Top Ten Tuesday #32

Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, hvor der hver uge kommer en ny overskift over et bogligt emne, som der skal laves en top ti over. Ugens emne er Top Ten (Finished) Series that I Haven’t Finished Yet. Og dem er der nok ikke så mange af, for jeg har det med at vente til en serie er færdig og så læse den hele. Der er selvfølgelig de serier, der ikke er skrevet færdige endnu, men dem tager jeg ikke med her.

#1 Heroes of Olympus af Rick Riordan. Jeg mangler kun at læse den sidste bog og jeg har overhovedet ikke nogen forklaring på, hvorfor jeg ikke har gjort det endnu.

#2 The Kane Chronicles, også af Rick Riordan. Jeg kom i gang med at læse denne trilogi tidligere på året og jeg regner også med, at jeg snart får taget mig sammen til at læse de to sidste bøger.

#3 The Mortal Instruments af Cassandra Clare. Jeg har fået læst de første 4 bøger og jeg skal ærligt indrømme, at jeg i skrivende stund ikke har nogen planer om at læse de sidste to lige foreløbig.

#4 Mara Dyer trilogien af Michelle Hodkin. Jeg har lige købt den sidste bog, så det er måske ikke så underligt, at jeg ikke er kommet i gang med den endnu. Jeg glæder mig til gengæld meget til at læse den og gøre serien færdig.

#5 Uglies trilogien af Scott Westerfeld. Igen, dette skyldes at jeg havde bog 1 og 3, men manglede af finde bog 2 i samme udgave. Nu hvor jeg har den, tror jeg ikke, der går længe inden jeg fortsætter med den serie.

#6 The Darkest Minds trilogien af Alexandra Bracken.Det skyldes udelukkende det faktum, at jeg ikke har fået købt de to sidste bøger endnu, for jeg var meget glad for den første bog.

#7 Penryn and the End of Days trilogien (Angelfall-trilogien) af Susan Ee. Forklaring er meget som ved #6. Jeg har luret lidt på to’eren i boghandlen og tror ikke, det varer længe, inden jeg tager den med hjem.

Og fordi jeg ikke kan komme i tanke om flere serier, jeg er i gang med, kommer der er nogle serier, jeg slet ikke er begyndt på endnu, selvom jeg rigtig gerne vil læse dem.

#8 Anna and the French Kiss, Lola and the Boy Next Door og Isla and the Happily Ever After af Stephanie Perkins er vel egentlig en form for trilogi? Under alle omstændigheder vil jeg meget gerne snart få dem læst.

#9 Bloodlines serien af Richelle Mead. Jeg kan rigtig godt lide Vampire Academy serien, som Bloodlines udspringer af, men jeg er af en eller anden grund alligevel ikke kommet igang med den endnu.

#10 Legend trilogien af Marie Lu. Jeg har hørt så mange gode ting om denne her serie og jeg har også fået købt den første bog. Men jeg er stadig ikke kommet igang med den.

Hvilke serier, som er skrevet færdige, er I af uvisse årsager ikke blevet færdige med? Eller hvilke serier er I af forskellige grunde slet ikke kommet igang med endnu, selvom I måske gerne ville og har bøgerne klar?

Comments

  1. Heroes of Olympus vil jeg også virkelig gerne snart i gang med. Jeg har de tre første bøger stående, men venter på at jeg får færdiggjort Percy Jackson serien først 🙂
    Jeg har egentlig gang i alt for mange serier, som jeg, ligesom dig, ikke får færdiggjort før jeg får anskaffet de sidste bøger. Med tiden skal det nu nok lykkes 🙂

  2. Den er rigtig god, så langt er nået i hvert fald. Ja, det er nok en god idé, men jeg tror godt, at man kan læse dem uafhængigt af hinanden. 🙂 Men det er lidt svært for mig at sige, eftersom jeg læste PJO første gang for mange år siden.
    Ja ikke, men for det meste er jeg meget loyal overfor mine serier, så når jeg først går i gang med en, så forsøger jeg at gøre den færdig inden jeg begynder på alt for mange andre. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.