståelig, hvor the Smoke mindede mig mere om vores verden i dag.
I det hele taget er der flere af disse fremmedgørende elementer ved hele Pretty-verdenen. Og i særdeleshed mht. sproget, ting er “pretty-making”, hvis de er spændende, gør ens udseende mere interessant/smukt (som at få implanteret ædelstene i øjnene, var det noget?). Men det, man virkelig lægger mærke til, når man læser bogen, og som var ved at drive mig til vanvid inden jeg var færdig med første del, er brugen af ordene “bogus” og “bubbly”. I mine øjne er det ret genialt af Scott Westerfeld, disse to ord bruges igen og igen, noget er “bogus”, når det strider imod de “regler” der er for at være en Prettie og noget er “bubbly”, når det ikke gør. Det er ret firkantet sagt, men jeg har svært ved at forklare det og jeg tror det giver mest mening, når man læser bogen. Det bliver først rigtig svært at holde styr på, når hovedpersonen Tally og de andre i hendes klike begynder at bruge “bubbly” som en slags kodeord for “ægte”, fordi der er noget ved at være et “pretty-head”, der ikke er helt som det bør være.
“Their reasons don’t mean anything unless I have a choice.”
Jeg er vild med denne her serie for dens tematikker om menneskelig frihed, ret til eget valg og andre ting, man måske ville anse for at være ret dybe at få ud af en ungdomsbog, men med sætninger som ovenforstående citat er det i hvert fald svært for mig ikke at tænke på den nu og da.
Plottet i Pretties er rimelig enkelt, men der er mange twist og bumps på vejen, der gør, at jeg følte, den nogle gange gik lidt i ring om sig selv. Men der er fart på, selvom det går lidt i ring, så går det ikke langsomt. Denne følelse er godt hjulpet af, at der går et godt stykke tid mellem del 1 og 2 og mellem del 2 og 3. Når jeg ikke giver den flere stjerner, så skyldes det især flere af karakterenes væremåde og bevæggrunde, der for mig bare ikke gav meget mening og jeg vil selvfølgelig ikke nævne dem her, for det ville være at afsløre hele handlingen. Jeg håber på, at det kommer til at give mening, når jeg har læst den tredje og sidste bog Specials, som jeg faktisk havde ret svært ved ikke at gå i gang med med det samme.
Alt i alt synes jeg meget godt om Pretties, det var en fin efterfølger til Uglies og jeg er glad for, at jeg nu endelig er kommet videre med serien og kan læse den færdig.
Comments