
Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, hvor der hver uge kommer en ny overskift over et bogligt emne, som der skal laves en top ti over. Ugens emne er mit eget, i dag er nemlig mine forældres sølvbryllupsdag og derfor har jeg besluttet, at jeg vil lave en top ti over forældre og forældre-figurer i litteraturen. Og med alle de bøger, jeg har læst, med fraværende forældre og “onde” stedforældre, så skal det nok blive lidt af en udfordring.
#1 Sally Jackson fra Percy Jackson and the Olympians af Rick Riordan.
Jeg kan ikke lade være med at elske hende, det kan jeg altså ikke.
#2 Arthur og Molly Weasley fra Harry Potter af J. K. Rowling.
Hele verdens yndlingsforældre, eller meget tæt på i hvert fald. Og de er faktisk også tæt på at være mine yndlings.
#3 Henri, Sandor, Katarina og mange af de andre Cêpan fra Lorien Legacies af Pittacus Lore.
De har opgivet alt, alt hvad de nogensinde har elsket, ejet og kendt, for at tage sig af 9 små børn på en fremmed planet for en dag, muligvis, måske at være i stand til at tage kampen op mod den alien-race, der destruerede deres planet. Også deres liv. Det må jeg alligevel tage hatten af for. Samtidig er det tydeligt både i bøgerne og i de mange “ekstra” noveller, at de også prøver på at være gode forældrefigurer for disse børn. Det er svært ikke at tage dem med.
#4 Brom fra The Inheritance Cycle af Christopher Paolini.
Selv før han blev afsløret som værende Eragons biologiske far, var jeg vild med ham og synes, at han var en god rollemodel og faderfigur.
#5 Atticus Finch fra To Kill a Mockingbird af Harper Lee.
Og jeg har ikke spor lyst til risikere at få det billede ødelagt ved at læse den nye bog.
#6 Hans Hubermann fra The Book Thief af Markus Zusak.
Jeg ved ikke, jeg synes det er svært ikke at holde af denne mand. Han er ikke Liesels far, men han tager sig alligevel af hende, sammen med sin kone giver han hende et sted at bo, han læser for hende, og med hende og bliver oppe med hende, når hun har mareridt. Han gør det, en forældre burde gøre, i en situation ingen mennesker burde være i.
#7 Jess fra En plus en af Jojo Moyes.
Jeg fatter ikke, at jeg ikke kom i tanke om Jess noget før! Men her er en enlig mor, jeg ikke kan lade være med at beundre og “heppe” på som bogen skrider frem. Jeg kan virkelig, virkelig godt lide hende!
#8 Miss Peregrine fra Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children af Ransom Riggs.
Egentlig er det ikke fordi hun er meget med i serien (ind til videre, bog 3 er jo kun lige udkommet og jeg har ikke læst den endnu!), men jeg synes hun fortjener at komme med på listen, når man tænker på, i hvor mange år hun har passet på disse talentfulde, men på flere måder også uhyggelige og ikke mindst jagtede børn.
#9 Baloo og Bagheera fra The Jungle Book af Rudyard Kipling.
Selvom det er ulvene, der redder Mowgli og tager ham til sig, så er det i høj grad panteren Bagheera og bjørnen Baloo, der lærer Mowgli om livet i junglen. Så de kommer altså med på min liste, som de eneste, der ikke er mennesker.
#10 Jean Valjean fra Les Miserables af Victor Hugo.
Okay, det føles lidt som snyd at tage ham med, for jeg har faktisk ikke læst bogen endnu. Men jeg har set nok filmatiseringer og musicals baseret på bogen til at vide, hvad der sker og jeg synes, at jeg fortjener at komme med, selvom jeg ikke har taget mig sammen til at læse bogen endnu.
Det var faktisk præcis lige så svært som jeg regnede med. Det gik op for mig hvor mange bøger, jeg har læst hvor forældrene enten er fraværende (fordi de er døde eller bare ikke er en del af deres børns liv) eller hvor de er fuldstændig uegnede til rollen som forældre. Og det gik op for mig hvor tit forældrene bliver en del af det, helten skal “overkomme”.
Hvilke litterære forældre og/eller forældrefigurer ville I vælge?
Åh! The Weasleys <3 og selvfølgelig Henri og flokken. :')
Det er overraskende svært at finde forældrefigurer i bøger, som faktisk har gjort et indtryk (eller et godt et, i det mindste). Oftest er de meget i baggrunden, forfærdelige eller skåret helt væk.. Men i hvert fald var jeg virkelig glad for Augusts forældre i 'Wonder' – de var for skønne!
Ja ikke? Jeg forsøgte jo at finde positive forældrefigurer, men det viste sig at være noget sværere end jeg havde regnet med. Jeg har ikke læst 'Wonder' endnu, men den står i hvert fald på listen! 😀