Jeg havde ingen anelse om, hvad der ventede mig, da jeg åbnede The Pilgrimage og gik i gang med at læse. Og nu hvor jeg er færdig, er jeg faktisk stadigvæk ikke sikker på, hvad det var for en historie, jeg var vidne til.
“We always have a tendency to see those things that do not exist and to be blind to the great lessons that are right there before our eyes.”
Hvis vi skal starte med det, jeg godt kan lide ved denne her bog og det, jeg tror, bliver det jeg kommer til at tage med mig videre, så er det hele idéen og læren om, at man skal huske at sætte pris på de små ting i livet, man skal værdsætte det, vi er tilbøjelige til at overse i vores færd mod hvad vi end vil opnå. Og det synes jeg ikke alene er et smukt budskab, men også et meget vigtigt et. På det punkt kunne jeg godt lide The Pilgrimage.
Men samtidig havde jeg også følelsen af, at da jeg havde vendt den sidste side, så var jeg fuldstændig ude af stand til at sige, hvad det var, jeg lige havde læst. Jeg tror, der er to måder at læse The Prilgrimage på. Den første lægger bogens format selv meget op til, den er skrevet og formuleret sådan, at læseren skal tage det som fakta, som om det er virkelig sket. Og jeg skal da ikke kunne sige, om Paulo Coelho har været på en eller anden rejse, hvor han har fundet en eller anden visdom, men personligt tror ikke, at man skal læse denne her bog som en “biografisk” historie. Og jeg kunne i hvert fald ikke.
Eller man kan læse den som om det “bare” er en god historie, hvilket jeg måske var mere tilbøjelig til, selvom der var mange symboler og meget der skulle tolkes. Under alle omstændigheder er det ikke en bog, man vil læse for underholdningværdien.
Jeg ved ikke, hvad jeg synes om denne her bog, for et eller andet sted ved jeg ikke, hvad det er, jeg har læst. Jeg er ret overbevist om, at hvis man køber bogens præmis, hvis man er interesseret i RAM – som i parentes aldrig bliver forklaret og mest mindede mig om en eller anden form for intensiv meditation – og hvis man tror på de forskellige oplevelser, fortælleren har – enten som symboler eller som fakta – så tror jeg til gengæld, at man måske vil synes bedre om bogen, end jeg gør. En del af mig håber, at jeg ikke kommer til at have det sådan med resten af Coelhos forfatterskab, når jeg nu har en af hans andre bøger stående. Men The Pilgrimage var i hvert fald ikke for mig, selvom jeg tager en lille del af den med mig.
“The ship is safest when it’s in port, but that’s not what ships were built for.”
